Lego vil påtage sig en saerlig rolle for at fjerne den beskidte plast
Legos topchef har erkendt, at han er nødt til at smide milliarder i at løfte hele den baeredygtige plastindustri, hvis han skal nå sit ultimative mål om at gøre Lego-klodsen baeredygtig i 2032. Forbrugerne vil ikke betale regningen.
chefen er ikke faerdig med at bruge penge.
»Det har vaeret enormt vigtigt for mig at blive ved med at investere, uanset om markedet var lidt nede eller oppe. At tillade, at overskudsgraden kører lidt op og ned for at gøre de rigtige ting på den lange bane. Jeg vil hellere måles på syv eller 10 års sigt end fra år til år. Nu er vi vokset 81 pct. i et legetøjsmarked, der er er vokset 12 pct. over fem år. Det er da ok.«
Familien Kirk Kristiansen ejer via pengetanken Kirkbi 75 pct. af Lego, så den har sagt ja til topchefens strategi. Hvert fjerde år saetter han sig ned sammen med familien og laver en fireårs strategiplan.
»Så skal vi ikke hvert eneste år diskutere, om vi skal åbne butikker eller ej og investere i det ene eller det andet. Måske skal vi undervejs skrue en lille smule op eller ned. Men jeg ved, at målet om fire år er, at der skal vaere så og så mange butikker, cirka så meget salg skal der vaere gennem online, og cirka der skal brandet stå.«
Hvis din vaerste dag var din første, hvad har så vaeret din bedste dag?
»Den 11. april i år blev vi nummer 1 på Reptrack og var virksomheden med det bedste omdømme i hele verden for andet år i traek – selv i et år, hvor legetøjsindustrien havde haft det supersvaert. Det var jeg enormt glad for. Så har det hele pludselig lidt mening. I hele verden har de forstået, hvad vi vil.«
Lego satser i øjeblikket, hvad der svarer til 2 mia. kr. om året på at gøre den lille verdensberømte plasticklods baeredygtig.
Det kommer oven i de milliarder af kroner i faste omkostninger, som legetøjskoncernen har.
Men det stopper ikke her. Det er topchef Niels B. Christiansen ganske overbevist om.
»Vi har brugt 60 pct. mere i år end sidste år, og naeste år bruger vi dobbelt så meget, som vi brugte sidste år. Hvis du laegger årene 2022-2025 sammen, investerer vi 1,4 mia. dollars, altså over 8 mia. kr., og det stiger,« siger han i et interview med Finans.
Vil vi se samme stigning i investeringerne frem mod 2032?
»Vi kommer til fortsat at bruge en hel masse penge på det,« varsler han.
Det er ganske enkelt Legos største problem lige nu, at den lille klods er lavet af plastic baseret på fossile braendstoffer. En dødssynd i en verden, der kaemper med klimaforandringer forårsaget af udledning af CO2 fra ikke mindst netop olie.
Lego har lovet sig selv og omverdenen, at plasticklodsen i 2032 skal vaere baeredygtig.
Er det også din største udfordring som topchef ?
»Ja.«
Klodsen er lavet af ABSplastic – en type, der er meget populaer, fordi den bl.a. er slagkraftig og holdbar. For Lego er kvaliteten af plasticen helt afgørende, fordi klodsen holder i både 20, 30 og 40 år.
Det betyder, at den i allerhøjeste grad er baeredygtig i den forstand, at den genbruges igen og igen.
»Vi ved, at 96 pct. af alle mennesker enten selv beholder deres Lego-klodser eller giver dem videre til andre eller saelger dem. Hvis man sammenligner med en colaflaske, der holder i 14 dage eller en måned, så er den tom og skal tilbage i loopet og skal måske roteres 10.000 gange eller 100.000 gange. I det lys er Lego-klodsen helt unik. Du putter den tilbage i kassen, og så leger du med den igen og igen,« siger Niels B. Christiansen.
»Så det vaerste, vi kunne gøre, var at begynde at lave den af et plastmateriale, der gør, at den kun holdt tre måneder, før den skulle tilbage og smeltes om.«
Tage en speciel rolle
Men det er så heller ikke holdbart at blive ved med at støbe Lego-klodser af plasticmasse baseret på olie.
»Der er ingen andre virksomheder i verden, hvor den type plast fylder som meget som hos Lego. Det er baggrunden for, at jeg har erkendt, at vi er nødt til at tage en speciel rolle i at prøve at drive det videre.«
Her kommer de mange milliarder af kroner i investeringer ind i billedet. En kilometer eller halvanden fra Niels B. Christiansens kontor i Billund sidder en hel flok af eksperter, ledet af Søren Kristiansen, der bruger hele deres arbejdsliv på at løse problemet for Lego.
De afprøver alle de forskellige nye ”grønne” produkter, som kommer på markedet, i et forsøg på at finde en løsning. 600 forskellige materialer bliver testet.
Lego er lykkedes med at sende nogle elementer på markedet – bl.a. nogle plasticplantedele, som er støbt af bøjelig plastic lavet af sukkerrør.
Men en klassisk Legoklods må ikke kunne bøjes. Den må heller ikke knuse, hvis man traeder på den. Derfor tester Søren Kristiansen, senior technology director, alle materialerne i maskiner, der hiver i dem, smadrer en stålhammer ind i dem og udsaetter dem for alt det, en Lego-klods skal kunne tåle.
For nylig måtte Lego skrotte et projekt med at lave Lego-klodser af genanvendte colaflasker.
Det lykkedes godt nok at lave klodser, der faktisk bestod alle de ellers umulige krav. Men det ville blive så dyrt i CO2 at få den til at passe ind i produktionen, og der skulle så mange fyldstoffer i materialet, at det ikke holdt vand.
»Der findes ikke et materiale, vi bare kan bruge og så betale prisen. Det findes simpelthen ikke,« siger Niels B. Christiansen.
Lego bruger såkaldt massebalance-plast. I erkendelse af, at man ikke kan lave en ren ”grøn” klods, køber Lego materialer, der har så meget baeredygtigt materiale i klodsen, som det er muligt. Det vaere sig plast lavet af sukkerrør eller madolie eller lavet af genanvendt plast som f.eks. gamle fiskenet.
I 2023 var Legos plast 18 pct. massebalance-plast svarende til, at 12 pct. af alt indhold i Legos produkter sidste år var baeredygtige materialer.
Tror du, at I i 2032 når målet om, at Lego-klodsen som sådan er lavet af baeredygtig plast?
»Der tror jeg, det bliver mere end 70 pct. Jeg tror også, vi når over 80 pct.,« siger Niels B. Christiansen.
Han har accepteret, at det kommer til at koste mange flere penge end bare de umiddelbare investeringer at lave Lego af baeredygtige materialer.
Lego smider penge i baeredygtighed på to måder.
»For det første betaler vi vaesentligt mere for massebalance-materialerne end normal plastic. Det er i hvert fald 50 pct. dyrere. Det er mange penge, og den regning sender vi ikke videre til forbrugerne. Det vil vi ikke. Dels kan jeg ikke skrive på aeskerne, praecist hvor meget baeredygtigt materiale der er i dem, dels er der ikke noget udpraeget ønske om, at produkterne bliver dyrere, så den ekstra omkostning er vi villige til at tage,« siger han.
Den rigtige retning
På den måde skubber Lego i den rigtige retning, mener topchefen. For når selskabet er villigt til at betale den højere pris, bliver det en bedre forretning for dem, der laver de mere baeredygtige produkter. De tør så investere i større fabrikker, fordi de ved, der er aftagere.
»Den anden måde, vi investerer på, er, at vi går direkte ud og støtter virksomheder, der laver baeredygtige produkter, vi skal bruge,« siger Niels B. Christiansen.
Lego har indgået aftaler med f.eks. European Energy om at aftage en del af det emetanol, selskabet producerer på en ny fabrik i Aabenraa. E-metanol er baeredygtig traesprit, som kan bruges som braendstof.
Lego har også indgået en aftale med selskabet Climeworks, som støvsuger eller opfanger CO2 direkte fra luften og lagrer drivhusgassen i den islandske undergrund.
Kunne I finde på selv at investere i egentlig produktion af baeredygtig plast?
»Nej, for når vi kun bruger omkring 1 pct. af den type plast i hele verden, kan vi simpelthen ikke få det til at haenge sammen at lave en fabrik kun til os.«