Er du feminist? Alle partiledere har fået spørgsmålet. Her kommer svarene
Alle Christiansborgs partiledere er blevet spurgt, om de er feminister. Mette Frederiksen svarer superkort, mens Morten Messerschmidt taenker højt, før han kommer frem til sit svar. En tredje partileder taler om »alle køn«.
Svarene kom ganske prompte, da den konservative leder, Mona Juul, holdt sit første pressemøde.
Indtil hun blev spurgt, om hun er feminist. Her måtte hun lige taenke sig om.
Nu har alle øvrige partiledere i Folketinget fået samme spørgsmål. Og mens nogle af dem øjeblikkeligt svarer ”ja”, så vil andre helst ikke saettes i bås med feministerne. Slet ikke de moderne feminister.
Lad os tage partiernes frontfigurer i den raekkefølge, de har svaret.
Mona Juul er først, og bliver spurgt allerede den 13. marts, da hun på et pressemøde praesenteres som ny, konservativ leder. Her spørger Jyllands-Posten, om hun er feminist.
»Uuuuha. Jeg tror, øhhh ... purhhh, hvordan skal man svare på det?«
Du må gerne saette procenter på, hvis du ikke er 100 pct. feminist.
»Jeg tror på ligestilling, men jeg vil sige det på den måde, at hvis jeg skal vaere feminist, så er jeg nok mere hverdagsfeminist. Forstået på den måde, at i de mange bestyrelser, jeg har siddet i, og i de ledelser, jeg har siddet i, jamen der har jeg gjort meget ud af, at det ikke er mig, der bliver betragtet som hende, der tager ud af bordet. Så hvis det er svar nok, så håber jeg, at det er okay,« lyder det fra K-lederen.
Når Jyllands-Posten stiller spørgsmålet, skyldes det i øvrigt, at avisen nogle dage forinden i researchen til en større portraetartikel om Mona Juul er stødt på flere eksempler, der kunne antyde, at De Konservative måske var på vej til at få en feminist i front. Eksempelvis delte hun i december på et socialt medie et billede af de seks midaldrende, mandlige ministre, der udgør regeringens grønne udvalg. Det medførte flere kommentarer om (manglende) diversitet. Den tidligere radikale leder Sofie Carsten Nielsen skrev »Eij altså«.
Men svaret på pressemødet er altså, at Mona Juul er ”hverdagsfeminist” og markerer, at man ikke skal forvente, at hun som kvinde tager af bordet efter et ledelseseller bestyrelsesmøde.
Kaemper for alle køn
I den forgangne uge har JP stillet de øvrige partiledere på Christiansborg det samme spørgsmål, »Er du feminist?«. Nogle er blevet fanget på Christiansborgs gange, mens andre er kontaktet via deres presseafdelinger.
Den første, der svarer, er
Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde, som Jyllands-Posten møder på Den Røde Gang på Christiansborg.
Alternativet fik valgt fem kvinder og én mand ved valget i 2022. Da manden på et tidspunkt var nede med stress, kom der en kvindelig suppleant ind, hvilket fik partiet til at kalde dagen med den fuldt kvindelige gruppe, den 7. september 2023, for »en historisk dag«. »Danmarkshistoriens første kvindelige folketingsgruppe,« lød det opstemt på sociale medier (Ikke laenge efter blev de i øvrigt så meget uvenner, at den ene kvinde røg ud af folketingsgruppen og nu er løsgaenger).
Tilbage på gangen på Christiansborg har Franciska Rosenkilde svar på rede hånd, da hun uden forberedelse bliver spurgt, om hun er feminist.
»Ja, det kan du tro, jeg er. For som feminist så kaemper man for ligestilling for alle køn,« siger hun.
Bemaerk i øvrigt, at Rosenkilde
siger ”alle køn” og ikke ”begge køn”, dvs. at der i hendes øjne ikke nødvendigvis kun er kvinder og maend.
Ifølge en liste fra organisationen LGBT Danmark findes der en raekke kønsidentiteter og kønsudtryk ud over de klassiske mand/kvinde, herunder nonbinaer (at man hverken identificerer sig som mand eller kvinde), polykønnet (at man ser sig selv som mere end et køn) og dobbeltkønnet (at man ser sig selv som både mand og kvinde).
En almindelig dame
Enhedslistens Pelle Dragsted svarer uden for en af indgangene til Christiansborg.
»Ja, det er jeg,« lyder det kort og klart.
Indenfor sidder Inger Støjberg på sit kontor efter en dag, hvor tilgangen af to folketingsmedlemmer har gjort hendes parti, Danmarksdemokraterne, til Folketingets tredjestørste.
Forespurgt om hun er feminist, svarer Støjberg:
»Nej, jeg tror bare, at jeg er en helt almindelig dame.«
SF-formand Pia Olsen Dyhr giver dagen efter sit svar på vej ind til et gruppemøde. Det er kort og praecist.
»Ja, jeg er feminist.«
Her er lederen af Socialistisk Folkeparti i øvrigt på linje med James Bond. Eller i hvert fald med skuespilleren Aaron Taylor-Johnson, der i britisk presse naevnes som den mulige naeste agent 007 og derudover er feminist. Samme dag som Pia Olsen Dyhr svarer JP, skriver avisen Daily Mail på sin forside, at den potentielle James Bond er en »selverklaeret feminist« (som tilmed dyrker sin egen grønkål).
