»For os handler det dybest set om at få skabt en kulturforandring«
Sygefravaeret stiger, vi motionerer mindre, og flere bliver overvaegtige. Virksomhederne kan ikke skaffe arbejdskraft nok, så nu efterlyser arbejdsgiverne, at kommunerne gør os alle sundere for at flere kan arbejde - og i laengere tid.
Har du jaevnligt smerter i nakken, laenden eller knaeet?
Kaster sofaen sig på ryggen af dig efter aftensmåltidet?
Har du fået svaerere ved at lukke knapperne i skjorten eller bukserne?
Har du hjertebanken, myldretanker, let til tårer eller andre symptomer på stress eller psykisk mistrivsel?
Det går på mange måder den forkerte vej med danskernes sundhed, og nu kaster arbejdsgiverne sig ind i sundhedsdebatten og efterlyser forpligtende sundhedsmål og monitorering af vores sundhed og livsstil for at få gjort os alle sammen sundere. Ikke kun for vores eget helbreds skyld, men også for at sikre, at flere er i stand til at passe et arbejde, og at flere kan blive laengere tid på arbejdsmarkedet.
For vores stigende smerter, overvaegt, rygning, inaktivitet og stress går ud over vores arbejdsevne og fører til flere sygemeldinger og tidlig tilbagetraekning fra arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening. Og det er skidt for virksomhederne, som i forvejen skriger på arbejdskraft.
I et nyt udspil fastslår arbejdsgiverne, at både staten og kommunerne skal gøre langt mere for folkesundheden.
Baggrunden er alarmerende, lyder det:
Mere end halvdelen af danskerne bevaeger sig mindre end WHO’s minimumsanbefaling. Mere end halvdelen af danskerne er overvaegtige. 60 pct. af alle 25-64-årige, som er i arbejde, har haft smerter i nakke, skulder, arme, ben, knae eller hofter inden for de seneste 14 dage.
Samtidig er sygefravaeret stigende. For 10 år siden var privatansatte i gennemsnit syge 6,3 dage om året, mens offentligt ansattes sygefravaer var på 12,3 dage årligt. I dag er antallet af sygedage steget til hhv. 8,8 dage og 16,8 dage om året. Samtidig har virksomhederne svaert ved både at skaffe tilstraekkeligt mange nye, kvalificerede medarbejdere og at fastholde de medarbejdere, de allerede har.
Ifølge den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er 22 pct. af arbejdsgivernes forsøg på at rekruttere nye medarbejdere forgaeves – enten fordi man ikke fik ansat én i stillingen, eller fordi stillingen blev besat med én, som ikke havde de ønskede kvalifikationer.
Kvoter for overvaegtige
I det nye udspil, som offentliggøres mandag, efterlyser arbejdsgiverne, at regeringen udarbejder en national strategi, der skal gøre os alle sammen sundere.
Samtidig skal regeringen fastsaette en raekke konkrete mål for danskernes sundhed – f.eks. hvor mange overvaegtige, inaktive, rygere etc. der må vaere, eller hvor stor en andel af borgerne der ”må” drikke over genstandsgraenserne, spise usundt, have søvnproblemer eller symptomer på psykisk mistrivsel. Mål, som kommuner, laeger og det naere sundhedsvaesen skal vaere forpligtede til at opfylde.
Det skal bl.a. ske ved hvert år at måle på vigtige sundhedsparametre, sammenligne sundhedstilstanden i alle kommuner og holde øje med de 10 mest virkningsfulde sundhedsindsatser. Hvis en kommune ikke lever op til målene, skal den forpligtes til at udarbejde en handleplan.
I Dansk Arbejdsgiverforening understreger viceadministrerende direktør Pernille Knudsen, at arbejdsgivernes staerke interesse i danskernes sundhed handler om hensynet til den enkeltes helbred og trivsel. Men det handler også om meget alvorlige konsekvenser for virksomhedernes økonomi, sundhedsvaesnet og for samfundsøkonomien, hvis flere sygemeldes, aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet eller traekker sig tidligt, påpeger hun. Hvis man f.eks. har ondt i ryggen, smerter i hoften eller en lungesygdom, er man fysisk og mentalt mindre i stand til at varetage et arbejde laenge og godt.
