Prisen på fødevarer stiger igen i danske supermarkeder
Efter en periode med fald stiger prisen på fødevarer nu igen i de danske supermarkeder. Stigende udgifter til løn og råvarer er med til at presse priserne i vejret.
Prisen på fødevarer er igen begyndt at stige i de danske supermarkeder. Den seneste måned er forbrugerpriserne på fødevarer i gennemsnit steget knap 1 pct., og priserne er nu 2,5 pct. højere end i december.
Det viser nye opgørelser fra Danmarks Statistik.
Det fremgår, at der den seneste måned har vaeret markante prisstigninger på blandt andet olivenolie (8,9 pct.), chips (7,9 pct.), frisk frugt (4,3 pct.), ris (3,7 pct.) og yoghurt (3,5 pct.).
Efter en lang årraekke med relativt stabile priser begyndte fødevarepriserne i de danske supermarkeder for alvor at stige i januar 2022. Prisstigningerne fortsatte gennem hele 2022, og inflationsbølgen toppede i juli 2023, hvor fødevarepriserne var steget med i alt 21 pct.
Siden fulgte nogle måneder, hvor forbrugerpriserne frem mod julen 2023 faldt med i alt omkring 5 pct.
Håbet om, at den faldende tendens kunne fortsaette, bliver imidlertid effektivt punkteret af de forbrugerpristal, som Danmarks Statistik har offentliggjort onsdag.
Det fremgår, at gennemsnitsprisen på fødevarer i danske supermarkeder steg 0,9 pct. i marts. Den stigning kommer på toppen af en stigning på 1,9 pct. i januar og en stort set flad udvikling i februar.
»De stigninger, vi nu ser i forbrugerpriserne, skyldes først og fremmest stigende lønninger, som udgør en stor del af omkostningerne – løn til bageren, løn til slagteren, løn til chaufføren, løn til de butiksansatte. I et land som Danmark fylder udgiften til lønninger meget i varens samlede pris, og de overenskomster, der er forhandlet hjem, presser priserne opad,« påpeger markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom.
Inflationsbølge
I Landbrug & Fødevarer vurderer cheføkonom Martin Kristian Brauer, at de stigende forbrugerpriser både er et resultat af stigende lønudgifter i fødevareindustrien og stigende udgifter til renter og energi i landbruget.
»De omkostninger presses videre frem i vaerdikaeden og udmønter sig i stigende forbrugerpriser. Vi så det ske i 2022 og 2023, da stigende priser på isaer råvarer og energi resulterede i stigende fødevarepriser. Nu kommer der en ny bølge af prisstigninger som følge af isaer stigende lønninger og renter. Dog bliver denne bølge langt mindre end den første,« understreger Martin Kristian Brauer.
Mens lønninger og renteudgifter stiger, har prisen på korn og en raekke andre landbrugsråvarer vaeret mere eller mindre konstant faldende gennem en laengere periode.
»Det er korrekt, men pointen er, at sådan som verden ser ud lige nu, vil effekten af disse fald godt og vel blive udlignet af stigende udgifter til lønninger, renter, energi m.m. ved udgangen af 2024,« siger Martin Kristian Brauer.
Ifølge Palle Jakobsen er der en vis sandsynlighed for, at en ny inflationsbølge vil løfte fødevarepriserne til nye højder i løbet af de kommende år.
»Når lønstigningerne har genetableret forbrugernes købekraft, vil efterspørgslen stige, men det er langtfra givet, at udbuddet vil stige. Jeg taler med flere og flere landmaend, som arbejder ud fra en afviklingsplan, og det er altså noget nyt. Tidligere havde man udviklingsplaner, men usikkerheden om fremtiden er blevet så stor, at man forbereder sig på en mulig lukning,« fortaeller Palle Jakobsen.
Han peger på, at landmaendene er under pres fra skaerpede regler på blandt andet miljøområdet, og snart ventes Danmark som det første land i verden også at pålaegge landbruget klimaafgifter.
»Efterhånden bliver omkostninger så høje, at man mister evnen til at kunne konkurrere på verdensmarkedet, og snart kan man måske knap konkurrere i Europa. De udsigter er gift for lysten til at investere i udvidelser, og det kan resultere i en ny bølge af prisstigninger på fødevarer,« vurderer Palle Jakobsen.