Frustrationerne over fregattens våben voksede herhjemme, men på skibet havde man en anden oplevelse
De kaempede, og de vandt. Sådan lyder skibschefens korte fortaelling om den famøse nat på ”Iver Huitfeldt”, da fire droner blev skudt ned.
Solen skinnede, og himlen var blå over Korsør, da fregatten ”Iver Huitfeldt” i januar staevnede ud på det, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kaldte »en meget skarp mission«.
Målet var Det Røde Hav, hvor den tungt bevaebnede Houthi-bevaegelse truer den civile skibsfart, og den danske fregat skulle indgå i en amerikansk ledet operation til at beskytte skibsfarten.
Ved hjemkomsten 66 dage senere hang skyerne lavt over flådestationen. Himlen var grå. Forsvarsministeren, som igen var på pletten, havde et halvt døgn tidligere fyret sin forsvarschef, og blandt de mange pårørende, som stod på kajen for at tage imod fregatten, blev der udtrykt utilfredshed med, at deres sønner og døtre ikke alene var sendt ud på en meget skarp mission, men angiveligt også med våben, som viste sig at svigte i afgørende situationer:
»Som foraelder synes jeg, at det er de forkerte vilkår, de er sendt ud på. Vi fik at vide, at det hele var i orden, og det var det så ikke,« lød det fra Knud Laursen, som havde taget turen fra Odense for at modtage sin søn.
Men som ceremonien skred frem, og efter at der var uddelt medaljer til både de udsendte og deres børn, brød solen langsomt frem gennem skyerne.
”Iver Huitfeldts” skibschef, Sune Lund, som i dagene op til hjemkomsten har trukket overskrifter i stort set samtlige danske medier, efter at hans fortrolige indberetning om svigtende våbensystemer blev allemandseje, vendte sig direkte mod de pårørende. Han havde et vigtigt budskab: Da fregatten tog afsted, var det klart.
Våbensystem svigtede
»Da vi ryger i kamp, kaemper alle jeres søkrigere med alt, hvad de har laert. De kaemper og vinder,« sagde Sune Lund, som flere gange understregede, at han havde fuld opbakning til at fortsaette missionen,
selv om dele af skibets våbensystemer svigtede natten mellem den 8. og 9. marts, da ”Iver Huitfeldt” skød fire fjendtlige droner ned.
Under nedskydningen svigtede et af skibets missilsystemer, og flere af de granater, som sluttelig blev affyret, virkede ikke.
»Det er jo aldrig tilfredsstillende, at udstyret går ned,« konstaterede skibschefen, som efter eget udsagn er blevet
klogere, siden han sendte sin første indberetning om episoden.
»Den var henvendt til et meget bestemt publikum, taget ud af en kontekst og var et øjebliksbillede,« praeciserede han og svarede på spørgsmålet om, hvorvidt Troels Lund Poulsen burde vaere orienteret:
»Jeg er ikke på Whatsapp med forsvarsministeren. Så jeg har ikke sendt det til ham af gode grunde. Jeg har meldt det opad. Men selvfølgelig, når nogen er indsat i en så skarp mission, er det jo vigtigt, at informationer bliver delt.«
På daekket med god udsigt til skibets radarer, missiler og den brønd, hvor de meget omtalte og manglende SM2missiler kunne placeres, fulgte en mere detaljeret forklaring om, hvad der skete, da
Houthi-bevaegelsen satte et angreb ind mod ”Iver Huitfeldt” og de tre handelsskibe, som den danske fregat skulle beskytte. De første tre droner blev nedkaempet med missiler fra skibets Ceros-system, derefter slog man over til Apar-systemet, som svigtede. Den fjerde og sidste drone blev skudt ned med artilleri fra Ceros-systemet.
»Da Apar-systemet holder op med at virke, har vi stadig mulighed for at skyde med vores Ceros-system. Vi er på intet tidspunkt forsvarsløse,« forklarede Sune Lund.
Ikke i livsfare
Storebaeltsbroen anes i det fjerne, og som et besaetningsmedlem kunne konstatere: Så taet kom dronerne i hvert fald ikke på. Ingen var i livsfare.
Samme oplevelse havde
”Jon”, som har vaeret på flere missioner og ser tilbage på en god tur med ”Iver Huitfeldt”.
»Vi var ikke bekymrede. Vi har tillid til systemet,« lød det fra besaetningsmedlemmet, som i lighed med andre ansatte i Søvaernet konstaterede, at besaetningen jo netop er traenet til at finde andre muligheder, hvis et system saetter ud.
Den første og umiddelbare teori om, at Apar-systemet svigtede på grund af manglende opdatering, som var et kendt problem, holder ifølge Sune Lund ikke stik.
»Det var et øjebliksbillede baseret på den indledende analyse, vi lavede. Vi finder så ud af, at den her kendte fejl ikke var grunden til, at vi blev låst i 30 minutter,« sagde han og uddybede:
»Hvis du stresser systemerne ud over alle graenser i en situation, som er svaer at genskabe i fredstid, kommer der fejl. Det kan man ikke undgå.«
AErgerlig over laekage
Men skibschefen »er aergerlig over, at den her situation, hvor et klassificeret dokument, der har vaeret rettet mod et specifikt publikum, er blevet taget ud af en kontekst, uden at man har haft mulighed for at forklare hele haendelsesforløbet og sammenhaengen, og at det har haft konsekvenser for den tidligere forsvarschef«.
Sune Lund pointerede videre, at den oprindelige melding om, at halvdelen af granaterne svigtede, ikke holder. Tallet ligger et sted mellem 10 og 50 pct.
Henrik Ryberg, som er chef for Søvaernet, kaldte det en selvfølgelighed, at et skib, som udsendes til farlige missioner, er klar til at løse opgaven.
»Vi havde de våbensystemer, som vi havde. I forbindelse med indsaettelsen og engagementet har vi haft nogle procedurer, der har gjort, at de har kaempet videre for at nedkaempe de mål, der var. Og det gjorde vi,« lød det fra Søvaernets chef.
Eller som Sune Lund udtrykte det, da han sagde farvel til sin besaetning:
»Vi vil fortsaette, vi vil kaempe, vi vil vinde. Som jeg sagde den 9. marts ombord på ”Iver”: Vi fortsaetter og kaemper videre.«
Efter Tambourkorpset havde spillet sidste tone, forsvarsministeren forladt flådestationen, og de pårørende hjulpet med at baere køjesaekke hjem, mens den hjemvendte fik et lille klem, trak det på ny op til gråvejr i Korsør.
Torsdag eftermiddag kl. 15.07 udsendte Forsvarskommandoen en pressemeddelelse. Denne gang var det ikke ”Iver Huitfeldt”, som det var galt med, men søsterskibet ”Niels Juel”, som også har hjemme i Korsør: Storebaelt blev afspaerret både til vands og i luften, fordi et Harpoonmissil risikerede at gå af og flyve nogle kilometer vaek.
Det er jo aldrig tilfredsstillende, at udstyret går ned. SUNE LUND, SKIBSCHEF PÅ ”IVAR HUITFELDT”