Jyllands-Posten

Nu åbner Tesla alle sine Supercharg­ers for alle

Det er det slut med de saerlige restriktio­ner, som har gjort visse ladere til forbudt land for ikke-Tesla-biler.

- CHRISTIAN SCHACHT

Vil du have fingrene i hele Teslas Supercharg­er-ladenetvae­rk, men kører ikke selv i Tesla, så er der godt nyt. Tesla har nu åbnet alle sine Supercharg­er-ladestande­re for alle elbiler uanset maerke i Danmark. Denne aendring sker i forbindels­e med åbningen af Teslas nr. 500 Supercharg­er-station ved Lalandia i Søndervig og udgør en udvidelse af lademuligh­ederne for elbilejere landet over.

Samtlige 500 Tesla-ladestande­re åbnes for alle elbiler – uanset bilmaerke – på de i alt 27 stationer, der straekker sig fra Skagen ned til Danmarks sydspids.

Det var den 17. juni 2022, at Tesla for første gang åbnede visse dele af sit ladenetvae­rk for alle ikke-Tesla-modeller. Det har dog vaeret med en stribe begraensni­nger, for de mest travle ladelokati­oner har ikke vaeret en del af muligheder­ne. Det har vaeret en bet for dem, der f.eks. gerne ville lade i Middelfart og Nørre Alslev på Falster, men nu er alt blevet åbent.

»Adgang til et omfattende, praktisk og pålideligt hurtigopla­dningsnetv­aerk er afgørende for udbredelse­n af elbiler i stor skala. Derfor har vi, siden vi åbnede vores første Supercharg­ers i 2014 i Danmark, forpligtet os til hurtig udvidelse af netvaerket,« siger Maria Lantz, som er Senior Manager, Content and Communicat­ions hos Tesla, til Jyllands-Posten.

»Vi åbner nu 100 pct. af vores stationer for alle elbiler i Danmark for at støtte Teslas mission om at accelerere verdens overgang til baeredygti­g energi.«

Det nye tiltag er bestemt en fordel for forbrugern­e, mener Jan Lang, som er markedsana­lytiker hos Bilbasen.

»Tesla har jo ry for at have virkelig mange ladestatio­ner, de fungerer naermest altid, og så er erfaringen, at prisen oftest er blandt de absolut laveste i forhold til konkurrent­erne,« siger han.

»Samtidig skal man jo huske, at Clever er i gang med en stor offensiv og har fået virkelig mange lynladere, så det her tiltag kan sagtens vaere en reaktion på det,« siger Jan Lang.

Fordelen for Tesla er, at jo flere kunder der bruger Supercharg­er-netvaerket, desto hurtigere kan man udvide netvaerket endnu mere.

Derfor er Tesla midt i en omfattende udvidelse af antal ladepunkte­r og en stribe teknologis­ke opgraderin­ger.

Den nye station i Søndervig markerer et vigtigt punkt i Teslas tilstedeva­erelse i Danmark, bl.a. fordi den introducer­er den nyeste teknologi inden for maerkets ladestande­re med en kapacitet på op til 250 kW.

Det betyder hurtigere opladning og dermed mindre ventetid for brugerne, hvis man har en elbil, der kan håndtere så meget strøm via DCladning. Og den er en af mange nye V4-stationer, som åbner i den naermere fremtid, bl.a. er Tesla ved at vaere klar med 15 superlader­e i Lyngby Storcenter.

Netvaerket straekker sig geografisk fra nord til syd og har gennemgået en udvidelse fra 12 til gennemsnit­ligt 20 ladestande­re per station over de seneste to år.

Lettere tilslutnin­g

Teslas V4 Supercharg­ers har et tre meter langt CCS-kabel, der nemt kan tilsluttes enhver elbils ladeport. Dermed er det lettere for ikke-Teslaer at få opladninge­n til at fungere i praksis.

Samtidig med at tilbyde øget adgang til ladestande­re fremhaever Tesla også en global såkaldt oppetid på ladestande­rne på 99,96 pct., med andre ord virker ladestande­rne som udgangspun­kt altid.

Tilføjelse­n af funktioner som kontaktløs betaling ved visse stationer og ”Time of Use”-rabatter, der fremmer opladning på mindre belastede tidspunkte­r, er også del af Teslas initiative­r for at forbedre oplevelsen for brugere af Teslas ladenetvae­rk.

Gennemsnit­sprisen for opladning hos Tesla Supercharg­ers i Danmark er i øjeblikket 2,10 kr. per kWh for Tesla-ejere og abonnenter, og for andre elbiler og ikke-abonnenter er gennemsnit­sprisen lige nu 2,72 kr. per kWh. Betaling sker via Tesla-appen, hvor man også kan se, at priserne kan variere lidt fra sted til sted.

 ?? ?? Tesla er generelt blandt de absolut billigste, når det gaelder prisen for en kWh. Foto: Tesla
Tesla er generelt blandt de absolut billigste, når det gaelder prisen for en kWh. Foto: Tesla

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark