Sanne Gottlieb har noget, hun gerne vil sige til kvinder, som bider ubehagelighederne i sig
Kvinder – og laeger – ved for lidt om en uundgåelig del af mange menneskers liv, mener forfatter og certificeret menopauserådgiver Sanne Gottlieb, som har saerligt ét godt råd.
Laegens henkastede ord føltes som et knytnaeveslag i maven. Hun var 38 og havde netop fået en besked, som i hendes hoved hørte en anden alder til. En melding, som gjorde visse overvejelser helt overflødige.
Sanne Gottlieb havde opsøgt laegen, fordi hun ikke laengere kunne kalde sin månedlige cyklus for netop det. I stedet var den blevet til vilkårlige blødninger. Men hun havde ikke forventet de ord, som hun blev mødt med.
»Laegen tog en blodprøve og sagde så bare, at jeg var gået i overgangsalderen. Jeg havde tre børn og vidste, at jeg ikke skulle have flere. Alligevel var det en underlig tanke: Gud, var det dét? Av.«
18 år senere har Sanne Gottlieb markeret sig som såkaldt menopauseaktivist. I 2019 udgav hun bogen ”Klimakteriesild”, hvor kendte kvinder som Birthe Neumann, Søs Egelind og Pia
Kjaersgaard fortalte om hedeture og tørre slimhinder. Siden er hun blevet certificeret menopauserådgiver i England, er medlem af British Menopause Society, har stiftet firmaet Menokonsult, som rådgiver virksomheder om overgangsalder på arbejdspladsen, og er to måneder fra at blive faerdiguddannet som sygeplejerske.
Nu kommer så bogen ”Menopause mamas”. En bog, hvor Sanne Gottlieb taler med eksperter og kendte kvinder samt giver en indføring i symptomer og behandling. Hvor livstilsekspert Christine Feldthaus ser tilbage på dengang, hun lå »som en grindehval i min seng og rodede rundt, så det naesten føltes, som om at jeg lå på et gummilagen, fordi jeg var våd over hele kroppen«, og Annette Heick forestiller sig sin reaktion, hvis hun skulle få at vide, at hun aldrig skulle have sex igen: »Nå, for daelen da ... men har du set, at der er tilbud på planteskolen?«.
Ifølge Sanne Gottlieb er det en saerskilt pointe, at kvinderne er kendte, selv om hun har brugt opskriften tidligere.
»De er håndplukkede, så der både er en med adhd og en med brystkraeft. Det er vigtigt at få kendte kvinder til at tale om, hvilken betydning eksempelvis disse to tilstande har på overgangsalder. Det vil raesonnere meget dybere hos folk, hvis nogen, de kender i forvejen, taler om noget, der er svaert.«
Laegen tog en blodprøve og sagde så bare, at jeg var gået i overgangsalderen. Jeg havde tre børn og vidste, at jeg ikke skulle have flere. Alligevel var det en underlig tanke: Gud, var det dét? Av. SANNE GOTTLIEB, FORFATTER OG MENOPAUSERÅDGIVER
Sparker en åben dør ind
Mens ”Klimakteriesild” anduvede på et tidspunkt, hvor René Toft Simonsens ”Jeg er
f*cking hot” var det eneste bud på menopausal litteratur på det danske marked, sparker ”Menopause mamas” en åben dør ind. Overgangsalderen er blevet lige så hot, som den kan føles. I 2022 udgav laege Lotte Hvass ”Bogen om overgangsalderen”, og for nylig var det Lotte Kaa Andersen, som i ”Mit hemmelige liv” fortalte om sine egne oplevelser og lod kendte kvinder gøre det samme.
Journalist Annamette Fuhrmann har fået en solid følgerskare på Instagram, hvor hun under navnet Fuhrmanns hedetur skriver om sin dans med overgangsalderen. Et univers, som hun nu tager på foredragsturné med. Menokind på Instagram og Facebook er et faellesskab, hvor man kan udveksle erfaringer om menopause og perimenopause. Et ord, der pludselig er blevet en del af visse kvinders ordforråd. Den beskriver den hormonelle rutsjebane, som begynder, flere år før menstruationen endeligt stopper.
For Sanne Gottlieb var det netop det, der var i gang, da hun fik den nedslående besked fra laegen. Hun levede dog fredeligt med sin afbrudte cyklus i et par år, før mørke tanker begyndte at overmande hende.
»Jeg følte mig deprimeret og kunne ikke forstå hvorfor.«
Hun boede i udlandet på det tidspunkt, og da hun opsøgte en gynaekolog, viste blodprøverne, at hendes hormonniveau var banket i bund. Løsningen blev hormoner.
