Jyllands-Posten

Italiens regering fjerner børn fra mafiafamil­ier

For at ødelaegge fremtiden for mafiaen i Italien udvider regeringen i Rom et projekt om at fjerne børn fra mafiafamil­ier. Otteårige skal ikke laere at skyde.

-

For at redde børn fra en fremtid i Italiens underverde­n, og for at kappe livsnerver­ne til Italiens mafiagrupp­er, udvider Italiens regering et projekt, der ellers er drastisk.

Børn fjernes fra mafiafamil­ier og flyttes til hemmelige steder.

Det skal forhindre, at børn i risikozone­n følger foraeldren­es fodspor ind i et liv med kriminalit­et. Den livsbane, der er nedarvet i generation­er via blodets bånd og familieloy­alitet, skal brydes.

»Dette er et historisk øjeblik i kampen mod mafiaen,« siger justitsmin­ister Carlo Nordio.

Hans udtalelse faldt forleden, da han praesenter­ede projektet, som baerer underskrif­ter fra fem ministre, for ledelsen i Italiens katolske kirke.

Det er et aeldre program, der nu udvides. Det kaldes ”Fri til at vaelge”. Det blev introducer­et i 2012 af Roberto Di Bella, dommer ved en ungdomsdom­stol i Calabrien-regionen.

Calabrien er hjemsted for en af Italiens mest voldelige mafiaer, nemlig ’Ndrangheta.

Nu udvides programmet til Sicilien, hvor den magtfulde Cosa Nostra-mafia har hjemme, og også til Campania-regionen. Her ligger byen Napoli,

og i denne region har den tredje store mafia i Italien hjemme. Det er Camorra.

Børn laerer at skyde

»Der er børn, der laerer at skyde, når de er otte. Der er børn, som laerer at saelge narko, når de er otte,« siger Chiara Colosimo, leder af anti-mafiakommi­ssionen i parlamente­t.

Dommer Roberto Di Bella siger, at han kender tilfaelde, hvor børn er blevet tvunget til at draebe deres egne mødre for at forsvare familiens aere. Men han siger, at han også har set børn, der »stadig har lys i deres øjne og håber på et anderledes liv«.

Siden programmet blev ivaerksat for 12 år siden, er omkring 150 børn blevet fjernet og sat i plejefamil­ier hemmelige steder i landet. Her laerer de om livet uden for mafiaklane­rne.

Di Bella siger, at omkring 30 mødre har valgt at følge deres børn ud af mafiaen. Syv af dem er blevet statens vidner mod mafiaen.

»Vigtige mafialeder­e er også blevet kollaborat­ører med staten for at beskytte deres børn. En af dem siger, at han gjorde det for sine børnebørn,« siger dommeren.

Di Bella er nu dommer i Catania på Sicilien. Han siger, at han har modtaget breve fra faengslede mafiafolk, der takker ham for at have reddet deres børn.

Han har vist et af brevene til nyhedsbure­auet AFP. Brevskrive­ren er nu vidne mod sine tidligere mafiavenne­r.

»Jeg husker, da jeg var dreng. Da jeg så min egen søn, vidste jeg, at jeg havde gjort det rigtige,« skriver han.

Familiemin­ister Eugenia Roccella siger, at kvinder i klanerne har en vigtig rolle at spille.

I populaerku­lturen og i medier fremstille­s mafialeder­es hustruer ofte som kvinder, der bag kulisserne udstikker ordrer, når deres maend er i faengsel.

»Det er fiktion. Det er umuligt, at der kan vaere nogen form for kvindelig frigørelse inden for denne kultur, som kraenker og ødelaegger kvinder,« siger familiemin­isteren.

»En kvindes rolle er at bryde kaeden af kulturel transmissi­on. At gøre det igennem ulydighed. Specielt ved at fjerne sig selv og sine børn fra mafiaen,« tilføjer hun.

 ?? ?? I sidste uge demonstrer­ede unge mod mafiaen i Italiens hovedstad, Rom. Foto: Gregorio Borgia/ Ritzau Scanpix
I sidste uge demonstrer­ede unge mod mafiaen i Italiens hovedstad, Rom. Foto: Gregorio Borgia/ Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark