Fedme-aktier har kurs mod stjernerne – har investorerne mistet jordforbindelsen?
På bare et år er markedsvaerdien af de medicinalvirksomheder, som satser på vaegttab, eksploderet. Men det er ikke for sent at investere i området, om end det er blevet mere risikabelt, mener analytikere.
Oven på Novo Nordisks succes med vaegttabsmidlet Wegovy er investorernes sult efter alt, der rimer bare det mindste på fedme, blevet naermest umaettelig. Og Morten Gregersen, chefporteføljeforvalter i Formuepleje, er ikke i tvivl: Fedmeaktierne har benzin nok i tanken til at fortsaette deres voldsomme ridt, men investorerne bør også vaere varsomme, når de tager på indkøb.
»Vi er efterhånden et sted, hvor de lavthaengende frugter er blevet taget, og man skal huske, at traeerne ikke vokser ind i himlen. Fedmeaktierne står solidt, men det er måske også tid til at sprede sin risiko,« siger han.
Der er både muligheder og udfordringer for de aktører, som har etableret sig på det voksende vaegttabsmarked, mener Morten Gregersen.
»Fremadrettet er man nødt til isaer at vaere opmaerksom på tre elementer: Hvordan ser konkurrencesituationen ud? Hvad sker der med kapaciteten på markedet? Hvordan forholder myndighederne sig til dem?«
Novo Nordisk-aktien er, siden Wegovy blev blåstemplet af USA’s føderale fødevareog laegemiddelmyndighed, FDA, i midten af 2021, steget med 250 pct. Efterfølgende har amerikanske Eli Lilly taget en bid af markedet med vaegttabsmidlet Zepbound, som blev godkendt i november 2023 og sideløbende har medført, at virksomhedens børsvaerdi er eksploderet.
Nye aktører på fedmemarkedet
Men investorernes øjne er ikke alene rettet mod Novo Nordisk og Eli Lilly. Flere store og små aktører har meldt deres ankomst til festen, fortaeller Henrik Hallengreen Laustsen, der er senioranalytiker i Jyske Bank og Novo Nordisk-specialist.
Han naevner amerikanske Viking Therapeutics, Madrigal Pharmaceuticals og Amgen, som udvikler deres egne midler, men også franske Sanofi og schweiziske Roche sigter mod at komme med på toget via opkøb.
Herhjemme i Danmark har interessen for slankemidlerne resulteret i, at Zealand Pharma og Gubra har fået kraftig medvind på aktiemarkedet, om end deres midler fortsat befinder sig i udviklings- og teststadierne.
Med andre ord er der en del spillere, som danser om den varme grød.
»Lige nu forsøger investorerne at få fingrene i de virksomheder, som er lidt oversete på vaegttabsområdet, men man skal vaere varsom, i forhold til hvad man investerer i,« understreger Henrik Hallengreen Laustsen.
Opgørelser viser ifølge Henrik Hallengreen Laustsen, at der i dag er 150-300 nye slankemidler under udvikling, men det er ikke ensbetydende med, at de alle ender med at komme på markedet, mener han.
»Hvis de små virksomheder skal blive en god investering, er de nødt til at tage en bid af markedet eller blive opkøbt. På den anden side er der risiko for, at de ikke når i mål med at udvikle deres midler,« siger han.
Fedmemarkedet vil ifølge Jyske Bank vokse til 125 mia. dollars i 2035, og Henrik Hallengreen Laustsen estimerer, at Novo Nordisk og Eli Lilly vil aede 80 pct. af det, mens andre aktører må kaempe om de sidste 20 pct.
»Fordelen for Novo Nordisk er, at de er foran alle konkurrenterne – også Eli Lilly. Man har forsket i området i årevis, og det er blevet en kernedel af omsaetningen, hvilket ikke er tilfaeldet hos de andre,« siger han. Spørgsmålet er så, hvem der ellers er? »Konkurrenterne til Novo Nordisk og Eli Lilly kommer måske først med deres bud i 2027 eller 2028, og så må vi se, hvordan det kommer til at fordele sig,« siger Henrik Hallengreen Laustsen.
Slankemidler udgjorde 18 pct. af Novos samlede salg i 2023, oplyste virksomheden på sin kapitalmarkedsdag i marts.
Hos Formuepleje bemaerker Morten Gregersen, at både Novo Nordisk og Eli Lilly har vaeret begunstigede af, at efterspørgslen på slankemidlerne har vaeret så enorm, at virksomhederne har haft svaert ved at følge med.
Produktionskapaciteten har vaeret for lille, og mismatchet mellem udbud og efterspørgsel har medført, at virksomhederne har kunnet fastsaette højere priser på Wegovy og Zepbound.
Men Morten Gregersen konstaterer, at de ikke vil blive deroppe for altid.
»Novo Nordisk og Eli Lilly har vaeret rigtig gode til at dele markedet, og de har overhovedet ikke interesse i at starte en priskrig, så laenge de har mulighed for at saelge alt det, de producerer,« siger Morten Gregersen.
