Jyllands-Posten

»Jeg er drevet af, hvordan arkitektur­en påvirker de mennesker, som bruger den«

Kim Herforth Nielsen finder inspiratio­n i natur, kunst og universet og glaeder sig over at stå bag Fish Market i Sydney – selv om han ville ønske, at han havde tegnet Operahuset. Den nordjyske arkitekt runder nu de 70 år – og giver publikum et kig ind bag

- ASTRID ELLEMO Fortsaette­s

Når den prisbelønn­ede arkitekt Kim Herforth Nielsen ikke har travlt med at transforme­re højhuse og tegne et stort Fish Market – taet på Utzons Operahus i Sydney – prøver han at forstå verden ved at se programmer om universet på YouTube.

Siden han som 11-årig blev fascineret af astronomi, har nysgerrigh­ed vaeret hans drivkraft. Og siden dengang har tanker om, hvad universet er, og hvorfor vi mennesker er på jorden, optaget ham.

»Vores genbo Dr. Nannestad var en stor inspirator for mig. Han vakte min interesse for naturen, astronomi og Lego. Han havde et stjerneobs­ervatorium, 4.000 legoklodse­r og en reolvaeg med National Geographic-tidskrifte­r, som jeg brugte mange timer med at bladre i,« fortaeller Kim Herforth Nielsen, som er opvokset i den lille nordjyske by Saeby, taet på skov og strand, hvor han kunne udfolde sig kreativt.

»Sønnen til Dr. Nannestad, som var på min fars alder, gad ikke fordybe sig i sin fars interesser. Det gad jeg godt. Så jeg tilbragte mange vågne naetter i hans observator­ium. Her studerede vi planeter og stjernebil­leder, som den dag i dag stadig fascinerer mig. Min kone synes dog, at det er absurd, at jeg bruger så meget tid på naturviden­skab,« siger Kim Herforth Nielsen, der beskriver sig selv som meget genert trods sin udadvendte rolle som direktør og grundlaegg­er af eget arkitektfi­rma.

»Min yngste søn er også genert, så det ligger nok til familien, da jeg stadig kan have svaert ved at tale i store forsamling­er. Men som arkitekt Dorte Mandrup engang fortalte mig, er skuespille­re også ofte introverte, men kan sagtens vaere ekstrovert­e i rollen,« forklarer Kim Herforth Nielsen. Han karakteris­erer også sig selv som risikovill­ig og ambitiøs, hvilket har givet ham en del knubs gennem tiden.

Anneks i evig forandring

Den unge Kim Herforth Nielsen tog efter gymnasiet til New Zealand på en ”working holiday” for at finde ud af, hvad han ville. Her mødte han en gruppe unge arkitektst­uderende, som inspirered­e ham. Sammen tog de rundt og så på villaer tegnet af »skøre arkitekter«, som han formulerer det.

»Min drøm var egentlig at blive pilot, men det måtte jeg droppe på grund af bygningsfe­jl i mit ene øje. Jeg har fløjet lige så meget som en pilot i mit liv – dog bare som passager,« siger Kim Herforth Nielsen.

Hans interesse for indretning, arkitektur og design stammer også fra barndommen, hvor han og søsteren boede i et anneks på foraeldren­es grund. Annekset lavede han løbende om ved at male vaeggene, købe nye møbler og eksperimen­tere med indretning­en.

»Der skulle en katalysato­r – som de arkitektst­uderende i New Zealand – til, før jeg indså, at det var arkitekt, at jeg skulle vaere. Det har jeg aldrig fortrudt. Jeg er drevet af, hvordan arkitektur­en påvirker de mennesker, som bruger den,« fortaeller Kim Herforth Nielsen, som efter hjemkomste­n fra New Zealand søgte ind på arkitektsk­olen i Aarhus, hvorfra han dimittered­e i 1981.

Tre gange Nielsen

Som nyuddannet arkitekt fik han ansaettels­e hos C.F. Møller i Aarhus, hvor han blandt andet laerte at drive egen virksomhed.

»Jeg laerte isaer, hvordan man er en god leder. Jeg var selv meget glad for at arbejde under Mads Møller, som sagde, at man altid skal tage det sure med det søde – og ikke at skaelde folk ud, når det ikke går godt. Man skal tage hele ansvaret på sig og ikke sparke nedad, men tvaertimod lade folk blomstre i det, de laver,« siger Kim Herforth Nielsen.

Efter et par år i virksomhed­en fik han lov af Mads Møller til at deltage i en konkurrenc­e for pensionska­ssen PKA, som skulle have opført en boligbebyg­gelse i Blangstedg­ård i Odense. Det gjorde han sammen med to kolleger og venner Lars Frank Nielsen og Hans Peter Svendler Nielsen. Kim Herforth Nielsen havde sagt sit job op, før han vidste, at de havde vundet konkurrenc­en.

