Paris gør hovedrent og sender hjemløse ud til provinsen
Tusindvis af hjemløse fragtes diskret ud af den franske hovedstad før sommerens store sportsbegivenhed.
Hverken den afrikanske tigger foran bagerbutikken i Rue Ordener eller to aeldre kvinder, der hiver halvrådne bananer op af en affaldscontainer foran et supermarked, har hørt om det.
Venligst ingen navne og ingen fotos, insisterer de.
Og så er der Stanko Bankovic fra Serbien, der tjener til dagen og vejen uden for Carrefour-supermarkedet i Rue Marcadet.
Han bor i et telt og ville seriøst overveje et tilbud om tre uger i en blød seng i et dejligt hotelvaerelse med et brusebad.
Faenomenet har i fransk presse fået navnet social udrensning. Det blev for alvor kendt i offentligheden, da borgmesteren i Orléans for nylig offentligt kritiserede praesident Emmanuel Macron og hans regering i Paris for så diskret som muligt at sende uønskede personer ud til byer i provinsen.
Operation oprydning af Paris inden OL i juli og august har allerede stået på i en rum tid, og der er helt tydeligt blevet laengere mellem tiggere og teltlejre for hjemløse i Paris.
Transporterne sker uden aftaler af nogen art. Ifølge borgmesteren, Serge Grouard, har Orléans siden maj sidste år modtaget omkring 500 hjemløse, skriver Le Figaro.
Ca. hver tredje uge ankommer en bus med mellem 35 og 50 traette og sultne hjemløse uden noget varsel, beklager borgmesteren, der gerne vil have sig frabedt at få overdraget ansvaret for berygtede crack-narkomaner fra Paris.
Af mangel på herberger er bystyret i Orléans forpligtet til at indkvartere de hjemløse på hoteller i tre uger.
Tilbage i marts sidste år anmodede den franske regering sine praefekter om at oprette midlertidige herberger med det formål at aflaste hovedstadsområdet for et højt migrantpres.
Flodbredder ryddet
Det har resulteret i oprettelse af 13 modtagecentre i regioner tvaers over landet.
Et af dem ligger i Geispolsheim i naerheden af Strasbourg, hvor den grønne viceborgmester, Floriane Varieras, fortaeller, at de lokale myndigheder på ingen måde er taget med på råd.
»Jeg forstår godt, at vi skal vaere solidariske, men problemet er, at vi har fået nul information og ingen yderligere ressourcer. Det flytter problemet mere, end det løser det,« siger hun til Le Figaro.
I løbet af de tre ugers hotelophold forsøger myndighederne at få styr på den enkeltes situation for at dirigere dem videre i systemet.
I et center indrettet på et billigt Formule 1-hotel blev naesten halvdelen (47 pct.) sendt videre til asylcentre, fremgår det af en undersøgelse i avisen Ouest-France, der har fulgt migranternes tur fra Paris til en forstad til Angers.
Efter laegeundersøgelser, samtaler med en psykolog og masser af hvile og mad fik 38 pct. plads på nødherberger, mens flertallet af de resterende 15 pct. valgte ved egen hjaelp at rejse tilbage til Paris.
Blandt de hjemløse er maend, kvinder og børn, hvoraf mange i månedsvis har levet på gaden eller i migrantlejre, der med jaevne mellemrum opløses af politiet.
I Angers var naesten hver tredje på flugt fra borgerkrigen i Sudan, fremgår det af reportagen.
Hjaelpeorganisationer for migranter og hjemløse har laenge kritiseret regeringen og hovedstadsområdet for at foretage en ”social udrensning” op til OL i Paris fra 26. juli.
Udover at transportere uønskede migranter til andre byer har hovedstadens myndigheder taget utraditionelle våben i brug. På visse straekninger langs Seinen har de fattiges teltlejre måttet vige pladsen for store sten, der som regel er beskyttet af et jerngitter.
»Lejrene ved Seinen, hvor åbningsceremonien for De Olympiske Lege finder sted, er blevet chikaneret i flere måneder nu,« siger Paul Alauzy, talsmand for Revers de la médaille (Bagsiden af medaljen), en tvaerpolitisk sammenslutning, til HuffPost.
Han fastslår, at flytningen til centre i andre byer kun er egnet for hver tredje af de mennesker, der stiger om bord på busserne. Resten har tilknytning til Paris i form af jobs eller administrative forpligtelser.
Jeg forstår godt, at vi skal vaere solidariske, men problemet er, at vi har fået nul information og ingen yderligere ressourcer. Det flytter problemet mere, end det løser det. FLORIANE VARIERAS, VICEBORGMESTER
Frivillig serber
Stanko Bankovics sover i et telt på Abbesses-pladsen i hovedstadens 18. arrondissement.
Han flyttede fra Beograd til Paris for 12 år siden. I dag er han fyldt 40 og kunne godt taenke sig lidt mere stabile forhold.
På trods af den lange ventetid er det aldrig lykkedes Stanko at få opholdstilladelse. Han har arbejdet indimellem på byggepladser, men altid sort, og uden lønsedler er det svaert at bevise over for myndighederne, at han bor her.
Laegehjaelp har han adgang til, men når han smiler eller siger nema problema – ingen problemer på serbisk – skriger den sidste hjaelpeløse pløk i overmunden på et gratis tandlaegebesøg.
»Jeg har aldrig hørt om, at jeg kan blive kørt til en anden by på grund af OL. Men helt aerligt ville jeg nok seriøst overveje et tilbud om tre uger på et hotel,« siger han.
På et papskilt har han skrevet, at han bor i et telt og ikke har en lejlighed, og at han derfor takker for hjaelp til at komme igennem dagen.
Ved siden af skiltet står et par relativt ubrugte kondisko.
»Nummer 43, mit nummer. Har fået dem af en beboer i gaden. Folk er flinke her. De kender mig.«