»En usund livsstil går ud over den enkeltes livskvalitet. Det er en vigtig dagsorden. Men for DA handler dette også om, at vi har hårdt brug for flere kraefter i fremtidens arbejdsstyrke – og flere der bliver på arbejdsmarkedet laengere. Det kan vi sikre ved at forbedre folkesundheden,« siger Pernille Knudsen.
Hun fastslår, at virksomhederne er meget pressede af mangel på arbejdskraft. Forgaeves rekrutteringer og tabte ordrer er et kaempestort problem. Også det offentlige råber på arbejdskraft i alvorlig grad.
»Derfor handler det om både at få flere til at traede ind på arbejdsmarkedet, om at reducere sygefravaeret for dem, som allerede er der, og om at sørge for, at medarbejderne er så sunde, at de kan blive på arbejdsmarkedet laenge,« siger Pernille Knudsen.
Rygning koster mia. kr.
Når det gaelder sygefravaeret har livsstilen stor betydning, viser DA’s analyser. Rygning koster 34 mia. kr. i produktionstab og et langvarigt sygefravaer svarende til 14.500 fuldtidspersoner om året. Også overvaegt og fysisk inaktivitet koster virksomhederne dyrt.
Bekymringen for fremtidens arbejdskraft naeres bl.a. af nye data for børn og unges sundhed og trivsel.
»Børn og unge motionerer i dag mindre og har et højere bmi end tidligere. Den udvikling er enormt risikabel. Det vil utvivlsomt smitte af på deres relation til arbejdsmarkedet senere. Det er derfor, der skal et markant skaerpet nationalt fokus ind tidligt – i daginstitutioner, på skoler, fritidsordninger og på ungdomsuddannelser,« siger Pernille Knudsen. Det kan f.eks. handle om både madordninger og motion.
Analyser har vist, at hver 10. ung under 25 år hverken er i uddannelse eller job. Samtidig ved man, at mental og fysisk sundhed er vigtig for at komme i arbejde eller uddannelse. En analyse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfaerd, VIVE, viser, at blandt de unge, der som 15-årige oplyste, at de enten mistrivedes mentalt eller havde et dårligt helbred, var hhv. 29 og 17 pct. hverken i gang med en uddannelse eller i job 10 år senere.
»Hvis vi skal have den arbejdskraft, der er brug for, kraever det ikke blot et uddannelsesog kvalifikationskrav, men også et sundhedskrav,« siger hun, der ønsker, at kommunernes forebyggelsesindsats bliver mere konsekvent og fokuseret.
Men hvorfor skal arbejdsgiverne, staten og kommunerne blande sig i, hvordan danskerne lever deres liv. Er I ikke i ideologisk konflikt med jer selv, når I siger, at staten skal regulere og lovgive om sundhed og livsstil?
»Der kan vaere et ideologisk paradoks i at blande sig i danskernes privatsfaere. Men for os handler det dybest set om at få skabt en kulturforandring – bl.a. ved at opstille nationale mål, forpligte os alle og snakke om det. Du må jo selv bestemme, om du er tyk eller tynd, og hvad du spiser. Men fordi der er et klart link over til, at danskernes sundhed faktisk betyder meget for virksomhederne, de offentlige sundhedsudgifter og vores velfaerdssamfund, mener vi, at det er legitimt og nødvendigt at blande sig.«
Vi har hårdt brug for flere kraefter i fremtidens arbejdsstyrke – og flere der bliver på arbejdsmarkedet laengere. PERNILE KNUDSEN, VICEADMINISTRERENDE DIREKTØR I DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Men burde man i stedet ikke forpligte virksomhederne på at sikre medarbejderne motion og sund kost i arbejdstiden, for medarbejderne tilbringer jo immervaek mange timer på arbejdspladsen?