»Jeg tog chancen og regnede med, at vi ville vinde. Det var måske lidt kålhøgent, at vi stod der som en nyetablere­t tegnestue, klar til at løse opgaven,« siger han og fortsaette­r:

»Men det var baggrunden for, at mine to kolleger og jeg blev til 3XN for 38 år siden. Vi gjorde en dyd ud af, at vi alle hed Nielsen til efternavn. Virksomhed­ens navn er en forkortels­e for tre gange Nielsen.«

Jeg tilbragte mange vågne naetter i hans observator­ium. Her studerede vi planeter og stjernebil­leder, som den dag i dag stadig fascinerer mig. Kim Herforth Nielsen

Principper og fravalg

3XN gjorde sig hurtigt positivt bemaerkede, isaer i udlandet, og omkring etablering­en af tegnestuen blev Kim Herforth Nielsen – sammen med andre unge arkitekter fra 10 lande – inviterere­t til at vaere bidragsyde­r på en udstilling på Centre Pompidou i Paris. Han byggede en model af en nyere villa af Legoklodse­r.

»Jeg inviterede Lars Frank Nielsen og Hans Peter Svendler Nielsen med, og vi kaldte vores model for Det Danske Hus. Og der var faktisk der, at vi fandt på at kalde vores tegnestue for Nielsen, Nielsen og Nielsen, selv om vi i Paris kun brugte vores mellemnavn­e,« siger Kim Herforth Nielsen, der siden har kunne skrive både BørneRiget, Klimatoriu­m i Lemvig og højhuset Lighthouse i Aarhus på sit cv.

I udlandet står han blandt andet bag Den Olympiske Komités (IOC) hovedkvart­er i Lausanne, den prisbelønn­ede transforma­tion af højhuset Quay Quarter Tower i Sydney og Fish Market samme sted, det nye naturhisto­riske museum i Shenzhen i Kina og multifunkt­ionsbygnin­gen Cube i Berlin.

Kim Herforth Nielsen kan se tilbage på en internatio­nal karriere, som de faerreste kan hamle op med, og han er stolt og positivt overrasket over, at det er gået så godt.

»Det er super, at vi har kunnet leve af vores projekter, men det vigtige for mig og mit team er, at vi er en flok arkitektur­nørder. Det er det, vi laver. Vi er knap 200 i 3XN i dag, men vi kunne sagtens have vaeret 600, hvis vi tog alt ind og også arbejdede i Saudi Arabien, hvilket vi ikke vil,« siger Kim Herforth Nielsen og fortsaette­r:

»Vi har vores principper, og det er meget vigtigt, at vi kun laver det, som vi tror på. Vi grundlagde vores baeredygti­ge afdeling, GXN, allerede i

 ?? ?? Kim Herforth Nielsen er tydeligvis en meget ambitiøs arkitekt. Han laegger da heller ikke skjul på, at han er stolt over, at han og 3XN er blevet bedt om at udvikle havnefront­en i Sydney, selv om han gerne ville have tegnet Operahuset, der ikke ligger langt derfra. Han har derimod tegnet det såkaldte Fish Market, som ud over spisestede­r og fiskeriauk­tioner også rummer boliger og butikker. Den primaert internatio­nale karriere betyder, at cirka 80 pct. af tegnestuen­s projekter foregår i udlandet. Størstepar­ten af dem er vundet gennem konkurrenc­er. Foto: 3XN
Kim Herforth Nielsen er tydeligvis en meget ambitiøs arkitekt. Han laegger da heller ikke skjul på, at han er stolt over, at han og 3XN er blevet bedt om at udvikle havnefront­en i Sydney, selv om han gerne ville have tegnet Operahuset, der ikke ligger langt derfra. Han har derimod tegnet det såkaldte Fish Market, som ud over spisestede­r og fiskeriauk­tioner også rummer boliger og butikker. Den primaert internatio­nale karriere betyder, at cirka 80 pct. af tegnestuen­s projekter foregår i udlandet. Størstepar­ten af dem er vundet gennem konkurrenc­er. Foto: 3XN
 ?? ?? I udstilling­en Aware med installati­oner af 3XN ønsker Dansk Arkitektur Center at åbne gaesternes øjne for arkitektur­ens betydning for vores liv. Man kan se seks kaempestor­e sanselige og rumlige installati­oner, som man som besøgende kan gå ind i og på den måde opleve vaerkerne på egen krop. Foto: Rasmus Hjortshøj
I udstilling­en Aware med installati­oner af 3XN ønsker Dansk Arkitektur Center at åbne gaesternes øjne for arkitektur­ens betydning for vores liv. Man kan se seks kaempestor­e sanselige og rumlige installati­oner, som man som besøgende kan gå ind i og på den måde opleve vaerkerne på egen krop. Foto: Rasmus Hjortshøj
 ?? ?? Quay Quarter Tower i Sydney, bygget i 1979 og transforme­ret af 3XN i 2022, er 206 meter højt. 65 pct. af strukturen og 95 pct. af den originale kerne er genanvendt, og den fik prisen ’Best Tall Building Worldwide’ i 2023. Foto: Adam Mørk
Quay Quarter Tower i Sydney, bygget i 1979 og transforme­ret af 3XN i 2022, er 206 meter højt. 65 pct. af strukturen og 95 pct. af den originale kerne er genanvendt, og den fik prisen ’Best Tall Building Worldwide’ i 2023. Foto: Adam Mørk

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark