Krav fra ministre og organisationer: Laegerne skal fordeles bedre
Patientpresset er størst i de mest laegefattige områder. Det skal vi gøre noget ved, lød det gentagne gange fra talerstolen under Danske Regioners topmøde.
Det er tid til at samle ansvaret for patienten og sundheden i én myndighed, ét budget og under én lovgivning. ANDERS KÜHNAU, FORMAND, DANSKE REGIONER
»I dag er der faerrest laeger dér, hvor der er flest syge mennesker. Det er helt vildt. Det giver ingen mening, og derfor skal vi have fordelt laegerne langt bedre.«
Selv om statsminister Mette Frederiksen (S) på Danske Regioners topmøde torsdag undveg spørgsmålet om regionernes fremtid og den konkrete indretning af fremtidens sundhedsvaesen, var hun meget klar, når det gaelder laegedaekningen: Der skal ske noget.
De praktiserende laeger er urimeligt skaevt fordelt på landkortet, og det skal der aendres på, fastslog hun, som også bebudede et nyt sundhedsudspil til efteråret, efter Sundhedsstrukturkommissionen til juni kommer med sine anbefalinger til fremtidens sundhedsstruktur.
På topmødet betonede ikke blot statsministeren vigtigheden af at fordele laegerne bedre, når de fremover skal overtage flere og flere opgaver fra sygehusene, det samme gjorde sundhedsministeren, Danske Regioners formand, en stribe partiledere og ministre – bl.a. Lars Løkke Rasmussen (M).
Ifølge Lars Løkke Rasmussen er der brug for en national styring af, hvor i landet de såkaldte ydernumre – en slags laegelicens til at slå sig ned som praktiserende laege – skal placeres. I dag er det de enkelte regioner, der beslutter, hvor ydernumrene skal vaere.
»Vi bør have en national dimensionering af vores almen praksis. Vi skal have modet til dimensionere ydernumrene efter, hvor patientpresset er,« lød det fra Lars Løkke Rasmussen.
Økonomisk attraktivt
På topmødet praesenterede Danske Regioner udspillet ”I en naer fremtid” med 24 forslag til et mere naert og sammenhaengende sundhedsvaesen.
I udspillet laegger Danske Regioner op til at gøre det mere attraktivt for laegerne at slå sig ned i de laegefattige områder. Det skal bl.a. ske ved at differentiere de praktiserende laegers patienttal, så laeger i områder med mange aeldre og kronisk syge borgere får tilknyttet faerre patienter end laeger i områder med mange unge og sunde borgere.
Samtidig skal laegernes honorar tage højde for de differentierede patienttal, så det også er økonomisk attraktivt at arbejde som laege i f.eks. yderområderne.
Ifølge Heino Knudsen (S), som er regionsrådsformand i Region Sjaelland, bør laegedaekning, adgang til data og tilgaengeligheden i almen praksis fylde ved de kommende forhandlinger i naeste uge om en ny overenskomst mellem Regionernes Lønningsog Takstnaevn og Praktiserende Laegers Organisation (PLO).
Han kalder det »helt urimeligt«, at der er faerrest laeger i de områder, hvor der er flest aeldre og syge borgere med mange kroniske sygdomme.
»Vi er nødt til at slå faerre ydernumre op i de dele af landet, hvor der i forvejen er mange laeger. Så vil flere laeger søge andre steder hen,« siger Heino Knudsen.
Han er dog ikke tilhaenger af Lars Løkke Rasmussens forslag om at gøre det til en statslig eller national opgave at fordele laegerne geografisk.
»Jeg er tilhaenger af naerhed og et lokalt eller regionalt blik på dette. Regionerne skal samarbejde bedre om laegedaekningen,« siger han.
Formanden for PLO, Jørgen Skadborg, er enig i, at der skal flere laeger til yderområderne.
»Derfor skal det gøres mere attraktivt at vaere have praksis i netop yderområder, og det bliver det ved at have faerre patienter tilknyttet. Hvordan det konkret kan udmøntes, skal vi bl.a. se på under de kommende overenskomstforhandlingerne med Danske Regioner,« siger Jørgen Skadborg, som støtter en national styring af antallet af ydernumre og placeringen af dem.
»Det er der virkelig brug for, så regionerne ikke er i krig med hinanden om at tiltraekke laegerne,« siger Jørgen Skadborg.
Fronter trukket op
Med Danske Regioners nyeste sundhedsudspil med de 24 forslag er fronterne i kampen om sundhedsopgaverne nu for alvor trukket skarpt op.
Formand for Danske Regioner
Anders Kühnau lagde torsdag ikke skjul på, at Danske Regioner bør spille en absolut hovedrolle i fremtidens sundhedsvaesen: Vi skal vaek fra siloer og kassetaenkning, hvor patienterne tabes i deres vej gennem sundhedsvaesenets Bermuda-trekant, som i dag består af regionernes sygehuse, de praktiserende laeger og kommunernes aeldrepleje og sundhedstilbud.
»Det er tid til at samle ansvaret for patienten og sundheden i én myndighed, ét budget og under én lovgivning,« fastslog han og understregede, at den ansvarlige myndighed bør vaere regionerne. De skal med andre ord også have de sundhedsopgaver, som kommunerne i dag løser.
Kritik af kommuner
Mens det de seneste par årtier er lykkedes at behandle patienterne hurtigere og bedre på landet sygehuse, er udviklingen uden for sygehusene – i kommunerne – ifølge Kühnau ikke fulgt med. Der er ikke stillet samme krav til kvalitet og ensartethed uden for hospitalerne.
»Selv når der er tydelig dokumentation for faerre dødsfald, faerre genindlaeggelser og bedre livskvalitet hos borgerne, kan det tage flere år at få tilsagn fra alle kommuner til at gøre det nødvendige,« sagde han på topmødet.
Reaktionen fra kommunerne udebliver ikke: I et åbent brev til Danske Regioner vender en stribe rådmaend og borgmestre skytset den anden vej og fremhaever de store problemer på regionernes overbebyrdede hospitaler – patienterne ligger på gangene, hospitalerne kan ikke overholde ventetidsgarantierne, kvinder indkaldes for sent til brystkraeftscreeninger, ligesom supersygehusenes tidsplaner og budgetter konstant overskrides, opremser de.
»Vi ser regionernes udspil som en krigserklaering. De må opleve at have kniven for struben, siden de kaster med sten fra deres superglashus. Det er sundhedsimperialisme, når de vil overtage opgaver, som vi synes, vi løser rigtig godt,« siger Christian Budde (V), rådmand for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, som er en af underskriverne på brevet.
Frem for at overlade ansvaret til regionerne ser rådmaendene og borgmestrene gerne et taet og forpligtende fremtidigt samarbejde i sundhedsklyngerne.