Kunstig intelligens reducerer risikoen for langtidssygdom med 70 pct.
Landets største pensionsselskab PFA har gode erfaringer med at bruge kunstig intelligens på sundhedsområdet. Det kan på sigt udløse store millionbesparelser.
Det har givet store helbredsmaessige og økonomiske gevinster, at landets største pensionsselskab nu benytter kunstig intelligens til at forebygge sygdom.
Det viser erfaringerne fra PFA Pension, som siden 2017 har arbejdet med kunstig intelligens, og hvor 22 it-eksperter løbende forbedrer og forfiner de algoritmer, som koncernen blandt andet benytter på sundhedsområdet.
»Vi har reduceret risikoen for langtidssygdom med 70 pct. ved at benytte kunstig intelligens. Vi opnår markante besparelser, men endnu vigtigere undgår mennesker at blive langtidssyge,« siger
Ole Krogh Petersen, adm. direktør i PFA Pension.
På sundhedsområdet benytter PFA blandt andet kunstig intelligens til forebyggelse.
Algoritmerne gennemgår store maengder data for at forsøge at forudsige, hvilke kunder der har en høj risiko for at blive langtidssyge.
Det er eksempelvis data om kundens geografiske bopael, erhverv, om kunden er blevet skilt, og om sundhedssikringen er blevet brugt og til hvad.
I højrisikogruppen kontaktes de kunder proaktivt, der ifølge den kunstige intelligens har størst risiko for at blive langtidssyge med et tilbud om yderligere hjaelp.
Enormt potentiale
Siden 2021 er 2.000 personer blevet kontaktet. 10 er efterfølgende blevet langtidssyge. Før brugen af kunstig intelligens endte 33 ud af en gruppe på 2.000 med at blive langtidssyge, viser PFA’s statistikker. Ud over de menneskelige gevinster ved ikke at blive langvarigt syg har PFA sparet 40 mio. kr. på, at de, der blev kontaktet proaktivt, fik saenket risikoen for at blive langtidssyg med 70 pct.
»Hvis vi skalerer det op til hele vores sundhedsområde, er der rigtig mange penge i det. Potentialet er enormt,« siger Ole Krogh Petersen.
11.000 af PFA’s godt 1,3 mio. kunder er langtidssyge, og pensionsselskabets modeller har derudover identificeret ca. 6.000 med en forhøjet risiko for at blive det.
I år forventer PFA proaktivt at raekke ud til 1.500 af de 6.000.
Men målet er løbende at udvide den proaktive indsats, ligesom algoritmerne forbedres, i takt med at de fodres med flere og bedre data. På sigt forventer PFA derfor at spare 100 mio. kr. om året takket vaere den kunstige intelligens.
For samfundet er perspektiverne endnu mere interessante, påpeger topchefen. 77.000 danskere er langtidssyge, men Ole Krogh Petersen er overbevist om, at faerre i fremtiden vil lide den skaebne, hvis kunstig intelligens rulles ud i det offentlige sundhedsvaesen.
»Jeg tror, der er et kaempe potentiale, hvis det offentlige begynder at bruge kunstig intelligens til forebyggende indsatser. Jeg siger ikke, at det er nemt. Men vi deler gerne ud af vores erfaringer. Vi har som samfund muligheden for at komme op på et helt andet niveau,« siger Ole Krogh Petersen.
PFA udvikler også algoritmer, der bruges til at få langtidssyge tilbage i arbejde. Her bruges den kunstige intelligens til at identificere, hvilke af de langtidssyge det er mest sandsynligt at få i arbejde.
Sidste år vendte 1.666 af PFA’s langtidsledige tilbage til arbejdsmarkedet. Det var 6 pct. flere end året før. Pensionsselskabet har som mål, at den vaekst skal fortsaette.
»Den kunstige intelligens kan vise os, hvor det giver mest mening at saette ind. På den måde bruger vores sundhedspersonale tiden på de personer, hvor effekten er størst,« siger Ole Krogh Petersen.
En pensionsekspert glaeder sig over, at pensionsselskaberne bliver bedre og bedre til at bruge kunstig intelligens.
Ingen mikrotarifering
Dansk Sundhedsforsikring, som bl.a. leverer sundhedsforsikringer til AP Pension og Velliv, var ifølge eksperten først til at implementere kunstig intelligens til at identificere kunder, der med fordel kunne fokuseres på.
»Men PFA er kommet godt efter det og har lavet et velfungerende filter til at håndtere det. Sammen med de mange andre tiltag som bl.a. onlinelaege også til psykisk syge kan kunstig intelligens vise sig at blive et vaesentligt bidrag til at vende udviklingen med flere psykisk syge danskere,« siger Jørgen Svendsen, aktuar og indehaver af pensionsmaeglerselskabet AFPR.
De gevinster, som PFA vurderer, at den kunstige intelligens kan give på sundhedsområdet, er så store, at det på sigt kan føre til billigere forsikringer mod tab af erhvervsevne.
Men topchefen lover, at PFA ikke er på vej til at indføre en form for mikrotarifering, hvor den kunstige intelligens bruges til at beregne de enkelte kunders sygdomsrisiko og bruge det til at saette forsikringspriser på et individuelt niveau.
»Vi vil ikke bruge kunstig intelligens til at lave mikrotarifering, og kunder kan altid sige nej til vores tilbud, når vi tager kontakt, fordi vi kan se en forhøjet risiko. Et nej får ingen konsekvenser. Heller ikke for den fremtidige pris for kundens forsikringer,« lover Ole Krogh Petersen.
Han peger på, at PFA’s kunder er virksomheder, hvis ansatte er forsikrede.
»Ingen virksomheder siger over en bred kam fra over for brugen af kunstig intelligens. Der kan vaere enkelte ansatte, som ikke ønsker, at vi proaktivt kontakter dem. Så accepterer vi det,« siger Ole Krogh Petersen.
Ifølge PFA er 83 pct. af de kunder, der identificeres af den kunstige intelligens, glade for at blive kontaktet med et tilbud om en proaktiv indsats.
Jeg tror, der er et kaempe potentiale, hvis det offentlige begynder at bruge kunstig intelligens til forebyggende indsatser. OLE KROGH PETERSEN, ADM. DIREKTØR I PFA PENSION