Én bestemt gruppe af danskere flyver nu markant mere end før corona
Indbyggerne i én bestemt geografisk del af landet flyver mere end nogensinde – et andet sted i Danmark ligger antallet af flyrejser fortsat 12 pct. lavere, end før corona-pandemien ramte verden. Vurderingen er, at klimadebatten ikke spiller nogen større r
Udledninger af CO2 fra flyrejser spiller en tung rolle i klimadebatten. Til gengaeld indikerer dugfriske tal for udviklingen i flytrafikken i Danmark, at temaet ikke fylder så meget for den almindelige danskers rejsevaner.
Tallene viser, at flytrafikken udvikler sig vidt forskelligt, alt efter hvor i landet vi bor. Isaer i ét område har udviklingen vaeret markant.
For mens jyderne nu flyver mere end nogensinde – og mere end før coronanedlukningerne – ser det ganske anderledes ud i den anden ende af landet.
I Billund Lufthavn, der er Danmarks naeststørste lufthavn, havde man i 2023 flere rejsende end nogensinde før. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2023 1.991.000 afgange – og ligeså mange ankomster. Altså lige knap 4 mio. rejsende. Det er 7 pct. flere end i 2019.
Et af landet største rejsebureauer, Bravo Tours, der med base i Herning sender tusindvis af danskere på ferie ude i verden, bekraefter tendensen i Jylland. Her melder man om rygende travlt og et salg, der i år ligger 15-18 pct. højere end i tiden før coronaen. Isaer de jyske og fynske kunder vil rejse som aldrig før, fortaeller direktør Peder Hornshøj.
I Danmarks største lufthavn, Københavns Lufthavn, måtte man til gengaeld i 2023 konstatere, at man stadig ligger 12 pct. lavere end før coronanedlukningerne. Lidt flere end 13 mio. rejsende forlod lufthavnen, og nogenlunde lige så mange ankom.
At klimaet ikke er afgørende for rejsevanerne, bekraeftes både af rejseoperatørerne – men også, når man spørger passagerere. Selvom klimabevidstheden bestemt er til stede hos dem.
Dårlig samvittighed
I caféen i Billund Lufthavn sidder parret Helle og Bjarne Rønn-Smidt fra Viborg en eftermiddag midt i marts. De mødes kortvarigt til en kop kaffe. Helle Rønn-Smidt er på vej til Tromsø i det nordlige Norge, hvor hun arbejder på et universitet. Bjarne Rønn-Smidt er skolelaerer og på vej hjem efter at have vaeret i Sevilla på storbyferie sammen med en gruppe venner og kollegaer.
»Du rammer lige ned i min dårlige samvittighed,« siger Helle Rønn-Smidt, da JyllandPosten spørger til parrets flyvevaner.
Når hun har dårlig samvittighed, skyldes det flyrejsernes klimabelastning, og at hun i løbet af et semester rejser frem og tilbage til Tromsø to til tre gange.
»Det ideelle er, at man arbejder lokalt der, hvor man bor,« siger Helle Rønn-Smidt.
Klimaet betyder også meget for Bjarne Rønn-Smidt. Han kan godt se, at en storbyferie med fodboldkampe og kulturoplevelser er en klimabelastning, der kan mindskes. Men han fremhaever samtidig, at familien prøver at leve mere klimavenligt ved at køre elbil, vaere varsom med at skifte tøjet ud og gå efter klimavenlige fødevarer.
Parret har ikke betalt et tillaeg med klimakompensation i forbindelse med de to rejser – og tvivler også på konceptet.
»Jeg synes, at der har vaeret forskellige sager, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved, hvor stor en forskel det i virkeligheden gør. Man kan godt have en oplevelse af, at det i virkeligheden handler mere om at lave grøn markedsføring. Hvis man virkelig skal gøre noget i forhold til klimaet, skal man helt lade vaere med at flyve,« siger Bjarne RønnSmidt.
Helle og Bjarne Rønn-Smidt er sammen med deres børn, der nu er voksne, også rejst på laengere flyrejser. F.eks. til USA og Canada i forbindelse med, at Helle Rønn-Smidt i forvejen skulle derover til noget fagligt. Men for familien kan det ikke komme på tale at tage på en almindelig charterferie og flyve langt vaek for at saette sig på en varm strand på f.eks. Maldiverne eller Bali.
»Vi har aldrig vaeret på en charterrejse,« siger Bjarne Rønn-Smidt.
Flere erhvervsrejsende
Mens Københavns Lufthavn altså stadig ligger lavere end før coronaen, har også Aarhus Lufthavn foruden Billund Lufthavn ifølge Danmarks Statistik flere passagerer end før coronaen. Her var der sidste år 9 pct. flere passagerer end i 2019.
I Billund, der kalder sig Vestdanmarks internationale lufthavn, peger kommunikationschef Dan Prangsgaard på en bestemt kundegruppe som en vaesentlig forklaring på, at det går godt for lufthavnen.
»Jeg tror, at hovedforklaringen hos os er, at flyselskaberne saelger omkring 10 pct. flere erhvervsrejser målt mod niveauet i 2019. Desuden vaekstede vi generelt syv pct. i
2023 og opnåede dermed det højeste antal rejsende nogensinde fra Billund Lufthavn,« siger Dan Prangsgaard.
