Bilister oplever trafikalt kaos på Aarhus Ø - kan bruge en time på at komme ud
Beboere på Aarhus Ø er dybt frustrerede over de trafikale forhold
Det holder ikke. Infrastrukturen stinker. OLE DALGAS, BEBOER, AARHUS Ø
»Folk kan slet ikke komme ud i krydset. De holder i tomgang i en time, og jeg vil tro, det udleder meget CO2, som nok er noget, man gerne vil undgå med de trafikale løsninger, man har lavet.«
Sådan lyder det fra Andreas Broløs Damgaard, der bor på Irma Pedersens Gade på Aarhus Ø. Torsdag 5. april var han en af mange beboere, der måtte vente op mod en time for at komme ud af bydelen ved krydset Bernhardt Jensens Boulevard/Kystvejen.
»Kystvejen kan i forvejen ikke baere den trafik der er, og når man så lukker endnu en trafikeret gade af, Nørre Allé, tager man en masse biler og flytter ud på en gade, der i forvejen er overfyldt,« siger Andreas Broløs Damgaard.
Tusinder på vej
Torsdag 5. april var køen af biler på Bernhardt Jensens Boulevard angiveligt laengere end de fleste andre dage, men Andreas Broløs Damgaard beskriver ikke desto den aktuelle trafikale situation på Aarhus Ø som »kaotisk« og »uholdbar.«
Det samme gør Jens Salling, der bor i Lighthouse.
»Jeg frygter den dag, en ambulance skal herud i myldretiden. Den har ikke mulighed for at komme forbi,« siger han og fortsaetter:
»Hvad med om 10 år, når der bor 5.000 personer flere på Aarhus Ø, hvordan skal de så komme fra og til deres hjem? Det lader der ikke til at vaere taget højde for i trafikplanlaegningen.«
Aarhus Byråd har de senere år truffet en raekke beslutninger om at spaerre eller ensrette veje i det centrale Aarhus, og netop nu er midtbyen under trafikal forandring, da man blandt andet er i gang med indsatser i Banegårdsgade og på Vesterbro Torv.
Ifølge Ole Dalgas, der bor på Havneholmen naer Generationernes Hus på Aarhus Ø, lugter forandringen af et »feel good-projekt.«
»Når man lukker nogle veje af og saetter endnu mere pres på andre veje, kan jeg ikke lade vaere med at taenke på, at man ikke har taenkt over konsekvenserne. Det virker som om, politikerne føler, det er en god idé at lukke byen af og
forskønne den, men det er ikke i trit med virkeligheden. Det holder ikke. Infrastrukturen stinker,« siger han.
Mere butiksdød
Som Andreas Broløs Damgaard indledningsvist henviser til, vil mange politikere i Aarhus gerne nedbringe COudledningen
i byen. Borgmester Jacob Bundsgaard (S) har for nylig meldt ud, at han helt vil have diesel- og benzinbiler ud af Aarhus by. Det skal ske for at nå et politisk mål om, at Aarhus Kommune skal vaere CO2-neutral i 2030.
Andreas Broløs Damgaard har selv et flyttefirma og »cykler ikke med 100 flyttekasser,« som han udtrykker det. Han er generelt bekymret for de konsekvenser, de aktuelle trafikale aendringer kan komme til at få for forretningsdrivende i Aarhus midtby.
»Der er et stort problem, der skal løses, fordi det rammer detailhandlen, de selvstaendige og restauranter, at det er så svaert at komme rundt i byen i bil, og det er naesten ikke til at holde ud af. Det der sker nu vil føre til endnu mere butiksdød., for folk bliver vaek fra centrum,« siger Andreas Broløs Damgaard.
Den kollektive trafik naevnes ofte som et miljøvenligt alternativ til at tage bilen. I den sammenhaeng har borgerne på Aarhus Ø ikke meget at gøre godt med, mener Jens Salling.
»Der er to busafgange i timen herude, og busserne holder jo i kø som alle andre,« siger han.
Pest eller kolera
Afdelingsleder ved Teknik og Miljø, Morten Skou Nicolaisen, har ikke en tryllestav, han kan svinge med, for at løse udfordringen ved krydset Bernhardt Jensens Boulevard/Kystvejen.
»Der er så mange forskellige bevaegelsesmønstre i det kryds, at det giver nogle lange omløbstider, og når d, går der rigtig lang for dig, før du får grønt igen. Det er situationen dernede, og det er derfor, man kan tage nogle bevaegelser ud, for eksempel at man ikke kan lave venstresving fra Aarhus Ø ad Kystvejen, så resten af trafikken kan afvikles hurtigere. Men det vil jo så også medføre gener for nogle,« siger han.
Det er, oplyser Morten Skou Nicolaisen, grundlaeggende et spørgsmål om, om det er bilisterne eller den kollektive trafik, der må tage geneeffekterne af at lave aendringer.
»Det er de to primaere håndtag, vi har at rive i. Systemet er ikke indrettet for at generere bilister. Det er indrettet, for at få den bedst mulige kapacitet ud af et kryds, der grundlaeggende er den primaere opkobling for et meget stort byudviklingsområde,« siger han.
Avisen har forsøgt at få en kommentar fra rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang (K). Dette har dog ikke vaeret muligt inden deadline.