Når man modarbejder vaernepligt, modarbejder man Danmarks frihed

Liberal Alliance opfører sig uansvarligt som forsvarsforligsparti, når Alex Vanopslagh modsaetter sig regeringens forslag om at indføre kvindelig vaernepligt. Det vidner om et gammeldags kvindesyn, men måske endnu vaerre: et gammeldags forsvarssyn.

Hvis man modsaetter sig en markant udvidet talentmasse blandt de vaernepligtige og en udbredelse af ansvaret til hele befolkningen, uanset køn, har man ikke forstået alvoren af det nye trusselsbillede.

Liberal Alliance ser tilsyneladende et misforhold mellem på den ene side »mere tvang« – som de omtaler vaernepligten – og så på den anden side partiets liberale grundsyn.

Den analyse er studentikos, forkert og strider helt med den udvikling, Alex Vanopslagh ellers skal have ros for at have gennemført de seneste år.

Under Vanopslagh har Liberal Alliance i højere grad bekendt sig til det nationale faellesskabs vaerdier, så partiet ikke laengere reducerer liberal politik til at vaere et spørgsmål om arbejdsudbudseffekter og de yderste decimaler på firmabilbeskatningen.

Liberal Alliance taler i dag til det personlige ansvar og ikke kun til din årsopgørelse.

anno 2024 er der brug for alle, der kan bidrage. I antal kan der hurtigt blive brug for flere, end der frivilligt melder sig i dag. I hvert fald er det dét, vi skal vaere beredte på, når senest det polske luftrum krydses af russiske missiler.

Vi skal kunne forsvare os selv eller som minimum opfylde vores forpligtelser som Nato-land.

At vaere imod tvang i form af vaernepligt svarer til at vaere imod undervisningspligten for børn, skattepligten eller pligten til at følge landets love.

For det er en samfundspligt at forsvare Danmark i tilfaelde af en krig, den er sågar beskrevet i grundloven. Ved siden af de grundlaeggende

I et moderne forsvar

pligter står en lang raekke rettigheder. Både rettigheder og pligter er en del af den pagt, borgerne i det liberale demokrati, vi kalder Danmark, har indgået med hinanden. Danmark er ikke bare streger på et landkort.

Danmark er en alliance, og den kan sagtens vaere liberal, selvom den stiller krav til sine borgere.

Rejser man til Israel for at studere et af verdens staerkeste forsvar, vil man allerede på flyrejsen se, at kvinder spiller en stor rolle.

Mange stewardesser i det statslige flyselskab og ansatte i lufthavnens omfattende sikkerhedsapparat er kvinder, en del af dem netop kvinder i vaernepligt.

I det hele taget er det israelske forsvar fuld af kvinder. En nødvendighed for en lille befolkning omgivet af store trusler.

Tusindvis af kvinder deltager også ved fronten i Ukraine. I de to lande har vi set, hvor akut behovet for at vaere flere i haeren kan opstå.

Uden forsvar er der potentielt ingen nation. Hvis for mange påberåber sig friheden til at naegte, begraenses kollektivets helt fundamentale frihed.

At vaere imod tvang i form af vaernepligt svarer til at vaere imod undervisningspligten for børn, skattepligten eller pligten til at følge landets love.

Selv med de mest kønsstereotype briller på er der behov for kvinders kompetencer i Forsvaret. Ellers skulle Forsvaret i så fald vaere den eneste arbejdsplads og organisation, hvor halvdelen af danskerne var helt ubrugelige.

At vaere dygtig i Forsvaret handler ikke kun om at kaste en håndgranat langt eller tage mange armbøjninger. Lederegenskaber, analysekraft, logistik, dataforståelse, it og så videre er afgørende.

Militaer- og efterretningseksperter ser større risiko for en såkaldt hybridkrig, hvor sabotage af infrastruktur er et mere sandsynligt scenarie, end at Putins tropper trasker i land i Rønne.

Uanset hvordan krigen kommer, bør så mange danskere som muligt vaere parate til at forsvare Danmarks frihed.