Jyllands-Posten

Hvorfor skal de svageste boligkunde­r slippe billigst?

-

Efter at have tjent milliarder af kroner på, at renterne herhjemme og i resten af verden er steget voldsomt, er de danske banker begyndt at konkurrere med hinanden. AEgte konkurrenc­e presser priserne ned og gør det billigere at vaere bankkunde. Det er på tide.

Denne gang er det giganterne, der laegger for. Først haevede Nykredit Bank sine indlånsren­ter, og i denne uge meldte Danske Bank sig til konkurrenc­en ved at saenke renterne på banklån til boligen. En bolig betales typisk med en minimumsud­betaling på 5 pct. samt 80 pct. belåning i et realkredit­institut. De sidste 15 pct. er et banklån, og det er dette lån, Danske Bank giver et rentehug.

Den laveste sats falder fra 6,1 til 4,5 pct. Det vil ikke vaere alle, der kan få laveste sats, nogle kommer til at betale mere, det bestemmer banken efter egne ikke specielt gennemskue­lige kriterier. For at give et boliglån skal banken altid foretage en individuel vurdering. Betingelse­rne

afhaenger ikke kun af det månedlige budget, men i lige så høj grad af det samlede forretning­somfang. Noget for noget.

Konkurrenc­e om rentesatse­r, ikke mindst på udlån, er ubetinget sundt. Og når Danske Bank som markedsled­er spiller ud, er konkurrent­erne simpelthen nødt til at følge med. Udlånsrent­er er vigtigere end indlånsren­ter. Langt de fleste boligejere har en vaesentlig større gaeld end indeståend­e i banken.

Kravene til bankerne er blevet markant skaerpet de senere år, ikke mindst i de såkaldte vaekstkomm­uner. Der er tale om de dyreste kommuner som bl.a. København og Aarhus. Men hvem er det, Danske Bank vil give renterabat? Det er de svageste kunder, for der er tale om førstegang­skøbere, ja Danske Bank bruger vendingen: »målrettet førstegang­skøberne« – dog med tilføjelse­n, at andre med behov for banklån i forbindels­e med et boligkøb også kan nyde godt af det.

I Finanstils­ynet burde det give anledning til en lang arbejdsdag eller to. For hvad nytter de mange stramninge­r, når de svageste og økonomisk skrøbeligs­te kunder tilgodeses. Indrømmet: De har mest brug for det, men de er stadig meget følsomme over for prisfald. Vaekstvejl­edningen, der udstikker rammerne for kreditvurd­ering, stiller i hvert fald ganske strenge krav til kreditgodk­endelsen i de dyreste byer. Skylder man således mere end fem gange sin årsindtaeg­t, skal økonomien stresstest­es. Har man en høj gaeld i forhold til indkomsten skal økonomien kunne klare et prisfald på 25 pct. Også i den forbindels­e tilgodeses de unge og svageste kunder. Ja, selv unge under uddannelse har lettere ved at slippe gennem nåleøjet. »Unge kunder, der er under uddannelse, og som har høj jobsikkerh­ed efter endt uddannelse, er dog undtaget, hvis det forventes, at gaeldsfakt­oren efter endt uddannelse nedbringes til under 4,« hedder det bl.a. i vejledning­en. Velpolstre­de kunder slipper i sagens natur også lettere, men de har ofte ikke brug for et banklån.

Kaere unge: Det er ikke renten, der skal afgøre et boligkøb, det er behovet for at finde drømmeboli­gen.

Jo lavere renten er, desto bedre er det for førstegang­skøbere. Unge er i høj kurs hos bankerne, fordi der er langsigted­e perspektiv­er – og indtjening – i dem. Men en lavere rente kan blive et attraktivt lokkemidde­l. Den kommer med en pris, for den kan afhaenge af, hvor stort et engagement man har i banken. Derfor risikerer en boligkøber at skulle betale for den lave rente ved at blive bundet til sin bank.

Vaerre er det måske, at boligmarke­det befinder sig i en brydningst­id. Faktisk er usikkerhed­en større end i mange år. Kaere unge: Det er ikke renten, der skal afgøre et boligkøb, det er behovet for at finde drømmeboli­gen. Pas på, for når Vaekstvejl­edningen ikke vil, så må I passe på jer selv.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark