Russiske milliardaerer stortrives trods Vestens sanktioner
Krigen har i flere tilfaelde vist sig at vaere en god forretning for russiske milliardaerer, hvis formuer vokser kraftigt
Det er igen skønt at vaere milliardaer – også hvis man har sine forretninger i det krigsførende Rusland.
Mens månederne efter Ruslands angreb på Ukraine var neglebidende for den russiske finanselite, der frygtede repressioner fra Kremls side og smertefulde sanktioner i Vesten, har klassen af plutokrater nu for alvor fået skuldrene ned.
For krigen har ikke alene åbnet en raekke nye forretningsmuligheder; de vestlige sanktioner har også langt hen ad vejen vist sig at vaere noget af en papirtiger.
I sin årlige opgørelse over den globale elites formuer vurderede det amerikanske magasin Forbes tidligere på måneden, at antallet af russiske dollarmilliardaerer – altså folk med en nettoformue på over ca. 7 mia. kr. – er vokset til 125 fra 110 for et år siden.
Kollektivt er denne gruppe nu god for 537 mia. dollars (ca. 3.750 mia. kr.) – naesten 68 pct. mere end i 2022 umiddelbart efter det russiske angreb i Ukraine, viser beregningerne fra Forbes.
Efter det indledende chok i krigens første måneder har erhvervslivets tunge drenge i Moskva haft tid til at tilpasse sig de nye realiteter.
Russiske eksportvarer som olie og metaller har i betydeligt omfang fundet nye kunder i det, man ofte kalder ”det globale syd”, bl.a. lande som Tyrkiet, Indien og Kina.
De enorme investeringer i russisk oprustning kanaliseres i mange tilfaelde via private eller halvoffentlige firmaer, hvor erhvervsfolk, der er på god fod med Kreml, kan skumme fløden. Den samme gruppe af loyale magnater står ligeledes forrest i køen, når den russiske regering uddeler saftige lunser af aktiver konfiskeret fra vestlige virksomheder, der har forladt landet.
Borgfred i Moskva
Vladimir Putins mange år ved magten har vaeret praeget af en todeling af magten, hvor hardliners med rødder i den sovjetiske efterretningstjeneste kommanderer over sikkerhed og militaer, mens teknokrater af liberalt tilsnit holder hjulene i gang i økonomien.
Selvom russisk erhvervsliv i stigende grad bliver omlagt til krigsproduktion, har det forhold ikke grundlaeggende forskubbet magtbalancen i regeringsapparatet, fordi praesident Vladimir Putin har holdt fast i skikkelser som premierminister Mikhail Misjustin og Elvira Nabiullina, chef for centralbanken.
»Han sikrer, at styringen af den russiske økonomi er så ikke-ideologisk som mulig og forbliver i eksperternes haender. Putin stoler fuldt ud på dem og blander sig ikke i den operationelle forretning,« siger Aleksandra Prokopenko, ekspert i Ruslands økonomi ved taenketanken Carnegie, til det tyske magasin Spiegel.
I flere tilfaelde har forretningsfolk med naere bånd til Kreml sikret sig profitable aktiver fra vestlige virksomheder, der har forladt Rusland efter krigsudbruddet.
Det vakte opsigt, da det tidligere på året kom frem, at forretningsmanden Jakub Zakrijev, nevø til den Kremlloyale leder i Tjetjenien, Ramzan Kadyrov, var udpeget til at overtage den franske fødevareproducent Danones
aktiviteter i Rusland til spotpris.
Men Ruslands rigeste er fortsat skikkelser, der skabte deres formue i de brølende 1990’ere og ofte har direkte rødder tilbage til det sovjetiske bureaukrati .
Landets rigeste magnat ifølge opgørelsen fra Forbes er den 73-årige Vagit Alekperov, hvis navn siden 1990’erne har vaeret knyttet til olieselskabet Lukoil. Alekperov, der var viceminister for energi i Sovjetunionen, har set sin formue forøget med knap 40 pct. det seneste år til 28,6 mia. dollars (200 mia. kr.)
Europaeiske fripas
Også andre russiske mangemilliardaerer har fået et rygstød den seneste tid.
For Pjotr Aven og Mikhail Fridman, to oligarker bag Ruslands største privatejede bank Alfa, kom det fra en noget uventet kant, da en instans under EU-Domstolen i sidste måned afgjorde, at de to Kreml-loyale magnater skulle fjernes fra EU’s liste over ca. 1.700 enkeltpersoner, der er underlagt sanktioner.
Afgørelsen har ikke fået nogen umiddelbar indflydelse på de to milliardaerers status, da de sanktioner, den omhandler, er udløbet, men kritikere har set den som en bekraeftelse af, at en raekke sanktioner har vist sig at vaere ineffektive.
»Jeg mener, at vi nu er et sted, hvor vi tydeligt kan se, at de tiltag, der hidtil er taget, ikke fungerer efter intentionerne. Jeg mener ikke, det ville skade at eksperimentere lidt. Desvaerre har EU hidtil gjort det modsatte: Man udvider simpelthen bare sin liste over forbudte varer og sanktionerede individer. Vil det rokke ved russisk økonomi? Helt sikkert ikke,« sagde Aleksandra Prokopenko til Spiegel.
Aktuelt klarer den russiske økonomi sig vaesentligt bedre end tilfaeldet er i Vesten. Den Internationale Valutafond venter en vaekst på 3,2 pct. i Rusland i år sammenlignet med 2,7 pct. i USA og bare 0,2 pct. i Tyskland.
Stigende energipriser er med til at sikre Rusland, der effektivt omgår sanktionerne på landets salg af olie, meget høje overskud på betalingsbalancen og store skatteindtaegter, som letter finansieringen af den fortsatte krigsførelse.
I årets første tre måneder kunne det russiske finansministerium således skovle 50 pct. flere skatterubler i kassen end i samme periode sidste år, skriver det russiske medie Klokken.