»Det ypperste, vi kan opnå i livet, er måske, at vores børn bliver dygtigere end os selv«
Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension, prioriterer at komme hjem til sine tre børn, mens de, som han udtrykker det, stadig er nogenlunde vågne. Køkkenet er hans domaene i hjemmet.
Philip Jagd er stolt over det ansvar, han har som aktiechef i Sampension. Her forvalter han aktier og hedgefonde for omkring 75 mia. kr.
Årsagen er en begejstring for arbejdsområdet, hvor markederne udfordrer ham. Det kraever, at man hele tiden gør sig umage. Hvilket er vigtigt for Philip Jagd.
Hans arbejdsdisciplin mener han at have med hjemmefra.
»Min far var ordblind, men blev alligevel selvstaendig statsautoriseret revisor, og den styrke og vedholdenhed har jeg forsøgt at laere af. Jeg vil nødigt have, at de fejl, jeg kommer til at lave, skyldes manglende indsats,« siger 44-årige Philip Jagd.
Han forsøger samtidig at laere af sin fars fejl.
Philip Jagd er bevidst om, at han har et lige så stort ansvar over for sin familie som sit arbejde, og han hørte sin far slå fast, at han så alt for lidt til sine to drenge, da de var små.
»Jeg straeber efter at kunne se tilbage og ikke fortryde, at jeg brugte for lidt tid med mine naermeste,« bemaerker Philip Jagd.
London blev fravalgt
Prioriteringen i livet kom til udtryk i 2003-2004. Her tog Philip Jagd en kandidatgrad i økonomi på anerkendte
London School of Economics. Efter studiet søgte mange andre en karriere i Europas finansielle centrum i Canary Wharf eller Lombard Street.
»Der var en masse fede muligheder. Men jeg så en af mine venner arbejde 16-20 timer om dagen og naermest ikke se sin unge familie eller solen. Jeg var sikker på, at han ville få succes – og det fik han,« fortaeller Philip Jagd og fortsaetter:
»Men jeg så et liv, som ikke stemte overens med mine vaerdier. Så jeg tog hjem for at afslutte mit cand. polit.-studie og forfølge en karriere i Danmark.«
Han blev risikoanalytiker i Nordea Liv & Pension for siden at blive chef for alternative investeringer og senere chefstrateg i Nordeas formueafdeling.
»Det er sjovt og lidt tilfaeldigt, men jeg sluttede med at vaere chef i den afdeling af Nordea, hvor jeg forgaeves søgte et studiejob, da jeg kom hjem fra London,« fortaeller Philip Jagd, der i stedet fik videresendt sin ansøgning til Nordea Liv & Pension.
Praecis 14 år i Nordea blev det til for Philip Jagd, som i 2018 skiftede til Sampension, hvor han har ansvar for 340.000 danske pensionskunders aktieinvesteringer.
Det er en svaer balance
Han er gift med Katrine, der i en årraekke var aktuar. Nu driver hun virksomheden We Are Bitte, der laver blandt andet børnemøbler.
Sammen har de tre børn. Det er Frederik, Bertram og Mille på henholdsvis 8, 12 og 15 år.
Familien bor i Charlottenlund
nord for København, få kilometer fra hvor Philip Jagd voksede op. Faderen var statsautoriseret revisor, moderen var laegesekretaer.
Philip Jagd erkender, at det kan vaere svaert at balancere det professionelle og private liv i en branche, hvor børserne altid holder åbent et eller andet sted i verden. Derfor skal man i princippet altid holde sig opdateret.
I den forbindelse har han et for ham vigtigt princip:
»Jeg prioriterer at komme hjem til mine børn, når de er nogenlunde vågne og levende.«
Arbejdet udskyder aktiechefen til om aftenen, når børsen lukker i USA, og hvor han holder sig ajour med begivenheder på markeder og svarer på mails, han ikke nåede på kontoret.
»På den måde er jeg altid forberedt til dagen efter,« siger han.
»Det er vist en vane, fra da jeg var soldat, hvor man laerte at pakke, inden man gik i seng. Så var man klar, hvis alarmen pludselig gik,« siger han.
Hjernen slapper af
Philip Jagd laver aftensmad stort set hver eneste dag, og den tid betragter han som et frirum.
»Jeg kan godt lide det aerlige i at smage og sanse, og jeg holder af proportionaliteten mellem den energi, som jeg laegger i at lave maden, og det, der kommer ud af det,« lyder det fra Philip Jagd.
»Mit arbejde handler om at bruge hjernen mere end haenderne. Når jeg laver mad, er det omvendt. Hjernen slapper af, når haenderne arbejder.«
Han har en kaerlighed til det simple i livet, og her kan det italienske køkken noget saerligt.
»Når vi får pizza, behøver jeg ikke mere end en laekker olivenolie og skorperne, så er jeg naermest lykkelig,« siger Philip Jagd, som er stolt over, at datteren har arvet hans glaede ved madlavningen.
»Hun er vildt dygtig. Nok også bedre end mig,« siger Philip Jagd.
»Det ypperste, vi kan opnå i livet, er måske, at vores børn overhaler os og bliver dygtigere end os selv. Så har vi gjort noget rigtigt, og det indgyder håb for fremtiden.«