Man savede sportsvogne op for at undgå den. Omstridt lov fylder 100 år
Selvom politikerne i sin tid lagde ud med beskedne procenter, gik der hurtigt en folkesport i at prøve at undgå registreringsafgiften. Det har gennem tiden givet os »misfostre« som stationcars med dårligt udsyn og sportsvogne ombygget til pickup trucks.
For 100 år siden, den 31. januar 1924, så en ny dansk lov dagens lys. På denne dag praesenterede davaerende finansog statsminister Niels Neergaard resten af Folketinget for forslaget om en midlertidig omsaetningsafgift for køretøjer med omgående virkning. Hasteforslaget kom på baggrund af en voldsom stigning i vaerdien af de biler, der blev importeret til Danmark. På bare ét år, fra 1922 til 1923, var det samlede beløb steget fra 18 mio. kr. til naesten 32 mio. kr., og det var »til skade for vor handelsbalance«, meddelte statsministereren Folketinget.
Sammenlignet med de procenter, man betaler i dag, var afgiftssatserne dog noget mere overkommelige i lovens spaede begyndelse. 15 pct. af de første 2.000 kr. af bilens vaerdi stigende til 30 pct. af vaerdien på biler til over 10.000 kr.
Pengene skulle bruges på at afdrage på statsgaelden, og allerede den 24. august samme år kunne man i Jyllands-Posten laese, at loven til dato havde indbragt 2 mio. kr., der havde »skjaeppet ganske godt i statskassen«, som avisen skrev.
På den måde har meget ikke aendret sig i løbet af de 100 år. I 2023 røg der ca. 11 mia. kr. i statskassen via registreringsafgiften på motorkøretøjer. I dag bruger politikerne dog naeppe loven til at styre handelsbalancen.
»Det handelsmaessige hensyn, der var, da den blev indført, er nok ikke det hensyn, der er i dag. Nu er den bare blevet det, man på moderne dansk kalder en ”cashcow”,« mener direktør hos interesseorganisationen De Danske Bilimportører Mads Rørvig.
Derfor har loven da også vaeret heftigt omdiskuteret i sit 100 år lange liv og resulteret i talrige eksempler på biler, der aldrig havde eksisteret, var det ikke, fordi folk havde forsøgt at undgå loven.
En folkesport at finde huller i loven
De følgende årtier efter 1924 blev afgifterne løbende reguleret, men i 1957 røg afgifterne for alvor i vejret, da de fandt et nyt leje på 70 pct. af vaerdien fra 2.000 kr. op til 15.000 kr. og 130 pct. af vaerdien over 15.000 kr.
Da begyndte danskerne også at finde på kreative finter, så man kunne slippe for dele af afgiften.
Derfor kunne man i bl.a. Jyllands-Posten i 1960’erne finde dusinvis af annoncer for såkaldte kombi-versioner af kendte modeller som Morris 1000 og Opel Kadett, der udnyttede de lemfaeldige regler for biler på såkaldte ”papegøjeplader”, der kun kostede det halve i registreringsafgift.
Bilerne måtte bruges både privat og til erhverv og var egentlig møntet til f.eks. håndvaerkere, der således kun behøvede at købe én bil. De eneste krav var, at man skulle blaende alle sideruder bag fordørene, bagsaederne skulle kunne laegges ned, og ejerens navn og telefonnummer skulle stå på bilen. Bilerne blev i vid udstraekning solgt til familier, der brugte ordningen som et smuthul til en billig stationcar, men det skulle vise sig, at bilerne ikke var helt ufarlige at køre i.
»Bilerne var i høj grad misfostre, for uden sideruder havde de et dårligt udsyn,« fortaeller Peter Clausen, der er redaktionschef på bilmagasinet Motor Classic.
Derfor gjorde bilerne sig også uheldigt bemaerket i ulykkesstatistikkerne. Kontorchef Bertil Andersen fra FDM kunne i Jyllands-Posten den 29. maj 1966 berette, at man i en undersøgelse havde fundet ud af, at varevogne med blaendede sideruder havde vaeret involveret i hele 60 pct. af højresvingsulykkerne i København i de sidste tre måneder af 1963.
Papegøjeordningen blev da også afskaffet af politikerne i 1970, men det satte alligevel ikke en stopper for danskernes købelyst udi afgiftsbillige stationcars.
For efter de nye regler måtte nu også private køre på gule plader, og hvis man vel at maerke kunne undvaere bagsaederne, kunne man for den halve pris erhverve sig en ”stationvan”, som de blev kaldt, forklarer Peter Clausen.
Populaere valg var blandt andre Volvo 245 og Ford Granada.
»Alle de her krumspring handler i høj grad om, at folk vil have en større bil for de samme penge,« fortaeller han.
Men 1960’ernes og 1970’ernes ombyggede stationcars er langtfra de mest absurde eksempler på, hvor langt danskerne har vaeret villige til at gå i forsøget på at undgå afgiften.