»Der gik 48 timer, og så blev jeg simpelthen verdens gladeste menneske igen,« konstaterer Sanne Gottlieb, som dermed fik den behandling, som mange danske kvinder ifølge Gottlieb har svaert ved at få. En behandling, som hun i justeret form fortsat benytter, 11 år efter at hendes menstruation stoppede.
Hun hører jaevnligt fra kvinder, der står over for laeger, som affaerdiger deres symptomer, ikke mener, at de har noget med overgangsalderen at gøre, eller slet og ret afviser at udskrive hormoner, fordi de mener, at de er farlige.
Bedre end deres ry?
»Der er utrolig meget misforstået viden blandt en del laeger. Der er stadig laeger, der siger til kvinder, at de ikke kan vaere i overgangsalderen, hvis de stadig har menstruation, hvilket er helt forkert. Så er der også nogle, som bare siger: Det er naturligt, du er jo ikke 20 år laengere. Problemet er, at der faktisk er noget, man kan gøre. Det er hormoner,« siger hun.
Ifølge Sundhedsstyrelsen øger hormoner risikoen for kraeft i bryst, aeggestokke og livmoder. Tallene er dog meget små. Mens kvinder i Danmark generelt har en risiko på 10 pct. for at få brystkraeft, stiger den til 11,4-12 pct., hvis man føjer hormoner til ligningen.
Studier peger til gengaeld på, at de kan afhjaelpe de fleste af overgangsalderens plager: hedeture, tørre slimhinder, humørsvingninger, ledsmerter og hjernetåge. Dertil kommer, at hormoner forebygger både knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme.
Det betyder dog ikke, at hormonerne kan tages af alle. Hvis man har en familiehistorik med hormonfølsom brystkraeft eller selv har vaeret ramt, anbefales praeparaterne eksempelvis ikke. Tilbage står en lang raekke kvinder, som ifølge Gottlieb kan få stor gavn af behandlingen.
»Kvinder får at vide, at vi skal bide alting i os. Først bider vi menstruationssmerter i os, så bider vi fødselssmerter i os, og så skal vi også bide det i os, hvis vi har ledsmerter eller monster hedeture, fordi det er ”naturligt”. Men hvis vi har hovedpine, tager vi jo hovedpinepiller. Og vi går til tandlaegen, når vi knaekker en tand. Når man ikke vil udskrive hormoner til kvinder i overgangsalderen, så synes jeg, det er vanvittigt, at man i flaeng giver p-piller og minipiller til unge piger.«
Tag menopause med på job
Sanne Gottlieb drømmer om et samfund, hvor kvinder kan få den rigtige hjaelp hos deres laege, for »så stopper alle de andre problemer,« mener hun. Indtil da er der behov for en »menopauseinkluderende arbejdsplads«, hvor man bl.a. tager højde for, at den indre termostat er under ombygning, eller at man kan have behov for en hjemmearbejdsdag efter endnu en søvnløs nat.
»Det skal vaere i orden, hvis Gerda på 56 år har brug for at sidde i naerheden af et vindue eller måske i et lokale, hvor der ikke er forstyrrelser, eller at hun kan traekke sig i 20 minutter midt på dagen. Det er ikke, fordi man skal sygeliggøre overgangsalderen, men undersøgelser viser, at kvinder, som bliver støttet af arbejdspladsen i denne fase, har det bedre og har faerre sygedage.«
Men som kvinde vil man vaere bagud på point, for ved overgangsalderen kan man risikere at have både sin alder og sit køn imod sig, fordi der ikke skal tages de samme hensyn til Poul som til Gerda?
»Der skal jo kun tages det hensyn, hvis man føler, at man har brug for det. Jeg tror ikke, at det er noget, der vil blive misbrugt. Alle undersøgelser viser, at kvinder faktisk gerne vil vaere på arbejdet.«
Er det ikke svaert at tage de hensyn, hvis man f.eks. arbejder som sygeplejerske eller paedagog?
»Hvis man er sygeplejerske, kunne det vaere, at det ikke er Hanne i overgangsalderen, der skal iføre sig plastickittel, mundbind og handsker for at tage sig af en isolationspatient, når det er 25 grader udenfor, men i stedet Mette på 24. Eller at Hanne ikke skal have de mest kraevende patienter den dag, hun har sovet dårligst.«
»Det kan lyde åndssvagt at sige: Jeg kan ikke passe mit job, fordi jeg har sovet dårligt i nat. Men hvis du siger: Jeg har haft diarré hele natten, så er du undskyldt.«