Klassisk feminist
Liberal Alliances Alex Vanopslagh tager ikke telefonen. Han skal om aftenen stå i spidsen for et stort arrangement i Musikhuset i Aarhus. Han får i stedet en sms med spørgsmålet »Er du feminist?«. Seks minutter efter tikker svaret fra den liberale leder ind:
»Ja, i ordets klassiske forstand om lige rettigheder. Men nej, ikke i ordets moderne forstand med at kvinder skal have positiv saerbehandling.«
Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og JyllandsPosten ringer lidt frem og tilbage, før det passer. Til sidst lykkes det.
»Lige et øjeblik,« siger DFformanden.
»Jeg skal lige ud af mit gruppemøde.«
Han bliver spurgt, om han er feminist og svarer:
»Det har jeg virkelig aldrig fundet anledning til at overveje. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg ved, hvad det betyder. Jeg er varm tilhaenger af ligestilling, men jeg aner aerligt talt ikke, hvad der ud fra sådan en moderne woke tankegang ligger i feministbegrebet, så det har jeg slet ikke taget stilling til,« siger han, og tilføjer dog så:
»Det tror jeg ikke.«
1., 2., 3., og 4. bølge
Som både Vanopslagh og Messerschmidt er inde på, har feminismen udviklet sig hen over årene. Sommetider opdeles det i bølger.
Kort fortalt var første bølge i årtierne omkring år 1900 og handlede ikke mindst om, at kvinder skulle have lov at stemme.
Anden bølge kom omkring 1960’erne med rødstrømpebevaegelsen og kvindefrigørelsen: Slip dine bryster fri (hvis du vil), og kraev det samme i løn som dine mandlige kollegaer.
Tredje bølge af feminismen fulgte i 1990’erne og er mere kompliceret og akademisk. Den handler blandt andet om, at køn er en social konstruktion.
Fjerde bølge begyndte for 10-15 år siden. Der er ikke fuld enighed om, hvad den går ud på. Sommetider fremhaeves det, at meget kører på sociale medier.
Sommetider fremhaeves MeToo, og andre gange igen handler det i høj grad om såkaldt intersektionalitet. Det betyder, at man er undertrykt af flere forskellige årsager, f.eks. er man både kvinde og sort.
Sommetider er der konflikter mellem tilhaengerne af de forskellige feminisme-”bølger” så som klassiske rødstrømper, der synes, at moderne feminister har et forkert fokus.
Ultrakort svar
Tilbage på Christiansborg siger den radikale leder, Martin Lidegaard, ikke direkte, at han er feminist, men man må omvendt gerne kalde ham feminist. I et skriftligt svar, der ankommer torsdag morgen via den radikale presseafdeling, lyder det fra Lidegaard:
»Jeg er dybt optaget af ligestilling – begge veje. Vil man kalde det feminist, er det fint med mig.«
På den anden side af Øresund, i Sverige, har feminisme laenge fyldt meget i politik. Op til valget i 2014 fik den davaerende, borgerlige statsminister, Fredrik Reinfeldt, kritik for, at han ikke ville sige, at han var feminist.
Ved det valg overtog Socialdemokratiet regeringsmagten og indførte officielt en »feministisk udenrigspolitik« på Sveriges vegne, hvor lighedsperspektivet skulle gennemsyre alt fra international handelspolitik til ulandsbistand. Den officielle feministiske udenrigspolitik blev afskaffet, da Socialdemokratiet mistede regeringsmagten i Sverige i 2022.
Og når vi taler om statsministre og socialdemokrater, så har Mette Frederiksen, den danske S-formand, også svaret på, om hun er feminist.
Svaret kommer på en email via Statsministeriets presseafdeling og er det korteste af alle partiformaends svar. Det lyder nemlig bare: »Ja.«
Efter Mette Frederiksens svar er de eneste partiledere, der mangler, Venstres Troels
Lund Poulsen og Moderaternes Lars Løkke Rasmussen, som også er henholdsvis forsvarsminister og udenrigsminister. Efter tre dage ringer Forsvarsministeriets pressekontor og siger, at Troels Lund Poulsen ikke ønsker at vaere med i artiklen.
Lidt senere samme dag skal Lars Lars Løkke Rasmussen i samråd i Folketinget om den såkaldte Moskvasag, som Jyllands-Posten har afsløret. Både Løkkes parti og hans ministerium har ligeledes haft tre dage til at håndtere spørgsmålet om, hvorvidt Moderaternes formand er feminist.
På vej ind til samrådet signalerer Løkke, at han har for travlt til at svare på spørgsmålet, og efter samrådet får han spørgsmålet en gang mere, men ignorerer det tilsyneladende. Han svarer i hvert fald ikke, men forlader stedet.
Og resultatet er ...
Hvad har vi så laert?
Jo, resultatet viser en tydelig blokopdeling.
Alle partiledere i rød blok er feminister uden dikkedarer. Ja, ja, ja og ja, lyder det derfra.
I blå blok er partilederne derimod enten slet ikke feminister, en mere nedtonet form for feminist (hverdagsfeminist) eller imod den moderne feminisme.
På midten siger den radikale leder ikke helt, at han er feminist. Men man må omvendt gerne kalde ham feminist.
Og så er det stadig uvist, om Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen er feminister eller ej.