Irans angreb er spektakulaert og uden fortilfaelde – frygten for en storkrig er kun taget til
Irans angreb var uden fortilfaelde og har rykket skyggekrigen med Israel ud i det åbne.
Det rykker den mangeårige skyggekrig mellem de to aerkefjender ud i det åbne og placerer regionen på afgrunden af en bredere krig, som stort set ingen ser ud til at ønske.
Israel og Iran har vaeret efter hinanden i årtier.
Men det er første gang, at Iran direkte har angrebet Israel frem for at gemme sig bag de iransk-støttede militsgrupper med base i andre lande, som siden krigen i Gaza brød ud for seks måneder siden alle har sendt raketter ind over Israel. Kun én gang tidligere – i 2018 – har iranske styrker fra en base i Syrien deltaget i angreb direkte mod Israel.
Det rykker den mangeårige skyggekrig mellem de to aerkefjender ud i det åbne og placerer regionen på afgrunden af en bredere krig, som stort set ingen ser ud til at ønske. Ikke desto mindre kraever det ikke mange fejltrin, før det kan blive en realitet.
Godt nok har Iran signaleret, at set fra dens side af bordet er denne del af konflikten nu afsluttet.
Angrebet var en respons på det opsigtsvaekkende formodede israelske bombardement mod et iransk ambassadekompleks i Damaskus for små to uger siden, som draebte den iranske topgeneral Mohammad Reza Zahedi og seks andre medlemmer af Irans Revolutionsgarde.
Praestestyrets respons går dog langt videre, end hvad man kan kalde et proportionelt svar, hvilket øger risikoen for, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, vil komme med et modsvar. Lørdag inden angrebet gentog han sin advarsel om, at »hvem end, der skader os, skader vi dem«.
Sker det, har Iran på forhånd advaret om, at det vil udløse et endnu mere alvorligt angreb fra Teheran.
Fra alle verdenshjørner
Frygten for, at det vil resultere i en ustoppelig voldsspiral, har fra alle verdenshjørner udløst opfordringer fra politiske ledere til alle parter i konflikten om at laegge bånd på sig selv og deeskalere.
Det eneste, der er sikkert, er – som Jonathan Panikoff, direktør for mellemøstprogrammet Scowcroft under Atlantic Council, konkluderer – at det her er begyndelsen på en ny aera, hvor Iran er villig til at angribe Israel direkte og dermed risikerer gengaeldelse mod Iran selv. Det skriver han i en artikel på taenketankens website.
Den slags beskidte jobs overlod Iran tidligere til sine stedfortraedergrupper, som i øvrigt også deltog i nattens angreb.
Da de iranske droner naermede sig, begyndte den libanesiske Hizbollah-bevaegelse, der er Irans mest loyale og staerkeste militsgruppering, f.eks. at angribe ind over Israels nordlige graense.
Set fra et mere optimistisk ståsted kan en eskalering måske undgås i lyset af, at 99 pct. af de mere end 300 missiler og droner, der kom i tre bølger fra primaert Iran, blev uskadeliggjort, inden de ramte deres mål.
Enten af amerikanske, britiske, franske eller israelske kampfly over Syrien, Jordan og Irak. Eller af det israelske missilskjold kaldet Jernkuplen, der også viste sig effektiv, da Hamas den 7. oktober udløste krigen med et massivt raketangreb fra Gaza kombineret med angreb mod israelske byer og kibbutzer.
Natten til søndag formåede et missil ifølge talsmand for det israelske forsvar Daniel Hagari kun at forårsage mindre ødelaeggelser på en militaerbase i Negev-ørkenen i det sydlige Israel. En syvårig pige er desuden blevet kritisk såret, efter at hun ifølge israelske medier blev ramt af granatsplinter fra en raket, der ramte naer familiens hus. Sammenlagt er 31 personer blevet behandlet for mindre skader eller angst.
I Washington er der ikke desto mindre bekymring for, at et uoverlagt israelsk modsvar vil spaende USA for en vogn og hive amerikanerne med ind i en bredere krig. En unavngiven regeringskilde siger til tv-stationen NBC, at »israelerne ikke altid tager de bedste strategiske beslutninger«.
Det har de seneste måneder udløst store spaendinger mellem Israel og USA. USA’s praesident, Joe Biden, som lørdag afbrød sin weekend for at håndtere sikkerhedskrisen fra Washington, har bl.a. kritiseret Netanyahus håndtering af krigen i Gaza. Amerikanerne er også utilfredse med det formodede israelske angreb mod det iranske ambassadekompleks.
Det var en klar provokation, som USA angiveligt ikke var blevet orienteret om på forhånd og efterfølgende har klaget til israelerne over.
Visse fordele
De øgede spaendinger med Iran kan imidlertid have visse fordele for Israel, da det fremadrettet kan sikre en større amerikansk tilstedevaerelse i regionen, hvilket er godt for Israels sikkerhedsinteresser.
Men ifølge Jonathan Panikoff kan det også resultere i et større politisk ønske i Israel om at få nye sikkerhedsgarantier, hvilket kan øge fokus på at normalisere relationerne til andre lande i regionen.
Det kraever imidlertid en løsning i Gaza, og herfra har
Hamas netop afslået et udspil til en våbenhvile og i den forbindelse udlevering af de resterende over 100 israelske gidsler.
Israels efterretningstjeneste, Mossad, siger i en meddelelse, at det har til formål at udnytte spaendingerne med Iran i et forsøg på at sprede krigen til den bredere region.
Men det kan også give Netanyahu en undskyldning for at gennemføre en militaeroffensiv mod byen Rafah, der er Hamas’ sidste højborg i Gaza, men som også huser over 1 million flygtninge.
Indtil videre er Irans spektakulaere angreb dog endt med overraskende få ødelaeggelser.
Som Biden sagde natten til søndag i en telefonsamtale med Netanyahu, så har Israel sammen med sine allierede »demonstreret en bemaerkelsesvaerdig kapacitet til at forsvare sig selv« og »sendt et klart budskab til sine fjender om, at de ikke kan true Israels sikkerhed«.
Mellem linjerne synes det at vaere en opfordring til Netanyahu om at begraense sit modsvar.