Han påpeger, at Novo Nordisk har vaeret pressede af dalende priser på insulin i USA de seneste fem-seks år, da volumen har vaeret for stor, og de har vaeret nødt til at dele det mere modne marked med Eli Lilly og Sanofi.
»Lige så snart, der løber en tredje spiller på banen, er der en risiko, som investorerne ikke skal vaere blinde for. Derfor er det også vigtigt, at man ikke laegger alle sine aeg i samme kurv,« understreger Morten Gregersen.
På samme tid er der konkurrencen fra kopimedicin.
Allerede inden Novo Nordisk har lanceret sit storsaelgende slankemiddel i Kina, står en stribe kinesiske medicinalfirmaer klar med billige kopier, som ventes at laegge pres på Novo Nordisks indtjeningsmuligheder på det gigantiske marked.
Morten Gregersen ser i sidste ende muligheder og risici i, hvordan myndigheder og forsikringsselskaber verden over vil se på slankemidler og deres sundhedsfordele, og hvorvidt de vil daekke udgifterne til dem.
Wegovy på vigtig liste
Wegovy kom senest i marts på listen over midler, som amerikanere, der er forsikret via den offentlige sygesikring Medicare, må få tilskud til, da det ud over at saenke vaegten også mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
»Godkendelser af den art vil vaere med til at definere markedets størrelse. Knap 70 mio. mennesker er en del af Medicare i USA. Mere end halvdelen af dem er overvaegtige, hvilket indebaerer en masse følgesygdomme,« siger Morten Gregersen.
»Hvis overvaegt alene bliver en betingelse for at få tilskud til Wegovy eller andre slankemidler, åbner det døren til et kaempe marked.«
Potentialet er derfor ikke til at kimse ad, men risikoen er, at investorerne har vaeret lidt for ivrige efter at indregne det i vaerdiansaettelsen af Novo Nordisk og andre aktier, som har vaeret med på vaegttabsbølgen det seneste år.
Lige så snart, der løber en tredje spiller på banen, er der en risiko, som investorerne ikke skal vaere blinde for. MORTEN GREGERSEN, CHEFPORTEFØLJEFORVALTER I FORMUEPLEJE
Sådan lyder budskabet i hvert fald fra Lars Hytting, der er aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, som i sidste måned solgte ud af sine Novo Nordisk-aktier. Eller med egne ord »tog toppen af beholdningen«.
»Vi sluttede 2023 med Novo Nordisk-aktier til op over ørerne, men der er en graense for, hvad den bør fylde,« siger Lars Hytting og begrunder beslutningen med, at udviklingen i aktiekursen har vaeret »fantastisk«.
»Lige nu har Novo Nordisk måske en markedsvaerdi, hvor alt skal køre snorlige, og der ikke kommer en sort svane (negativ overraskelse, red.) ind fra højre de naeste år. Og den er efterhånden i et niveau, som jeg regnede med, at Novo Nordisk ville vaere i om to-tre år,« siger han.
Han mener, at investorerne er blevet fartblinde – saerligt på vaegttabsområdet, hvor de har alt for optimistiske forventninger til fremtiden.
»Jeg siger ikke, at Novo Nordisk og Eli Lilly er i en boble, men det ser farligere ud, når man traeder et niveau ned i aktiemarkedet. F.eks. er Zealand Pharma steget vanvittigt meget, og en lille virksomhed som Gubra har en markedsvaerdi på naesten 5 mia. kr.,« siger Lars Hytting.
Zealand Pharma-aktien er steget med naesten 200 pct. det seneste år, mens Gubra-aktien sideløbende har leveret et kursafkast på 160 pct.
»Flokmentaliteten har kontrolleret aktie
markedet, og vaerdiansaettelserne er løbet for staerkt, da alle vil ind ad den samme dør på samme tid,« siger Lars Hytting.
Han konstaterer, at aktiefesten er kølet ned den seneste tid.
Investorerne skal overbevises
Hos Jyske Bank vurderer Henrik Hallengreen Laustsen, at aktiemarkedet befinder sig i et »mellemstadie«, hvor investorerne skal overbevises igen.
»Nu skal virksomhederne begynde at levere, og i stedet for at handle alt op på tro, håb og kaerlighed vil investorerne også se resultater. Når man køber aktier i en mindre biotekvirksomhed med fase 1- og 2-studier, er der lang tid til, at produkterne når markedet, og vi må bare se, hvordan investorerne har det med at vente,« siger Henrik Hallengreen Laustsen.
Morten Gregersen fra Formuepleje er ikke i tvivl om, at der er en masse afkast at hente for investorerne på sigt, men han er enig i, at man skal passe på med, hvad man saetter sine penge i. For markedet bliver stort, men der er ikke plads til alle.
»Etablerede navne som Novo og Eli Lilly har de bedste forudsaetninger for succes, og de vil klare det godt trods forventningen om faldende priser, da det til fulde vil blive opvejet af massiv volumenvaekst,« forklarer han.
»Derudover vil der blive plads til nummer tre og fire og måske også fem og seks, men rigtig mange af de nye vil ikke blive til noget.«