»Det er rigtigt, at vi bruger meget tid på vores arbejde, men det er kun ca. en femtedel af din tid, du er på arbejdet. Resten bruger du på at sove, holde fri, holde ferie etc. Og din livsstil i det tidsrum har stor betydning for din trivsel og sundhed og dermed dit helbred. Derfor er der brug for en indsats også over for alle dem, som ikke er på arbejdsmarkedet, og over for børn og unge. Men der er ingen tvivl om, at virksomhederne har et ansvar og en juridisk forpligtelse via arbejdsmiljøloven til et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Og mange virksomheder har derudover på eget initiativ indført ord
ninger med motionsrum, traening og frokostordninger.«
Mere røgfri arbejdstid
Sisse Marie Welling (SF) er formand for KL’s Sundhedsog AEldreudvalg med ressortansvar for sundhed. Hun er glad for, at DA melder sig ind i diskussionen om danskernes sundhed. Der er brug for at saette spot på forbedring af folkesundheden, erklaerer hun.
»Men jeg håber også, at arbejdsgiverne – ud over at komme med bud på, hvad vi i kommunerne skal gøre bedre – også vil indgå et samarbejde om, hvordan vi på arbejdspladserne kan arbejde med danskernes sundhed. Arbejdsgiverne har kaempe betydning i forhold til, hvilke krav og tilbud der er på arbejdspladserne, og det betyder rigtig meget for danskernes sundhed,« siger Sisse Marie Welling.
Mange kommunale arbejdspladser har indført røgfri arbejdstid. Hun håber, at de private arbejdsgivere i større grad vil følge efter, for rygning er formentlig den enkeltfaktor, der betyder allermest for folkesundheden, lyder det fra Sisse Marie Welling.
Hun er ikke afvisende over for at kommunerne måles og forpligtes på en raekke sundhedsmål.
»Vi løser opgaven omkring forebyggelse og sundhedsfremme så godt, som vi kan med den pose penge, vi har fået fra Christiansborg. Hvis man vil have ambitionsniveauet op, så skal der også følge ressourcer med,« siger hun og understreger, at der er stor forskel på sundhedsproblemerne i de enkelte kommuner.
Samtidig understreger hun, at der er graenser for, hvor langt kommunerne kan komme med at få borgerne til at leve sundere. De har deres frie vilje.
»Vi kan f.eks. ikke regulere, hvor meget rødvin man som voksen drikker. Vi kan saette ind med forebyggelse, men det er til syvende og sidst den enkelte danskers beslutning, hvor meget man indtager,« siger hun.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) finder det positivt, at virksomhederne ønsker at tage et medansvar og engagere sig aktivt i danskernes sundhed.
Der måles allerede på bl.a. antallet af daglige rygere og hvor mange syge, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, påpeger hun i en skriftlig kommentar.
I forebyggelsesplanen fra november blev der sat et mål om, at børn og unges forbrug af tobak, nikotinprodukter og alkohol skal reduceres. Det vil blive fulgt taet, oplyser hun.
»Fremadrettet kommer vi også til at have fokus på forebyggelse. Vi er bl.a. på vej med initiativer, som skal forebygge svaer overvaegt, som stadig flere lever med, og vi har også fokus på danskernes mentale trivsel,« lyder det fra ministeren, som dog ikke svarer på, om regeringen agter at forpligte kommunerne på at sikre faerre rygere, overvaegtige, inaktive etc.
hans klare fornemmelse, at virksomhedens meget lave sygefravaer på blot et par procent blandt andet bunder i, at medarbejdernes helbred styrkes af at få bevaeget sig en halv time hver dag.
Vejer tungt
Han konstaterer også, at mange medarbejdere bliver mange år i virksomheden. I en tid, hvor det er vanskeligt at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft, er dét at kunne holde på medarbejderne noget, som vejer tungt.
