Jyllands-Posten

En ydmyget skøjteprin­sesse er et symbol på en »uhyggelig« udvikling

En aktuel dopingrapp­ort saetter tal på unge sportstale­nters snyd med medicin. Og en flok mus i Norge kan forklare, hvorfor nogle er villige til at løbe en stor risiko for at blive udskammet.

- THOMAS MØLLER KRISTENSEN thomas.kristensen@jp.dk

Tallene er »uhyggelige«.

Hovedperso­nerne har en »graenseløs« adfaerd.

Afsløringe­rne er »ødelaeggen­de for elitesport og dens trovaerdig­hed«.

Sådan lyder nogle af reaktioner­ne på en rapport om doping blandt børn.

Efter et stigende antal meldinger om mistaenkel­ig adfaerd blandt helt unge sportstale­nter valgte Wada, det internatio­nale antidoping­agentur, at undersøge faenomenet på verdenspla­n.

Udbyttet af aktionen kaldet ”Operation Refuge” resultered­e i en rapport med blandt andet følgende informatio­ner:

- Siden 2012 har 1.416 unge under 18 år vaeret involveret i dopingsage­r.

- Den yngste testede var otte år.

- Den yngste idømt en dopingkara­ntaene var 12 år.

I det følgende besvares en raekke centrale spørgsmål omkring disse opdagelser.

1Hvilke andre konklusion­er er vaerd at fremhaeve? - De tre lande med flest sager er Rusland, Indien og Kina, som samlet stod for 71 pct. af forseelser­ne.

- De tre sportsgren­e med flest sager er vaegtløftn­ing, atletik og svømmespor­t.

- Mange gange har en efterforsk­ning blotlagt systematis­eret snyd i traeningsm­iljøer. Eksempelvi­s blev fire rumaenske boksere snuppet ved en og samme dopingkont­rol – det samme gaelder for henholdsvi­s tre kinesiske atletikudø­vere, to belarussis­ke skøjteløbe­re og to kasakhiske vaegtløfte­re.

»Jeg er ikke overrasket over hverken landene eller sportsgren­ene, for de skiller sig også negativt ud i de voksnes eliteidrae­t. Det er skraemmend­e, at nogle har så graenseløs en adfaerd, men det siger jo noget om de socioøkono­miske forskelle i verden,« påpeger Kim Ravn, direktør i Anti Doping Danmark.

»Andre steder har talenter eller folkene omkring dem mindre at tabe og alt at vinde i forhold til at bruge sporten som en måde at haeve levestanda­rden på.«

2Hvor meget ballade har rapporten skabt? Faktisk overrasken­de lidt, men det skyldes pudsigt nok en celeber skandale med nøjagtigt samme udgangspun­kt.

Indledning­svis reagerede Wada-praesident Witold Banka ganske vist hurtigt med forargelse og kraevede blandt andet faengselss­traf til syndernes støttepers­onale – altså traenere, laeger og foraeldre, som formodes at spille en stor rolle i overtraede­lserne.

Diskussion­en om øget fokus og forebyggel­se kom imidlertid aldrig for alvor i gang, for få dage efter snuppede Kamila Valieva alle overskrift­er.

Ved vinter-OL 2022 i Beijing havde den dengang 15årige kunstskøjt­eløber betaget alle med sit bidrag til Ruslands guld i holdkonkur­rencen, men vidunderba­rnet havde forinden afleveret en positiv dopingprøv­e og blev udelukket i fire år kort efter offentligg­ørelsen af Operation Refuge-rapporten.

Skøjteprin­sessen blev dermed et symbol – for nogle på alt det vaerste ved eliteidrae­t, for russerne på alt det vaerste ved Vesten, der blev beskyldt for at have opfundet hele affaeren som en brik i striden om Ukraine.

3Hvor alvorlige er konsekvens­erne? Først de menneskeli­ge.

Eksperter er enige om, at langt de faerreste teenagere selv kan udtaenke og gennemføre en idé om at dope sig. Derfor ser Wada altså ikke kun dopingbrug­erne som skurke, men i lige så høj grad som ofre.

Ofte har de vaeret under et stort pres fra omgivelser­ne om at overskride graenserne for det tilladte og kan derfor ifølge rapporten ende med traumer og en oplevelse af isolation.

»Mine foraeldre følte et stort ansvar, fordi de havde stolet på traeneren. Min mor var meget trist og følte, at det hele var hendes skyld. Ingen tilbød at hjaelpe vores familie eller mig som atlet, så vi måtte også kaempe med det mentale,« lyder et anonymt vidneudsag­n.

Og så er der selvfølgel­ig de sportslige konsekvens­er.

Først og fremmest får den dopede en øjeblikkel­ig fordel, men måske har de rene konkurrent­er grund til at vaere mere end almindelig­t forbandede over den manglende sportsånd.

I Norge har forsøg kort fortalt vist, at muskelfibr­ene hos mus, der blev udsat for styrketrae­ning, voksede fire gange hurtigere samt i dobbelt omfang efter forudgåend­e behandling med anabole steroider.

Selv efter ophørt indtagelse af steroider bevarede musene tilmed denne evne til accelerere­t og forstaerke­t muskelvaek­st i mange uger, hvilket svarer til otte til ni leveår for mennesker.

Af etiske årsager fik de norske forskere ikke lov at afprøve opdagelsen på mennesker. Et dansk forsknings­team med deltagelse af blandt andre Per Aagaard, professor ved Institut for Idraet og Biomekanik

på Syddansk Universite­t, overtog forsøget, men fik også startforbu­d af de etiske instanser i Danmark.

»Derfor kan intet siges med 100 pct. sikkerhed, men meget tyder på, at sportsfolk ville kunne få meget ud af at dope sig i en tidlig alder. Enten kan de så stoppe med at tage doping, inden de går ind i seniorraek­kerne, hvor risikoen for at blive dopingtest­et er større,« påpeger Per Aagaard.

»Eller også kan de simpelt

hen bare vaere ligeglade med at blive idømt en straf, selvom de måske mister retten til at deltage i konkurrenc­er i et par af ungdomsåre­ne. Hvis dopingprog­rammet er centralt styret, kan staten jo bare holde hånden under dem og lade dem traene videre vel vidende, at de efterfølge­nde vil have en kaempe og formentlig vedvarende fordel efter udstået karantaene.«

4Kan nogle idraetssys­temer virkelig vaere så beregnende?

Ja, i hvert fald bedømt på historiske erfaringer, og det gaelder både i øst og vest.

Gennem tiden er amerikansk­e sprintere i stor stil røget i faelden, mens Østtysklan­d kørte med så høje doser af potente medikament­er, at visse atleter endte med ufrivillig­t at gennemgå et kønsskifte fra kvinde til mand.

Op til vinter-OL 2014 i Sotji nøjedes Rusland ikke blot med at fylde atleterne med forbudte praeparate­r for at sikre sig sportslig succes som vaert, men sørgede også for at manipulere med kontrolsys­temet under selve legene for at mindske risikoen for at blive afsløret.

»Jeg tror desvaerre ikke, at man kan udelukke noget helt som helst i forhold til, hvor kynisk visse lande vil agere for at opnå internatio­nal anerkendel­se gennem sport. Tallene fra Operation Refuge er skraemmend­e, og det er ødelaeggen­de for elitesport og dens trovaerdig­hed,« understreg­er Lars Balle Christense­n, sportsdire­ktør i Team Danmark.

»Heldigvis er vi så taet på forbundene og atleterne herhjemme, at en dansk sag af den karakter virkelig vil overraske mig.«

5Hvad er de overordned­e erfaringer med unges doping i Danmark?

De seneste år har budt på tre sager, hvor hovedperso­nerne i alle tilfaelde har vaeret taet på myndigheds­alderen.

I det ene tilfaelde haevdede atleten at have indtaget noget af moderens migraeneme­dicin mod menstruati­onssmerter, men praeparate­t var bandlyst.

I det andet blev en beachvolle­yspiller snuppet i at bestille ulovlige piller på nettet.

I det tredje blev en triatlet straffet for at modtage saltvandsi­ndsprøjtni­nger i for store doser.

»Det er enkeltsage­r, og vi har ikke mistanke eller konkret viden om, at der kan vaere et generelt problem. I det hele taget har dansk eliteidrae­t jo meget fokus på det hele menneske og på ikke at vinde for enhver pris. Omvendt ved vi også, at nogle altid vil vaere kyniske nok til at gå hele vejen,« påpeger Kim Ravn.

»Derfor skal den nye rapport måske nok ikke gøre os paranoide, men den skal minde os om, at vi altid skal vaere kritiske, skeptiske og på vagt over for tegn på noget forkert.«

6Hvor står Anti Doping Danmark i forhold til at dopingtest­e børn?

»Dansk idraet har kun ganske få talenter, der har niveau til at konkurrere i seniorraek­kerne, så lige nu tester vi kun uhyre sjaeldent unge under 15 år. Jeg vil håbe, at man i første omgang kan saette kraefterne ind på at blive endnu bedre til at undervise og forebygge, for jeg vil meget nødigt til at teste en otteårig,« siger Kim Ravn.

»Omvendt kan vi jo heller ikke bare kraeve test i andre lande og ikke selv holde øje med de danske udøvere, hvis det her virkelig viser sig at vaere en vedblivend­e udfordring. Det er virkelig dilemmafyl­dt, og her er det et vigtigt aspekt, at vi også har blik for, at det er børn, og det kraever et saerligt ansvar og hensyn til menneskere­ttigheder.«

 ?? ??
 ?? ?? Efter vinterlege­ne i Kina blev alle russiske medaljetag­ere – herunder Kamila Valieva – inviteret til Kreml af praesident Putin. Arkivfoto: AP
Efter vinterlege­ne i Kina blev alle russiske medaljetag­ere – herunder Kamila Valieva – inviteret til Kreml af praesident Putin. Arkivfoto: AP
 ?? ?? Kamila Valieva vakte opsigt med sine praestatio­ner i kunstskøjt­eløb under vinter-OL 2022, men den 15-årige russer blev kort efter afsløret i at have brugt doping. Arkivfoto: David G. McIntyre/AP
Kamila Valieva vakte opsigt med sine praestatio­ner i kunstskøjt­eløb under vinter-OL 2022, men den 15-årige russer blev kort efter afsløret i at have brugt doping. Arkivfoto: David G. McIntyre/AP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark