Coops andelsstyre er sat uden for døren
Det gik hurtigere end forventet med at laegge over 150 års andelseje i graven. Coops truende fallit er en ledelsesmaessig skandale.
Det må vaere et forfaerdeligt regnskab, som Coop-koncernen snart sender på gaden. Det er set før, at kriseramte virksomheder må acceptere at tage nye medejere ombord for at få adgang til ny livskraevende kapital udefra. Det er som regel i form af en mindre aktiepost for ikke at aendre afgørende på den eksisterende ejerstruktur og magtfordeling.
Men sådan forholder det sig ikke i den tabsgivende andelskoncern. Her mister eneejeren, Coop Amba, kontrollen i ét hug.
Det ligeledes andelsejede OK får nemlig ikke kun ”bestemmende indflydelse” for at redde dagligvaregruppen med 1.000 butikker i Danmark. Sammen med Coop Amba skal OK tilføre 2 mia. kr. i ny kapital for at holde koncernen flydende og få bankerne til at holde hånden under Coop.
Det giver en nogenlunde ligelig ejerfordeling mellem de to andelskoncerner, men magten er i den grad overgået til OK. Den får nemlig to tredjedele af stemmerne og dermed muligheden for at gennemtrumfe vedtaegtsaendringer og andre større beslutninger.
Coop Amba er naermest sat uden for døren.
Det må betegnes som vaerende en ualmindelig høj pris på et ugunstigt tidspunkt. Efter 16 års formandsvaelde indså Lasse Bolander endelig, at han ikke har vaeret den rette til at føre Coop ind i fremtiden, og governance-strukturen skal aendres, så andelsselskab og driftsselskab ikke laengere har samme forperson.
Men inden et nyt persongalleri eller en ny struktur får mulighed for at vise sit vaerd, har fortidens forfaerdelige synder indhentet Coop.
Derfor er krisen også fundamental. Alternativet til OK var en konkurs. Og der er ingen nemme løsninger for at rette skuden op.
OK laegger selvfølgelig ikke den ene hånd på kogepladen uden også at have den anden på rattet. Selvom OK også er andelsejet og har en stor del af sine aktiviteter infiltreret med Coop, må et andet mere rationelt, objektivt og realistisk syn på Coops konkurrenceevne vaere gaeldende.
Det betyder også, at der er større sandsynlighed for, at Coop bliver mindre end større i fremtiden på trods af planer om det modsatte.
Det blødende sår er discountkaeden 365, der tidligere hed Fakta. Lavprismarkedet er utrolig konkurrencepraeget med Netto og Rema 1000 som de mest aggressive, mens tyske Lidl haenger på. Aldi gav op sidste år, mens ingen efterhånden kan huske Dagrofas Kiwi-kaede.
OK har dybe lommer,
men kommer formentlig snart til den mest naerliggende konklusion. Det vil tage alt for lang tid og koste alt for mange penge at gøre 365 til en bare haederlig forretning. Derfor skal den saelges.
Men den første presserende opgave for de nye ejere er at stoppe blødningen. Det betyder sparerunder, butikslukninger og en ny organisering af hele koncernen, så ledelsesretten endegyldigt bliver placeret i driftsselskabet. Tilbage i Coop må det vaere svaert at finde et passende ansigt.
Én ting er tab af markedsandele og utilfredsstillende økonomiske resultater i årevis. Inflationschokket efter coronapandemien ramte Coop hårdt, og redningsplanen i form af en forenkling af kaedestrukturen mod tre kaeder i stedet for otte er en anden.
Men det mest pinlige må vaere de seneste lidt over 12 måneders eksekvering af den akutte genopretning af forretningen for at genvinde den finansielle frihed.
Det er ubegribeligt, at ingen i hverken bestyrelserne i foreningen eller i driftsselskabet eller i den daglige topledelse har indset, at skuden reelt var ved at synke i rekordtempo. Det er en monsterfejl at ramme så meget ved siden af. Det kan på ingen måde bortforklares med forbrugeradfaerd, aggressive konkurrenter eller aendrede markedsvilkår.
Det viser med al tydelighed, at Coop Amba på den hårde, uigenkaldelige måde ikke er den rigtige ejer.
Nu kommer der så en ny andelskoncern som kontrollerende hovedejer. OK har en helt anden track record for at skabe gode økonomiske resultater, der ikke kun skyldes ejerskabet af guldgruben Kamstrup, der producerer el- og vandmålere.
OK er midt i en stor vaekststrategi for at positionere sig bedre på markedet for grønne energiløsninger. Det taerer hårdt på koncernens likvider, der kun kan blive endnu mere udfordret af et medejerskab af Coop. Det er af samme grund forståeligt, at OK tilsyneladende har formået at indkapsle risikoen ved at undlade at give Coop en moderselskabsgaranti.
for OK at fokusere sine aktiviteter, når en så stor klump som Coop, der tilmed er i krise, skal indlemmes i koncernen. Det vil igen saette fokus på, hvor meget mere effektiv beslutningskraften i OK’s demokratiske system egentlig er.
Det giver god mening at efterprøve ledelsessystemet, inden de vigtigste beslutningsorganer for alvor bliver udfordret. Det er sin sag at skulle balancere en grøn omstilling af et olieselskab, sikre fortsat vaekst i guldaegget
Det ville vaere oplagt
Kamstrup og nu vende en stor dagligvarekoncern, der i sidste time er hevet op fra afgrunden.
Det er naeppe nogen hemmelighed, at OK til sidst var Coops eneste redningsplanke. Det giver på sin vis også mening, da en del af andelshaverne i Coop også er andelshavere i OK og staerkt repraesenteret i hovedbestyrelsen. Selv om de kun udgør ca. 500 ud af omkring
12.000 andelsejere, er Coop og OK taet forbundet både ejermaessigt og forretningsmaessigt.
Det giver en vis moralsk forpligtelse, men den er intet vaerd, hvis den ikke bakkes op af en solid forretningsplan. Det bør OK vaere sig selv betingelsesløst bevidst om.
Tilbage i Coop er overlevelse stadig det vigtigste succesparameter. For andelsforeningen er der ifølge den kommende forperson Pernille Skipper ikke tid til at graede snot over den fremlagte redningsplan. Det handler om at »hanke op i os selv og knokle for faellesskabet«.
Det er en sandhed med modifikationer. Faellesskabet har ikke laengere foden under eget bord.
Alternativet til OK var en konkurs. Og der er ingen nemme løsninger for at rette skuden op. SØREN LINDING, VIRKSOMHEDSREDAKTØR