»Man kan ikke stille alle tilfreds«
Lene Bjørn Serpa er en af landets mest erfarne baeredygtighedseksperter og chef for ESG i Maersk. Hun har oplevet, hvordan socialt ansvar er rykket fra periferien af forretningen til kernen.
Det er noget naer umuligt at gøre alle glade. Efter at have arbejdet med baeredygtighed og socialt ansvar i mere end 25 år er det en af Lene Bjørn Serpas vigtigste lektier.
»Det er utrolig vigtigt at vaere forberedt på, at der kan komme kritik. Man kan ikke stille alle tilfreds,« siger hun.
Ordene er vaegtet med omhu. Lene Bjørn Serpa er en af landet mest erfarne eksperter, når det handler om ESG – altså virksomheders arbejde med de aftryk, de saetter på omverdenen i forhold til klimaet og på den sociale dagsorden.
I dag er hun ansvarlig for ESG i A.P. Møller-Maersk, hvor hun har vaeret i 13 år.
Hun sidder i bestyrelsen i FN Global Compact Network i Danmark, og for nylig blev hun udnaevnt til forperson i Djøfs ESG-panel,
der består af 51 førende ESG-kapaciteter, der vurderer udfordringer og muligheder for dansk erhvervsliv
Der er med andre ord mange, der lytter, når hun taler.
Og når hun taler om at vaere klar til at få kritik, er det i forbindelse med de dilemmaer, hun som alle andre med samme jobtitel støder på i arbejdet med grøn omstilling.
Udtrykket just transition (retfaerdig omstilling, red.) er blevet et nøglebegreb i den sammenhaeng, forklarer hun.
Det indfanger nemlig netop nogle af de sociale udfordringer, der findes i omlaegningen fra fossilt til vedvarende energi.
Afdaekke det store billede
For hvordan påvirker det biodiversitet og miljø negativt at udvinde kilderne til grønt braendstof? Og hvad med de mennesker, der arbejder i kul- og olieindustrien, som står uden job, når der omlaegges til f.eks. vind og sol?
»Det handler om at afdaekke det store billede, så de grønne braendstoffer, vi bruger, ikke har en uhensigtsmaessig negativ påvirkning på miljø og mennesker. Og at vi har fokus på at videreuddanne medarbejdere, så de kan indgå i nye industrier,« siger Lene Bjørn Serpa.
Hvis ikke man gør en grundig analyse af de udfordringer, som ens klimamaessige og sociale initiativer har, så får man balladen.
»Der vil sandsynligvis altid vaere nogen, der har den holdning, at virksomheden skulle have gjort noget andet. Men jo mere man som virksomhed har gjort sig grundige analyser og ved, hvorfor man har truffet et valg og kan forklare det, så står man jo også bedre rustet til den diskussion,« siger Lene
Bjørn Serpa.
Hun har arbejdet med ESG i forskellige afskygninger over årene og kan tydeligt se, hvordan agendaen i højere grad har vundet indpas i erhvervslivet og blandt flere forskellige faggrupper.
»Dengang jeg startede, var der jo naesten ikke nogen, der arbejdede med det her. Og nu er det ved at etablere sig som et fagligt felt og en faglig kompetence. En mere etableret funktion,« siger hun.
For år tilbage hed det ikke ESG, som står for environment, social, governance, men CSR eller corporate social responsibility.
Men det er ikke bare bogstaver og forkortelser, der har forandret sig.
»Det sociale ansvar og baeredygtighed er ikke kun noget, man beskaeftiger sig med ude i periferien eller i dialogen med lokalsamfundet. Det bliver diskuteret på ledelsesniveau og i bestyrelsen. Det er virksomhedernes kunder, de store investorer, vores ejere, der efterspørger, at vi handler på de her agendaer,« siger Lene Bjørn Serpa.
Synet på virksomhedernes samfundsansvar er ifølge hende gået fra mest at handle om kommunikation til at vaere mange virksomheders kerneforretning og strategi.
»For 25 år siden talte man om social ansvarlighed som noget, der var forankret i et socialministerium med den tilgang, at det handlede om at få udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Det var naermest defineret, at socialt ansvar ikke var god forretning,« siger Lene Bjørn Serpa.
Tiltraekker medarbejdere
Gennem nullerne begyndte det at aendre sig. Virksomhederne så nu det at tage ansvar som en måde at tiltraekke medarbejdere og
skabe god omtale. Og med tiden også som en økonomisk forretning.
