»Vi har bevist, at vi kan få elefanter til at danse«
Våbenindustrien i Ukraine var brudt sammen, da Rusland for godt to år siden invaderede landet. Oleksandr Kamyshin er manden, der står i spidsen for at omdanne den gamle industri fra sovjettiden, og efter et ministerbesøg spiller Danmark en central rolle i
Anden Verdenskrig blev lige så meget vundet på våbenfabrikkerne i USA og Sovjetunionen, som de gjorde på slagmarken. Det vil mange historikere argumentere for. De allierede producerede ganske enkelt flere kampvogne, lastbiler og kanoner end den nazistiske industrimaskine, og derfor vandt de krigen.
Det samme industrielle kapløb er lige nu i gang mellem Ukraine og Rusland. Og midt i den kamp står Oleksandr Kamyshin. Han er minister for strategiske industrier, hvilket i
Ukraine er synonym for forsvarsindustrien. Jyllands-Posten mødte ham på et øvelsesterraen i Ukraine.
Oleksandr Kamyshin ligner ikke en minister, som vi kender dem. Sort uniform. Mohawk-frisure. I det hele taget en attitude, der ville få de fleste til at gå over på den anden side af fortovet, hvis de mødte ham.
Han blev indsat af praesident Volodymyr Zelenskyj for et år siden. Før det var han bestyrelsesformand for de ukrainske jernbaner. »Rygraden i Ukraines sikkerhed,« som han kalder det. Det er på jernbanerne, at våben, soldater, forsyninger og flygtninge transporteres.
Men nu er opgaven en anden.
»Et år før invasionen producerede Ukraines forsvarsindustri nul granater. Nul,« fortaeller han, mens han ryster på hovedet. Hans job er at aendre det tal. Ukraines forsvarsindustri skal op i et helt andet gear, og Danmark er spydspids i bestraebelserne.
»Et nybrud«
Og netop dette aerinde bragte lørdag forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til det vestlige Ukraine. Med på turen var Jyllands-Posten.
Her skulle de danske ministre inspicere det nyeste militaere isenkram, som den ukrainske forsvarsindustri kan praestere.
Helt centralt er den relativt nyudviklede selvkørende artillerikanon Bohdana. Den vender vi tilbage til.
Ministerbesøget i Ukraine indeholdt en ceremoniel underskrivelse af en hensigtserklaering, som de to danske ministre betegner som et »nybrud« i den militaere støtte til Ukraine.
Danmark har som det første land nogensinde besluttet at give støtte direkte til den ukrainske forsvarsindustri i stedet for som hidtil at sende vestligt udstyr til fronten.
Lavpraktisk foregår det på den måde, at Danmark agter at bestille våbensystemer ved ukrainske virksomheder. Når våbnene så er produceret, doneres de med det sam
me til de ukrainske styrker. Ifølge Troels Lund Poulsen vil det kunne løse nogle af de udfordringer, ukrainerne i dag har med det vestlige materiel, de modtager.
»Det er et stort problem for ukrainerne at vedligeholde det materiel, de modtager. Det kraever meget uddannelse, og man kan frygte, at meget af det går til spilde, fordi det ikke bliver repareret,« fortaeller forsvarsministeren.
»Har de selv produceret deres våben, vil de vaere langt bedre i stand til at servicere det.«
Rusland er 20 år foran
Det er imidlertid en relativ ny ting, at det overhovedet kan lade sig gøre at bestille våben produceret i Ukraine. Det fortaeller Oleksandr Kamyshin.
»Vi havde en fantastisk våbenindustri tilbage i sovjettiden, men den blev forsømt i årtier, så da krigen kom, kaempede vi med det, vi havde på lager, og hvad vi fik i donationer.«
De seneste godt og vel to år har den ukrainske regering forsøgt at genopbygge våbenindustrien, og selvom kritikere mener, det går for langsomt, så er der sket noget.
Ukraine forventes at bruge 9 mia. kr. på produktudvikling og produktionsudvidelse alene i år. Det tal var to år forinden på under en halv mia. kr. Over for dette står en massiv russisk produktionsmaskine.
Går det hurtigt nok?
»Det går aldrig hurtigt nok, men vi har bevist, at vi kan få elefanter til at danse. Det er kompliceret, det er stort, men vi vil skabe de nødvendige forandringer,« svarer Oleksandr Kamyshin.
