Danmark skal sigte mod stjernerne
Den bedste forskning overskrider graenser. Danmark kan fylde meget mere i verdensrummet, hvis der er politisk vilje til at investere
Der var engang, hvor en forsker som Isaac Newton kunne vaere ekspert i al videnskab. Men den tid er for laengst forbi. I dag er vores viden så dyb og vores forståelse af universet så kompleks, at man som forsker højst kan håbe på at vide rigtig meget om en meget begraenset delmaengde. Efterhånden som man arbejder med mere og mere komplekse udfordringer, kraever det samarbejde mellem flere forskningsområder.
Forskning er graenseoverskridende. Ikke alene flytter den graenserne for, hvad vi ved, dens opdagelser er gyldige på tvaers af nationalgraenser, og den trives bedst i samarbejde mellem fagligheder, institutioner og lande.
Et eksempel på et i sandhed graenseløst videnskabeligt projekt er Den Internationale Rumstation. Et avanceret laboratorium, der kredser om Jorden i naesten 400 kilometers højde med en besaetning af forskere fra hele verden, der samarbejder om at gøre os alle klogere. Deres arbejde rykker vores viden om klimaet, menneskekroppen og materialefysik. Når man ser vores fantastiske blå planet fra Cupolamodulet, står det klart, at graenser er noget, vi mennesker har fundet på.
Selvom Danmark er et lille land, så har vi et højt niveau af viden og meget at bidrage med – også mere, end vores størrelse tilsiger. Men vi står staerkest i samarbejdet. Derfor er det så vigtigt, at vi engagerer os fuldt og helt i internationale forskningssamarbejder. Det kan vaere igennem EU’s forskningsprogrammer, hvor vores dygtige forskere er gode til at tiltraekke midler til Danmark, eller ved vores deltagelse i det europaeiske rumsamarbejde, ESA, hvor vi for alvor har markeret os med den netop afsluttede Huginn-mission.
Investeringer i forskning giver store afkast for samfundet og er derved med til både at sikre Danmarks fremtidige økonomi og finde svarene på de udfordringer, vi
som menneskehed står over for, uanset om det drejer sig om klima, sundhed eller sikkerhed.
rumforskningen en ny guldalder. Den nye Artemismission vil bringe menneskeheden tilbage til Månens overflade, flere nationer planlaegger rumbaser på Månen, og private virksomheder som SpaceX udvikler nye raketter, rumskibe og satellitter. Samtidig har Uddannelses- og Forskningsministeriet endelig igangsat arbejdet med en 10-årsplan for dansk rumforskning.
Derfor bør Danmark engagere sig fuldt og helt i ESA-samarbejdet, og det er oplagt nu, hvor man skal planlaegge aktiviteterne for den naeste treårige periode. Det danske bidrag er alt for lavt sammenlignet med landene omkring os, og det
Lige nu oplever
bør vi rette op på, så vi får maksimal indflydelse og udbytte. Lige nu stiller vi os selv i en dårlig position på et vigtigt område.
Danmark har alle de rette forudsaetninger for at fylde meget mere i rummet, end vi gør: Vi har en dansk astronaut. Vi har danske virksomheder, der producerer satellitter og udstyr til rumstationen. Vi har forskningsgrupper, der arbejder med alt fra rumstøv til månemissioner. Hvem ved, måske skal en dansker gå på Månen?
vil gøre science fiction til virkelighed, og Danmark kan fylde meget mere i verdensrummet. Men det kraever politisk opbakning. Ellers ender vi med at sidde tilbage på Jorden, mens andre saetter kurs mod stjernerne.