Der blev taget saerligt store skridt, da investorer og den finansielle sektor kom på banen med fokus på ansvarlighed og baeredygtighed ud fra et risikoperspektiv, forklarer Lene Bjørn Serpa.
Den seneste drivende faktor har ifølge hende vaeret regulering, drevet af saerligt
EU, med nye krav om rapportering inden for alle områder af ESG.
»Nu er virksomhederne så der, hvor de skal finde ud af, hvad for en faglighed og hvilke kompetencer de har brug for for at løse ESG-opgaverne,« siger Lene Bjørn Serpa. Og det er lidt af det hele, påpeger hun. »For eksempel har vi i Maersk for at kunne levere på vores klimamål brug for både ingeniører og forretningseksperter og kommercielle kolleger, der kan hjaelpe med at gøre det her til en dialog med vores kunder,« siger Lene Bjørn Serpa.
Det betyder også, at selvom den ESG-afdeling, hun er chef for, ikke er vokset substantielt i mandtal, er der i dag langt flere mennesker beskaeftiget med baeredygtighed, end da hun først kom til Maersk.
»Der er helt klart en erkendelse over årene af, at jo mere kompleks den her dagsorden er blevet, jo mere handler det om at kunne have forskellige fagligheder. Det hele kan ikke ligge i én funktion,« siger Lene Bjørn Serpa.
Samtidig er hun selv rykket taettere på ledelsen, forklarer hun.
»Og det har jo bestemt en indflydelse på, hvor hurtigt man kan rykke som virksomhed.«
A.P. Møller-Maersk bliver ofte fremhaevet for at saette handling bag ordene og for sin søgen mod en fossilfri flåde af containerskibe og en klimaneutral forretning i 2040.
»Når ledelsen virkelig har taget den her agenda til sig og har sat strategisk fokus på, hvor vigtigt det her emne er, så har du også muligheden for virkelig at tage det op i gear,« er Lene Bjørn Serpas forklaring på, hvad der er sket i containergiganten over de seneste år.
At arbejdet med ESG ikke er sort/hvidt, men dilemmafyldt, er en praemis, man lever med, forklarer hun.
For hvad er alternativet?
De seneste par år er der godt nok kommet større fokus på såkaldt greenhushing, hvor virksomhederne af frygt for at få kritik hellere undgår f.eks. at saette klimamål, men ifølge Lene Bjørn Serpa er det en uholdbar strategi.
Ikke gå for hurtigt frem
»Det er min erfaring, at så laenge man har gjort sig virkelig grundige overvejelser og er åben og transparent omkring alt, hvad man gør, og hvilke udfordringer der er, kan man overordnet godt komme igennem,« siger Lene Bjørn Serpa.
»Og det er faktisk vigtigt, synes jeg personligt, at virksomhederne tør gå forrest, hvis vi vil nå FN’s verdensmål. Men selvfølgelig ikke på alt, for man skal heller ikke lade sig drive af en folkestemning.«
Netop folkestemningen mod ESG har vaeret staerk de sidste par år. En såkaldt anti woke-bevaegelse, hvor alt, hvad der rimer på ESG, bliver stemplet som politisk og en trussel mod folks job, har saerligt vundet indpas i USA.
»Da der i 2020 virkelig kom sejl i ESG-bevaegelsen, blev der skabt en lidt for stor boble ude i verden, isaer fra investeringsverdens side. Der blev etableret en masse fonde, hvor man satte ESG på som maerkat. Sammen med en staerk politisk bevaegelse var det med til at skabe det her backlash,« mener Lene Bjørn Serpa.
Men når det er sagt, så er der også bekymringer, som kan vaere relevante, når man har med ESG at gøre, mener hun, og vender tilbage til begrebet just transition.
»Det er vigtigt hele tiden at overveje, om vi går for hurtigt frem. Underminerer vi menneskers levebrød ved at fjerne grundlaget for store industrier i dag? Man er nødt til at forholde sig til, hvad implikationerne er, hvor hurtigt vi går frem, og hvordan vi som samfund kompenserer de grupper, som kan blive ramt,« siger hun.
Der er masser af diskussioner og dilemmaer, lyder konklusionen endnu engang.
Men, tilføjer Lene Bjørn Serpa, hvis vi holder øjnene på bolden, er der også store muligheder.
»Vi er jo som verdenssamfund enige om, at vi overordnet skal have drivhusgasserne ned. Så er der masser af diskussioner om, ad hvilke veje vi skal nå derhen, men vi kan i hvert fald blive enige om, at det er det, vi skal fokusere på.«