Det virker til, at Rusland er hurtigere til at omstille industrien til krig?
»Det er anderledes. Rusland stoppede aldrig. De har investeret massivt i deres våbenindustri i 20 år. Det har vi ikke. Vi bygger det her op fra grunden,« svarer ministeren.
Samlet set producerer ukrainerne årligt våben for omkring 42 mia. kr., men produktionskapaciteten er langt større.
»Problemet er, at vi kan producere meget mere, end vi kan finansiere,« fortaeller Oleksandr Kamyshin.
Ifølge den ukrainske minister har landets våbenindustri en kapacitet svarende til 140 mia. kr. Ukraine mangler med andre ord omkring 100 mia. kr., hvis landet skal kunne udnytte det fulde potentiale i sin våbenindustri.
»Det er derfor, at Danmarks donation er så vigtig,« fortaeller han.
Danmarks 200 mio. kr. kommer ikke i sig selv til at redde ukrainerne fra nederlag på slagmarken, men forhåbningen fra både ukrainsk og dansk side er, at den danske donation vil inspirere andre lande til at følge trop.
»Vi skal forsøge at samle en koalition, der er villig til at gå sammen om at støtte den ukrainske forsvarsindustri. Jeg håber, at vi blandt de nordiske lande kan gå sammen, og det kommer jeg til at tage op, når vi mødes i kommende uge i Thorshavn,« fortaeller Troels Lund Poulsen.
Ukraines åbenlyse interesse i en hjemlig våbenindustri er naturligvis at gøre sig mindre afhaengig af vestlige våbendonationer.
Ukrainerne er pressede ved frontlinjen, og manglen på ammunition var i denne måned ved at udvikle sig kritisk, da en laenge ventet amerikansk våbendonation blev flere måneder forsinket på grund af politisk tovtraekkeri i Repraesentanternes Hus.
Men derudover er der også nogle meget lavpraktiske fordele ved at producere sine egne våben.
»Det er den bedste måde, man kan hjaelpe mit land på. Vores industri er kompetent, den er effektiv, og det er den hurtigste måde at få våben til frontlinjen,« fortaeller Oleksandr Kamyshin.
Industrien er ren
Bohdana-artillerikanonen er et godt eksempel. Det er netop dette våbensystem, Danmarks 200 mio. kr. kommer til at finansiere. Det blev besluttet af Troels Lund Poulsen lørdag.
Ifølge ukrainerne når de i april måned at producere 10 kanoner. Måneden efter er forventningen 16, og i juni måned skal der efter planerne rulle 20 Bohdanaere af de ukrainske samlebånd.
Til sammenligning donerede Danmark sidste år 19 helt nye franske Caesar-haubitser. Bohdanaen minder til forveksling om disse, men kan ifølge ukrainerne produceres for en tredjedel af prisen.
Danmark havde ventet omkring seks år på Caesar-kanonerne, da de blev leveret til Ukraine.
Danmark er som naevnt det første land, der har valgt at støtte den ukrainske våbenindustri direkte. Og måske der er en grund til det. I hvert fald er det forbundet med en risiko.
Det er velkendt, at Ukraine er et land plaget af korruption, og med så mange penge i spil er der fra dansk side en bekymring om, hvorvidt danske skatteyderpenge ender i de rigtige lommer.
Det var derfor også noget, Troels Lund Poulsen meget direkte tog op på mødet med Oleksandr Kamyshin.
»Vi er ved at udvikle en model, hvor vi kan se ned i bøgerne, så vi kan se, hvad omkostningerne ved at producere er, og hvad profitten er, så vi kan se, at det går rigtigt for sig. Den model skal vaere klar, inden vi underskriver en endelig aftale,« fortaeller Troels Lund Poulsen.
Men risikoen er der vel?
»Det er klart, at da vi nu traeder laengere ud på planken, vil der vaere en risiko, men jeg anser det for meget lidt sandsynligt, også fordi den ukrainske regering siger, som den siger,« svarer Troels Lund Poulsen.
Det er den ukrainske regering, der har vaeret med til at udvaelge de virksomheder, Danmark kommer til at bestille våben hos. På den måde har regeringen hånden på kogepladen, og den ukrainske minister for strategisk infrastruktur er da heller ikke bleg for at udstede garantier.
»Industrien er ren, og vi garanterer for industrien. Den er klar til at leve op til alle krav,« fortaeller Oleksandr Kamyshin.