Nye regler for magtanvendelser: »Vi risikerer at gentage historien,« konstaterer forsker
Regeringens lovforslag, der bl.a. skal gøre brugen af magt på botilbud mindre bureaukratisk, rører ved rettighederne for en gruppe sårbare borgere, mener antropolog Stine Grønbaek Jensen, som har forsket i åndssvageforsorgens historie.
I september sidste år holdt social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) en tale i Horsens.
Budskabet var et »undskyld« på statens vegne for svigt og overgreb til anbragte i saer- og åndssvageforsorgen i perioden 1933-1980.
Et halvt år senere er antropolog og forsker Stine Grønbaek Jensen, Københavns Universitet, bekymret på statens – og borgernes – vegne.
Årsagen er et nyt lovforslag, hvor regeringen laegger op til en raekke udvidelser af servicelovens regler for, hvornår der må bruges magt af personalet på bl.a. bosteder for borgere med udviklingshandicap og på plejehjem. Forslaget får alarmklokkerne til at ringe hos flere organisationer, der mener, at det er for vidtgående og øger risikoen for unødvendige indgreb i sårbare menneskers rettigheder. Det samme mener Stine Grønbaek Jensen.
»Jeg finder lovforslaget meget foruroligende. Det vidner om, at de, der har udarbejdet lovforslaget, har en meget begraenset viden om vores historie. Alle de rettigheder, der er skrevet ind i loven for denne gruppe borgere gennem de seneste årtier, er blevet udarbejdet på en uhyggelig baggrund, der handler om, hvordan denne gruppe mennesker er blevet behandlet af staten,« siger Stine Grønbaek Jensen.
Stine Grønbaek Jensen har bl.a. forsket i dansk forsorgshistorie med vaegt på tidligere anbragtes perspektiver og versioner af historien og i det davaerende Åndssvageforsorgens historie. Tidligere i år udgav hun sammen med sin kollega Sarah Smed bogen ”Pigerne fra Sprogø”, som handler om det stykke danmarkshistorie, der udspillede sig fra 1923 til 1961, da ca. 500 piger og kvinder kom under Åndssvageforsorgen og blev anbragt på øen i Storebaelt.
Lov til mere magt
Baggrunden for de nye foreslåede regler, som netop har vaeret sendt i høring, er et ønske om at sikre administrative lettelser for kommunerne og frigøre ressourcer for personalet.
»Det gaelder bl.a. forslagene om kamerakig m.v., optagelse i et saerligt botilbud med en vaerges samtykke samt forslaget om begraensning af registrering og indberetning af indgreb,« skriver Social-, Bolig- og AEldreministeriet.
Forslaget vil give kommunerne og bostederne lov til at bruge mere magt over for mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Bl.a. bliver der lagt op til, at beboere, der er til fare for sig selv eller andre, i helt saerlige situationer kan indstilles til at blive låst inde i egen bolig i op til otte timer om natten og to timer i dag- og aftentimerne.
Personalet på bostedet kan bl.a. fremover, hvis loven bliver vedtaget, fastholde og bruge tvang med den begrundelse, at en borger er »graenseoverskridende«, og at personalet vurderer, at det er et problem for andres »tryghed« eller »vaerdighed«. De nye regler skal sikre personalets arbejdsvilkår og en »effektiv tids- og ressourceudnyttelse«.
Hvad taenker du om det?
»Man rører helt klart ved rettighederne for en gruppe sårbare borgere, som i den grad er afhaengig af andres hjaelp. Det er borgere, som lever på hjaelpens praemisser, og som i mange situationer har svaert ved at tale deres egen sag. Så når vi kigger på det historisk, virker det fuldstaendig vildt. Vi risikerer at gentage historien. Vi har lige givet en undskyldning, i forhold til den måde vi har behandlet mennesker på under den gamle åndssvageforsorg. Og så bevaeger vi os tilbage i den retning igen. Godt nok med andre magtmidler end tidligere, men fastholdelse er altså også meget voldsomt. Lige som det er voldsomt at kunne blive låst inde i 10 timer,« mener hun.
Svaekker tilliden
Ifølge Stine Grønbaek Jensen baseres lovforslaget umiddelbart på en opfattelse af, at konflikter udspringer af borgernes funktionsnedsaettelser.
»Men fra de samtaler, jeg har haft med borgere, der selv er blevet holdt fast, er det ret tydeligt, at der snarere er tale om reaktioner på manglende autonomi eller en fornemmelse af, at man bare bliver opbevaret. Når der ikke er tilstraekkelig tid, når man bliver overset, eller man oplever, at man ikke bliver behandlet eller tiltalt som et ligevaerdigt menneske, kan den voldsomme adfaerd opstå,« siger Stine Grønbaek Jensen, som i sin forskning har interviewet 15 yngre personer med udviklingshaemning eller autisme, om deres oplevede at blive overmandet og holdt fast.
»De mennesker, jeg talte med, var stadigvaek psykisk påvirkede af det. Bl.a. ødelagde det tillidsrelationen til medarbejderne på botilbuddet,« siger Stine Grønbaek Jensen.
»Det kan blive svaert at opnå en hverdag med faerre konflikter, hvis tilliden fra beboerens side til det paedagogiske arbejde er vaek. Jeg ser i det hele taget lovforslaget som udtryk for en manglende tro på paedagogisk arbejde. Eller måske snarere et manglende ønske om at bruge penge på at sikre paedagogisk kvalitet. De beboere, jeg talte med, boede på botilbud, hvor man målrettet havde arbejdet og var lykkedes med at bruge mindre magt. Derfor vil investering i mere paedagogik vaere langt bedre. Jeg synes, at lovaendringen blåstempler mere brug af magt,« siger hun.
De mennesker, jeg talte med, var stadigvaek psykisk påvirkede af det. Bl.a. ødelagde det tillidsrelationen til medarbejderne på botilbuddet. STINE GRØNBAEK JENSEN, ANTROPOLOG OG FORSKER, KØBENHAVNS UNIVERSITET
Hvad bliver konsekvensen, hvis loven vedtages?
»Jeg er bange for, at lovforslaget – hvis det bliver vedtaget – kan få vidtgående konsekvenser. At man får skabt nogle botilbud med endnu mere magt, som kommer til at eskalere. Og endnu flere beboere og medarbejdere, der mistrives«.