Israel frygter international arrestordre mod Netanyahu
Flere israelske embedsmaend venter, at Den Internationale Straffedomstol i Haag vil udstede en arrestordre mod Netanyahu og andre israelske regeringsrepraesentanter.
Flere højtstående embedsmaend i den israelske regering frygter, at Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) er i gang med at forberede arrestordrer mod Israels premierminister Benjamin Netanyahu og en stribe andre regeringsrepraesentanter over krigen i Gaza.
Det rapporterer flere israelske medier, og det har allerede udløst en reaktion fra Netanyahu.
Den mangeårige regeringsleder advarede fredag om, at et sådant skridt vil skabe en farlig praecedens, men ikke vil få lov til at påvirke Israels beslutninger relateret til krigen.
»Under min ledelse vil Israel aldrig acceptere et forsøg fra Den Internationale Straffedomstol i Haag på at underminere landets grundlaeggende ret til at forsvare sig selv,« skrev Netanyahu på både hebraeisk og engelsk på det sociale medie X.
Diplomatisk offensiv
»Mens domstolens beslutninger ikke vil påvirke Israels handlinger, vil de skabe en farlig praecedens, der truer soldater og offentlige personer fra alle demokratier, som kaemper mod barbariske terrorister og hensynsløs aggression,« fortsatte han.
Premierministeren forklarede ikke, hvad der praecist fik ham til at reagere, men han videresendte samtidig et indlaeg fra senior fellow Douglas Murray fra den konservative amerikanske taenketank National Review Institute, som forudser, at ICC’s arrestordre vil vaere rettet mod Netanyahu, Israels forsvarsminister, Yoav Gallant, samt flere fra det øverste lag i det israelske forsvar herunder haerens stabschef, general Herzi Halevi.
ICC har selv afvist at kommentere på »spekulationerne,« men Karim Khan, domstolens britiske chefanklager, har tidligere bekraeftet, at hans kontor efterforsker flere haendelser i forbindelse med Hamas-angrebet mod Israel den 7. oktober, hvor omkring 1.200 mennesker blev draebt, mens over 250 blev taget som gidsler. Og i forbindelse med de efterfølgende kampe i Gaza, som ifølge enklavens Hamaskontrollerede sundhedsmyndigheder har kostet over 34.000 mennesker livet.
Flere israelske medier rapporterer, at både Washington og Tel Aviv har ivaerksat et diplomatisk offensiv for at forhindre det. På nyhedssitet Walla tilføjer analytikeren Ben Caspit, at det har sat den israelske premierminister under »usaedvanligt meget pres,« da det vil vaere et voldsom slag mod Israels internationale status.
Det vil personligt også slå Netanyahu i hartkorn med personer som Sudans afsatte praesident Omar al-Bashir. Og med Ruslands praesident,
Vladimir Putin, som ICC for et års tid siden udstedte en arrestordre mod i forbindelse med den russiske aggressionskrig mod Ukraine og siden naesten ikke har sat fod uden for Rusland.
En arrestordre betyder nemlig, at de 124 medlemslande af domstolen har pligt til at tilbageholde vedkommende, hvis han befinder sig på deres territorium, og overføre ham til domstolens varetaegt. Det vil i så fald også gaelde Netanyahu.
Ifølge Roy Schondorf, en tidligere vicestatsanklager i Israel, kan det også føre til våbenembargoer og økonomiske sanktioner mod Israel, da det vil saette landet i bås med andre lande, som kraenker international lov, siger han til den israelske avis Haaretz.
Selvom Netanyahu har afvist, at det påvirker Israels handlinger, kan truslen meget vel have skubbet til regeringen i Tel Avivs villighed til at gå på kompromis for at indgå en våbenhvile med Hamas, vurderer regeringskilder til den hebraeiske avis Maariv.
Således var der mandag ny optimisme omkring muligheden for en ny gidseludvekslingsaftale og herunder en pause i kampene på seks uger. Som noget nyt har Israel angiveligt signaleret, at det vil acceptere kun at få udleveret 33 gidsler i den første fase mod tidligere 40 af de over 100, der stadig bliver holdt fanget. USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, der netop har indledt en ny rundrejse i regionen, opfordrede fra SaudiArabien Hamas til at acceptere det seneste »ekstraordinaert generøse« udspil. Blinken anerkendte samtidig, at der i de seneste uger er sket en »målbar forbedring« i den humanitaere situation i Gaza, men han opfordrede Israel til at gøre mere. Det er Israel angiveligt allerede i gang med. Søndag sagde det israelske forsvar, at nye korridorer, der bruger en israelsk havn og graenseovergange til enklaven, i de kommende dage vil sikre, at der kommer mere nødhjaelp ind.
For sent ude?
Men det kan meget vel vaere for sent for Israel. Hvis domstolen går videre med sine planer, kan Netanyahu og co. potentielt blive anklaget for at blokere for humanitaer hjaelp og for at ivaerksaette et overdrevet brutalt modsvar på Hamas-angrebet den 7. oktober, vurderer to israelske embedsmaend til New York Times.
I modsaetning til Den Internationale Domstol (ICJ), som hører under FN og lige nu behandler et søgsmål fra Sydafrika mod Israel for at have begået folkemord i Gaza, så beskaeftiger Den Internationale Straffedomstol (ICC) sig kun med sager mod individer, som beskyldes for krigsforbrydelser, folkemord eller forbrydelser mod menneskeheden.
Som USA, Indien, Kina, Rusland, Iran og de fleste arabiske lande anerkender Israel ICJ, men ikke ICC. Alligevel haevder ICC, at den har jurisdiktion til at efterforske potentielle krigsforbrydelser i Gaza og på den besatte Vestbred, fordi den palaestinensiske selvstyremyndighed har givet domstolen dens opbakning.
Under min ledelse vil Israel aldrig acceptere et forsøg fra Den Internationale Straffedomstol i Haag på at underminere landets grundlaeggende ret til at forsvare sig selv. BENJAMIN NETANYAHU, PREMIERMINISTER, ISRAEL