Sportsvogne og firehjulstraekkere kom under kniven
I 1977 kom de hidtil højeste afgiftssatser fra 105 til 180 pct. til verden, og ”stationvan”-hullet blev lukket. Men de store firehjulstraekkere, som Mitsubishi Pajero og Toyota Land Cruiser, havde stadig så høj en totalvaegt, at de fortsat var billige i stykafgift. Derfor blev de også langt hen ad vejen solgt til private op igennem 1980’erne.
Det kunne man fra myndighedernes side ikke se gennem fingre med, og derfor kom nu endnu en regel til. For at falde ind under den lave stykafgift skulle firehjulstraekkerne nu have et lad, og så fik kreativiteten ellers frie tøjler hos de danske karrosserivaerksteder, der fik travlt med at ombygge firehjulstraekkerne til pickupper.
»Man skar simpelthen taget af med en vinkelsliber og satte det på igen, efter at man havde monteret en skillevaeg,« fortaeller Peter Clausen.
Udefra kunne man ofte ikke engang se, at der var gjort noget ved bilen.
Peter Clausen medgiver, at det i dag kan virke fuldstaendig barokt, hvad folk i Danmark har gjort for at undslippe afgiften.
»På mange måde vidner det dybest set om, at hvis folk kaster sig ud i de her krumspring og bruger arbejdstid på det, og bilen stadig er blevet markant billigere, end hvis man havde købt den på hvide plader, så er registreringsafgiften for høj,« siger han.
De måske mest bizarre »misfostre«, der opstod som rene afgiftsundvigelser, var de dyre sportsvogne, saerligt amerikanske, der i 1990’erne også blev skåret op ogtilføjet et lad, så de faldt ind under pickup-kategorien.
En »relativt beskeden operation« sammenlignet med firehjulstraekkerne ifølge Peter Clausen.
Chevrolet Camaro og Porsche 928 kan naevnes blandt de modeller, der slap gennem myndighedernes nåleøje og fik lov til at blive indregistreret som varebiler, om end de nok aldrig blev brugt til lige netop det formål.
»Der var ikke nogen af de biler, der blev brugt til varetransport. Det er der ikke nogen som helst tvivl om,« fortaeller Peter Clausen.
I 00’erne sluttede festen dog, og da f.eks. en Audi TT Coupé blev forsøgt ombygget til en pickup truck, vurderede Landsskatteretten, at den ikke kunne »anses for at vaere utvivlsomt konstrueret til godstransport«, bl.a. pga. af ladets begraensede belastningsevne.
Til gengaeld kastede mange sig over ombygningen af de ret dyre SUV’er og store MPV’er a la Land Rover Discovery og VW Sharan, der fik installeret køkken, et oplukkeligt tag, og så kunne de, hvis de var tunge nok, blive indregistreret som en autocamper på lav afgift.
Tror ikke, den overlever i 100 år mere
Inspirationen til ombygningerne af sportsvognene kom faktisk fra Norge, der har haft lignende afgifter på indregistrering af biler.
Ellers finder man ikke mange eksempler på lignende lovgivning i resten af verden.
Ifølge Mads Rørvig, direktør hos De Danske Bilimportører, er der en god grund til, at vi lige netop i Danmark har haft så høje afgifter.
»Vi er ikke et bilproducerende land som Tyskland og Frankrig eller de østeuropaeiske lande, så det har vaeret relativt nemt at skrue op for afgiften,« siger han.
»Vi kan se på debatten i øjeblikket om landbruget i Danmark, hvor mange følelser der er på spil, og det er klart, at hvis du indførte afgifter på 150 og 180 pct. i Tyskland, så tror jeg, du ville se nogle af de samme mekanismer som dem, du ser i Vestjylland lige nu,« tilføjer han.
De seneste 10 år har dog ellers budt på betragtelige reduktioner i registreringsafgiften.
I 2015 blev den øverste sats på 180 pct. sat ned til 150 pct., og fra 2012-2015 var der slet ingen registreringsafgift på elbiler, uanset hvad de kostede.
Selvom man siden 2016 har skullet betale for at indregistrere en elbil, der koster mere end
430.000 kr., har afgiften aldrig nået samme niveau som benzin- og dieselbiler.
Spørger man Mads Rørvig, tror han heller ikke, at vi kommer til at have 100 år mere med registreringsafgiften.
»Jeg tror, der er en bred politisk anerkendelse af, at bilisterne ikke skal beskattes mere, end de bliver i dag,« siger han.
I stedet tror han på, at vi får andre typer af afgifter. F.eks. en traengselsafgift, der vil gøre det dyrere at køre på de mest trafikerede veje i Danmark.
»Det bliver ikke i morgen, men jeg tror heller ikke, der går 100 år,« spår Mads Rørvig fra De Danske Bilimportører.