De mange erhvervsrejsende i Billund haenger ifølge Dan Prangsgaard sammen med, at der i Jylland og på Fyn er mange virksomheder inden for produktion, fremstilling og service – og at disse virksomheder i højere grad har behov for at mødes med kunder.
Til gengaeld har virksomheder i den finansielle sektor, som der findes mange af omkring hovedstaden, angiveligt mindre brug for at mødes fysisk med kunderne, men benytter i stedet ofte virtuelle møder via teams eller lignende, vurderer han.
I en tid, hvor klimadiskussionen bliver stadig mere hektisk og intens, bekraefter
Dan Prangsgaard , at der ikke er så stort fokus på det emne blandt de rejsende.
»Klimadiskussionen møder vi ikke hos de rejsende – der ikke står og ”nudger” os for at gøre mere. Det er ikke noget, vi møder så meget i vores hverdag,« forklarer Dan Prangsgaard.
Direktør Peder Hornshøj hos Bravo Tours oplyser, at firmaet sidste år havde en vaekst på 11-12 pct. i forhold til tiden før corona.
»Sidste år var vores bedste år nogensinde. Jeg tror, at danskerne er bevidste om klimapåvirkningen fra fly, men de vil ikke gå på kompromis med at komme ud at rejse,« siger Peder Hornshøj.
35-40 pct. af de rejser, Bravo Tours saelger, går ud af København. Her har der vaeret en lille stigning i salget.
»Vores stigning i salget af rejser er primaert sket vest for Storebaelt,« fastslår direktøren.
Hos Danmarks Rejsebureau Forening oplyser chefkonsulent Niels Hornemann, at man ikke har tal, der kan forklare den store forskel på, hvorfor antallet af rejsende i Jylland er steget i forhold til 2019, mens det fortsat ligger langt bagefter i København.
»Men det, vi hører, er bl.a., at mange forretningsrejsende har droppet endagsturene til København og i stedet ordner mange møder over teams. Derfor tror jeg, at en del af forklaringen på det lavere antal rejsende i København kan vaere et fald i antallet af forretningsrejser,« siger Niels Hornemann.
Krig påvirker København
I Københavns Lufthavn vurderer kommunikationsog pressechef Lise Kürstein, at udviklingen er vendt for Københavns Lufthavn – og at lufthavnen i år vil komme meget taet på det samme antal passagerer som i 2019 før corona.
»Det ser rigtig godt ud, og vi forventer, at lufthavnen i 2024 stort set vil komme tilbage på samme niveau som før corona. Vi forventer en vaekst i år på 8-9 pct. i forhold til sidste år,« forklarer Lise Kürstein.
Ifølge hende er der to hovedforklaringer på, at Danmarks førende lufthavn endnu ikke er på samme niveau som før corona. Ingen af dem handler om klima.
»Vi har nogle geopolitiske udfordringer som følge af krigen mellem Rusland og Ukraine. På grund af krigen er luftrummet over de to lande lukket – derfor er der isaer mange asiatiske fly, der flyver uden om København. Samtidig er ikke alle de forretningsrejsende vendt tilbage. Vi mangler isaer de korte forretningsrejser – formentlig fordi mange har aendret mødestruktur. Til gengaeld kan vi ikke se nogen aendret adfaerd på grund af klimaet,« konstaterer Lise Kürstein.
Ifølge hende er man i lufthavnen meget bevidst omkring klimaet og de mange klimaudfordringer, som flyvningen byder på –
bl.a. fordi det udleder så meget CO2, hver gang der sendes et fly ud i verden.
»Vi er ved at udvikle forskellige løsninger, så man kan anvende flere grønne braendstoffer i flyene. Man kan i dag også vaelge frivilligt at betale ekstra for, at der anvendes mere grønt braendstof, men det er der bare ikke saerlig mange, der gør. Folk vil gerne ud at flyve – derfor skal vi sikre den nødvendige grønne teknologi,« siger Lise Kürstein.
Flere af de største flyselskaber, JyllandsPosten har talt med, kommer med samme melding. Højst mellem 1 og 2 pct. af de flyrejsende vaelger at betale ekstra for at sikre en mindre klimabelastning, når de flyver.
Dyrere fly?
I Billund Lufthavn er Szuszánna Ördög sammen med sin familie, gymnasielaerer Carsten Gade, og børnene Oskar og Emma, på vej til Rumaenien for at besøge bedsteforaeldrene. Det glaeder de sig alle til.
Familien bor i Hadsten og rejser til Rumaenien et par gange om året. Denne flyrejses billetpris ligger på omkring 9.000 kr., og Szuszánna Ördög oplyser, at familien ikke har købt ekstra klimakompensation. Det skyldes, at prisen ifølge hende er høj nok i forvejen.
Szuszánna Ördög vil dog ikke afvise, at det kan vaere en god idé generelt at gøre flybilletterne dyrere, hvis det kan kompensere klimabelastningen. Men så skal billetpriserne i højere grad afspejle turens laengde – og dermed også klimabelastningen, mener hun. Så de lange flyrejser bliver mere markant dyrere end de korte.
»F.eks. har jeg haft en familie, der har købt en billet til Sydafrika, der er billigere end turen her til Rumaenien,« siger hun.
Heller ikke Szuszánna Ördög har planer om at rejse på charterrejse med familien.
Det skyldes dog mest hensynet til økonomien frem for klimaet.