GPS og afføringsposer bliver obligatoriske på Mount Everest
Everest saesonen er i gang, og i år åbner også Kina for ekspeditioner til toppen af verdens højeste bjerg.
Hver person producerer 250 gram afføring om dagen og vil tilbringe mindst to uger i lejrene. DIWAS POKHREL, EVEREST SUMMITEERS ASSOCIATION – TIL TV-KANALEN CNN
Saesonen er i gang. Et par uger forsinket på grund af problemer med isen i det frygtede Khumbu-isfald. Men nu er isfalds-doktorerne faerdige med at udlaegge de reb og stiger, der er blevet vigtige forudsaetninger for at bestige verdens højeste bjerg.
Mount Everest saesonen bliver ikke, som den plejer. Efter en dramatisk 2023-saeson med et rekordstort antal dødsfald har de nepalesiske myndigheder taget ekstra skridt til forbedring af sikkerheden – og har samtidig lyttet til kritikken fra dem, der haevder, at Mount Everest er en gigantisk uhygiejnisk losseplads.
Den 14. april ankom et hold på 12 soldater fra den nepalesisk haer og 18 sherpaer til den navnkundige Base Camp – udgangspunktet for alle forsøg på at bestige verdens højeste tinde fra Nepalsiden. Siden
det første hold blev sendt af sted i 2019 og til og med 2023 har denne fortrop fjernet 110 tons affald fra området og fra lejre og bjergsider højere oppe.
Lig ned fra bjerget
I år har missionen vaeret at fjerne 10 tons, og som noget nyt også at bringe nogle af de mange efterladte lig ned fra bjerget. På grund af de ekstreme forhold og risici forbundet med den type operationer er bjergbestigere og sherpaer, der ikke overlevede strabadserne, blevet efterladt som dybfrosne påmindelser om, at drømmen om at nå toppen altid er med livet som indsats.
Mange af dem er synlige fra ruterne op mod tinden, og adskillige er blevet kendte pejlemaerker undervejs. For eksempel ”Grønne Støvler” – en indisk mand, som døde i 1996 naer en grotte, som alle må passere på vejen mod toppen. Som mange af de andre er ”Green Boots” i dag en letgenkendelig milepael, der fortaeller, hvor på bjerget man befinder sig.
Nu gøres der et forsøg på at fjerne nogle af dem, der er dukket ud af de smeltende og bevaegelige gletsjere. Eller dem, hvis sidste hvilested har vaeret kendt, måske i årtier, men som er blevet efterladt på grund af risikoen ved at bringe dem ned fra dødszonen over 8.000 meters højde.
Mange er bare forsvundet. Deres skaebne uvis. Faret vild i snestorme, styrtet ned ad bjerget, ramt af stenskred eller laviner eller slet og ret omkommet, fordi kraefterne eller ilten slap op.
I den tragiske 2023-saeson med et rekordstort antal døde var der med sikkerhed 12 omkomne, mens 6 tilhører kategorien forsvundne. Ingen er i tvivl om, at de er døde, men det har vaeret umuligt at bekraefte officielt, fordi ingen aner, hvor de er.
Mere end 200 døde befinder sig stadig på bjerget på kendte eller ukendte positioner.
Vil have bedre overblik
Myndighederne har nu besluttet at få et bedre overblik over, hvad der bliver af dem, der ikke kommer ned i live, og samtidig optimere mulighederne for succesfulde redningsaktioner.
Fra i år er det obligatorisk at vaere udstyret med en chip, der via GPS-systemet kan fastlaegge klatrernes position hele vejen. Alle skal leje en chip af regeringen. Den sys ind i jakken inden starten på opturen og skal leveres tilbage efter nedstigningen.
Den vil også have betydning for de redningsaktioner, der er en del af hverdagen under den fire-seks uger lange saeson i april-maj, hvor hundredvis af udlaendinge og sherpaer saetter kursen mod verdens tag.
Selv under de bedste forhold er redningsaktioner i og omkring Mount Everest risikable. Med en GPS håber man på at vinde livsvigtige minutter, når nødstedte skal lokaliseres og bringes i sikkerhed.
Som noget nyt er det fra i år også obligatorisk at benytte WAG-poser (Waste Alleviating Gel). Det er poser til afføring, som hundeejere i vestlige storbyer også kan vaere udstyret med, når de lufter vovsen. Den nepalesiske regering har designet specielle poser, som alle bliver udstyret med.
Det er et led i den generelle opgradering af de miljømaessige aspekter af den stigende trafik. Lokale og internationale miljøorganisationer har i mange år advaret om risikoen for forurening af de nedre regioner af bjerget, efterhånden som de seneste 60-70 års menneskelige aktiviteter har efterladt store maengder af skrald og affald på vejen op mod toppen.
Overbefolkning og affald vaeret to af de største problemer i de senere år, og netop menneskeligt affald har vaeret den største miljømaessige udfordring.
»Hver person producerer 250 gram afføring om dagen og vil tilbringe mindst to uger i lejrene højere oppe som forberedelse til at nå toppen,« fortalte Diwas Pokhrel fra Everest Summiteers Association til tv-kanalen CNN i et program om saesonoptakten.
At bestige Mount Everest er en drøm, som flere og flere forsøger at realisere. Bare sidste år udstedte den nepalesiske regering 478 licenser. Det tal inkluderer ikke sherpaer og andre typer hjaelpere.
Sidste år var der 1.200 mennesker på bjerget i forårsvinduet, der normalt åbner midt i april og lukker, når vejret skifter i slutningen af maj
2024 kan blive et nyt rekordår, fordi Kina har åbnet for ruten via Tibet. Langt de fleste bruger under normale omstaendigheder ruten gennem Nepal i stedet for den anden kendte rute fra Kinasiden. Sådan har det vaeret eksklusivt siden 2020, da Kina lukkede Mount Everest for udlaendinge på grund af corona. Men ruten genåbnes i år, og det vides med sikkerhed, at et par ekspeditioner er på vej mod toppen fra den kinesiske side.