Et staerkt landbrug kraever politisk korrekt opbakning og ordentlighed

Lukningen af slagteriet i Ringsted viser landbrugets vigtighed i landkommunerne, så når Klimarådet vil standse produktionen på 20-30 pct. af landbrugsjorden, er det den stik forkerte vej at gå.

I kølediske og på hylder i supermarkeder verden over er et dansk flag et kvalitetsstempel. Og ifølge en rapport fra World Resources Institute fra 2021 skal produktionen af specielt grise og maelk fortsaette og tilmed øges i Danmark for det globale klimas skyld. Men belønningen for den klimarigtige produktion må de danske fødevareproducenter kigge langt efter. Og når et dansk slagteri må lukke ned for produktionen, fordi de klimarigtige danske smågrise køres over graensen for at blive opfedet, forarbejdet og fortaeret, så er det et symptom på, at der hverken er balance i klimaregnskabet eller i forventningsafstemningen mellem forbrugere, producenter og den politiske elite.

Dansk landbrug er under pres, ikke mindst fordi vi hver isaer laegger varer med fremmede flag påklistret på kassebåndet, for vi har aldrig tidligere importeret så mange landbrugsprodukter som nu. Og mister de danske landmaend den lokale støtte i hverdagen, vil udsigten til bølgende hvedemarker og blomstrende raps hurtigt blive skiftet ud med flere vindmøller, tvivlsomme naturprojekter, industribygninger og solcelleparker.

Prisen på landbrugsjord er højere end i mange år, og på kort sigt sikres daekningsbidraget måske bedst af salg eller udlejning på en 30-årig kontrakt med et energiselskab. Det vel at maerke kun, hvis de klimavenlige vinde fortsat vil blaese traktor og husdyr et stykke, når verden om få år får appetit på, at jorden bør benyttes til fødevareproduktion. Lige nu er jordpriserne rigtig høje, og det er modsat også muligt at få finansieret alt for dyr jord, fordi jord igen er blevet en mangelvare, når energiselskaberne med politisk opbakning bliver storforpagtere. Spørgsmålet er, hvad man politisk vil med landbruget. Hvor meget landbrugsjord skal tages ud, før man fra politisk hold mener, det er nok?

meddelte Danish Crown lukningen af slagteriet i Ringsted grundet manglende tilgang af slagtesvin. 90 pct. af det danske grisekød eksporteres i dag, men udflager vi fortsat smågrisene, før vi får den fulde gevinst af dyrene, som vi ellers er mestre i at forarbejde og saelge til hele verden, så forsvinder grundlaget for fremtidige eksportindtaegter. Vi er

Den 18. april

260.000 mennesker, der har vores liv og levned i landbruget – og vi har stor betydning for landdistrikterne – også selvom de ikke kan se det i København eller Aarhus.

Aktuelt er der gode afregningspriser på maelk og kød – og altså høje jordpriser. Men en truende CO2-afgift, som efter min vurdering bliver en CO2-skat til landbruget, og et accelererende generationsskifte i landbrugserhvervet er meget sorte skyer, der varsler ekstremt uvejr – specielt i landområderne. Svarer-udvalget har skitseret tre modeller for en klimaskat på landbrug – og jeg tror, at mindst to-tre nye modeller er på vej. Landbruget kommer ikke til at slippe; vi kommer til at betale for at få lov til at vaere her – for at få lov til at producere. Men vi skal holde op med at pibe; sådan bliver det, og vi må få det bedste ud af situationen.

ejendomsretten over landbrugsjorden i fremtiden, skal ikke bestemmes af, om

Hvem der skal have

den politiske kugle lander på rød eller blå på rouletten, når vi går til valg. Landbruget skal tage ansvar for egen forretning og familiens velfaerd, for det gaelder om at drive en rentabel forretning, der kan stå fast – også når konjunkturerne går os imod. Lige nu gaelder det om at polstre sig og se ind i fremtiden, for CO2-afgiften kommer med en skatteregning, og vi skal ikke stå i en situation, hvor man alene overlever, hvis politikerne viser nåde via tilskud på umulige betingelser.

Tjener man som landmand lige nu godt på produktionen, så skal man ikke traede på bremsen, men man må godt lige lette foden fra speederen.

Er det nu, man skal købe mere jord, når prisen dikteres af forhold, der ikke har med landbruget at gøre? Alt kan lade sig gøre, når priserne er høje, men det er nu engang sådan, at når korn-afregningen er gunstig for producenter af aeg, fjerkrae, grise og kvaeg, så er det modsatte tilfaeldet for planteavlerne.

For mange landmaend er bytteforholdet mellem renter og afkast på isaer jord lige nu for dårligt, og det koster på bundlinjen.

Vi har de seneste år skudt skylden på krigens haergen på Europas østfront, energiknaphed og dyr gødning.

Nu kan vi vaere med til at begraense den naeste krise – og en af måderne til at mindske fremtidige tab på er ved at lette trykket på investeringspedalen.

Man kan også fra politisk hold vaelge at hjaelpe klimavisioner, landbrug og danske forbrugere på rette vej og samtidig sikre, at vi fortsat kan levere vores del til menukortet, når verdens befolkning vokser. For hvis ikke man skulle producere sunde og baeredygtige fødevarer på dansk jord hvor så?

Vi skal kunne betale prisen for klimagrisen, hvis det er den vej forbrugerne og samfundet skal gå, og lige nu er der et stort misforhold mellem politikernes visioner og forbrugernes indkøb.

opbakning til sit forslag om at nedlaegge 20-30 pct. af landbrugsjorden for at opfylde krav til klima, vandmiljø og biodiversitet, som det er praesenteret den 23. april, vil vi for alvor se jordpriser på himmelflugt, hvilket på samme tid vil haeve prisen på naturtiltag, vedvarende energi produceret på jorden og ikke mindst på madpriserne.

Klimarådet kalder en mistet indtjening i land- og skovbruget på 2,8 mia. kr. for »relativt beskeden«, når målet er udvidelse af arealer til biodiversitet og rekreation – og der ses stort på, at landbruget i andre lande skal fylde hullerne i kølediskene, når vi i Danmark skal producere goodwill frem for good food.

Argumentet om, at vi ødelaegger vores natur, holder ikke.

Der er ikke én landmand, der vaelger at ødelaegge naturen; det er kun i landbrugets interesse, at naturen fungerer optimalt, og vil vi have et samfund, som sikrer arbejdspladser, sunde fødevarer og et miljørigtigt landbrug, så skal landbruget have forbrugerne og politikerne over på sin side.

Får Klimarådet

har gang på gang bevist, at vi er indstillet på at lave de forandringer, forbrugere verden over forlanger af os. Desvaerre har det de senere år vaeret sådan, at de landmaend, der har gjort alt for at taekkes de mest politiske af forbrugerne – det gaelder eksempelvis økologerne og producenterne af medicinfri grise – føler sig svigtet, når prisen bliver det eneste parameter for, hvad man vaelger at putte i indkøbskurven, selvom intentionen har vaeret at hjaelpe klimaet og dyrevelfaerden på rette vej.

Vi skal kunne betale prisen for klimagrisen, hvis det er den vej, forbrugerne og samfundet skal gå, og lige nu er der et stort misforhold mellem politikernes visioner og forbrugernes indkøb.

Det forhold skal der rettes op på, og vejen frem kan vaere, at vi i klimaets og fødevarenationalismens navn pålaegger vores fødevarer afgifter efter parametre som klimavenlighed og dyrevelfaerd.

Dansk landbrug

Det er vigtigt, at den klimavenlige danske landbrugsproduktion belønnes, hvis miljø og natur skal vinde – og så vi kan få vaekst og fremgang i de danske landkommuner med politisk korrekt opbakning fra forbrugerne.