Men han understreger, at virksomheden hverken måler på motionsordningens effekter eller kontrollerer om medarbejderne deltager, eller hvor lang tid de bruger på motionen.
»Det er slet ikke vores tilgang. Vi vil heller ikke have et halvtomt fitnessrum stående, som kun bliver brugt af dem, som i forvejen dyrker motion. I stedet har vi skruet ordningen meget simpelt sammen. Vi udnytter naturen, som er lige omkring os. Motionen skal foregå på en måde, så alle kan vaere med og vaere sammen om det. I små eller store grupper,« siger Poul Elvstrøm.
Det var den tidligere direktør, der indførte ordningen, men Poul Elvstrøm har aldrig overvejet at sløjfe den.
Der er efterhånden et stort cykelhold, som stikker afsted hver dag kl. 11 fra virksomheden. Der er også mange, der løber, og nogle der efterhånden løber rigtig langt.
»Men det er egentlig den raske gåtur for den store gruppe, der nok egentlig flytter allermest,« vurderer han.
45-årige Jeanne Aarhus er marketing communications mananger. Hun er en af dem, der startede med at gå en rask tur hver dag – ud omkring den lille å, ind mod skoven og tilbage på villavejene. I dag løber hun typisk flere dage om ugen i sin frokostpause. I dag blev det til godt tre kilometer. Andre dage når hun op på fem.
»Det er en fantastisk ordning. Man har altid nogen at gå eller løbe med. Vi får klaret mange ting undervejs – både privat snak og noget, der minder om arbejdsmøder. Jeg er meget mere frisk i hovedet efter frokost, når jeg har vaeret ude i den friske luft og har rørt mig,« siger Jeanne Aarhus, mens hun straekker ud inden badet.
Knytter bånd mellem kollegaer
Ved siden af hende er Chris Ringvig ved at få vejret efter sin speedløbetur med et par kolleger.
Han har holdt sit 25-års jubilaeum i fjor, og selv om han afviser, at motionsordningen ligefrem er afgørende for hans trofasthed over for virksomheden, så spiller den en vaesentlig rolle for hans trivsel, arbejdsglaede – og familieliv. Den faelles motion knytter kollegerne taet sammen på tvaers af afdelinger, oplever han.
»Og når man får dyrket sin motion i arbejdstiden, er den del ligesom vinget af, og man kan tage hjem, når man har fri og vaere fuldt til stede over for familien. Man går ikke rundt med en dårlig samvittighed over ikke at nå at dyrke motion,« siger han.
At motionen styrker helbredet, er han slet ikke i tvivl om.
»Der er generelt et meget lavt sygefravaer her. Vi joker nogle gange om i december måned, at nu skal vi også huske at blive syge, hvis vi skal have en sygedag i år,« siger Chris Ringvig.
Desuden indkasserer han og kollegerne en halv times dagslys hver dag – noget som ellers er svaert at få i det mørke vinterhalvår, hvis man har fuldtidsarbejde.
Hvad den arbejdsgiverbetalte daglige motion betyder for virksomhedens mulighed for at rekruttere nye medarbejdere, ved direktør Poul Elvstrøm ikke praecist. Nogle vil nok blive tiltrukket på grund af den, andre vil måske fravaelge virksomheden på grund af den. Han er derimod ikke i tvivl om, at den daglige motion og det medfølgende faellesskab betyder »vanvittig meget« for, at de ansatte har lyst til at blive.
»Og så er jeg overbevist om, at den effektive arbejdstid er lige så stor hos os, selv om vi hiver en times tid ud hver dag på motion, bad og frokost. Man bliver klar i hovedet af frisk luft og motion, og koncentrationen er stor også om eftermiddagen. Desuden får vi indimellem også klaret nogle små møder på den faelles gåtur,« siger Poul Elvstrøm.
Motionen skal foregå på en måde, så alle kan vaere med og vaere sammen om det. I små eller store grupper. POUL ELVSTRØM, DIREKTØR I VIRKSOMHEDEN ITW GSE