Nyt studie: Laegens køn har saerlig betydning
Et amerikansk studie blandt 800.000 hospitalspatienter har vist, at patienter, isaer kvindelige, har en signifikant højere dødelighedsrate, når de behandles af en mandlig laege frem for en kvindelig.
Hvis du skulle vaere så uheldig at blive indlagt på hospitalet, ville du så føle dig mest tryg ved en mandlig eller en kvindelig laege?
Man kunne fristes til at tro, at det ikke har nogen betydning.
Men et nyt studie viser, at du måske burde vaelge sidstnaevnte.
Amerikanske forskere fra University of California har undersøgt data fra 800.000 patienters journaler i USA mellem 2016 og 2019. Studiet viste en lille, men »signifikant« forskel for patienters dødelighedsrate, alt efter om de havde en mandlig eller en kvindelig laege.
Anette Lykke Hindhede er seniorforsker ved Center for Sundhedsfaglig Forskning, hvor hun blandt andet beskaeftiger sig med, hvordan sundhedsvaesenet bliver påvirket af forskellige sociologiske faktorer. Hun forklarer, at det amerikanske studie taler ind i en større tendens:
»Der er rigtig mange studier, også danske, som viser, at implicit bias har en påvirkning på sundheden. Altså at laegefagligt personale bliver påvirket af forudindtagede stereotyper, som så har konsekvenser for patientens sundhed. Det amerikanske studie er et eksempel på netop det.«
Studiet viste de mest markante resultater blandt kvindelige patienter. Blandt de kvindelige patienter indlagt på hospitaler så forskerne, at dødeligheden i gennemsnit var 8,15 pct., hvis de havde en kvindelig laege, og på 8,38 pct., hvis de havde en mandlig laege. Hos maendene så man generelt en højere dødelighed, men resultatet viste en lavere diskrepans i resultatet. Hos maendene så forskerne en dødelighedsrate på 10,15 pct. inden for 30 dage, efter at patienten var udskrevet af en mandlig laege, og med en kvindelig laege lå procentandelen på 10,23 pct.
»Vores fund indikerer, at kvindelige og mandlige laeger praktiserer laegegerningen forskelligt, og at disse forskelle har en meningsfuld indflydelse på patientens sundhed,« forklarer seniorforfatter på studiet doktor
Yusuke Tsugawa til The Times.
På trods af at forskellen i dødelighedsraten er nede i decimalerne, så fastslår Anette Lykke Hindhede, at studiet er veldokumenteret:
»Studiet er peer-reviewed og er udgivet ved det meget anerkendte videnskabelige tidsskrift Annals of Internal Medicine, som har en meget høj impact-factor.«
Impact-factor, også kaldet I-faktoren, bruges til at måle et videnskabeligt tidsskrifts status ud fra antallet af citationer i videnskabelige artikler. I-faktoren bruges til at fastslå et tidsskrifts videnskabelige integritet. Annals of Internal Medicine, hvor dette studie er udgivet, anses for at vaere blandt de mest indflydelsesrige tidsskrifter for intern medicin i verden.
Lignende dansk forskning
Forskerne bag studiet peger på en saerlig årsag, som de mener har haft indflydelse på, at man har ser det mest markante resultat blandt kvinderne.
De mener, at mandlige laeger har tendens til at undervurdere alvoren af kvinders symptomer i højere grad end maends.
Så vidt Anette Lykke Hindhede ved, så findes der endnu ikke dansk forskning, der undersøger kønnet ved patienten og sundhedspersonale og sammenholder med behandlingen. Alligevel mener hun, at Danmark har haft lignende forskning:
»I en dansk kontekst har vi lavet forskning, der viser, at laeger, der kommer fra dårlige socioøkonomiske forhold behandler patienter med faerre ressourcer bedre. Så det tyder på, at man behandler patienter bedre, hvis de minder om en selv, lidt ligesom i det amerikanske studie, hvor kvinder bliver behandlet bedre af kvindelige laeger.«
Doktor Yusuke Tsugawa fastslår dog til The Times, at studiets konklusioner skal »behandles med omtanke, medmindre de bekraeftes af yderligere undersøgelser«.