Frygten for skraekscenarie for aktiemarkedet vokser
Nye tal for den amerikanske økonomi har atter taendt investorernes frygt for et kedeligt scenarie, som med al sandsynlighed vil sende aktiemarkedet i bund, hvis det bliver en realitet.
Frygten for stagflation har fået et tag om aktie- og obligationsmarkedet, efter nye nøgletal i sidste uge vidnede om en svagere end ventet vaekst i USA, mens inflationen ser ud til at bide sig fast i verdens største økonomi.
Alt sammen er dårlige nyheder for investorerne, der er hundesultne efter rentenedsaettelser fra USA’s centralbank, Federal Reserve (Fed), men ikke vil se økonomien mistet det momentum, som den har haft det seneste år.
»Stagflation er det vaerst taenkelige scenarie, vi kan stå i. Hvis inflationen skyder op, så skal renterne op, mens vaeksten oveni det er svag. Så er det negativt på negativt,« siger Tine Choi Danielsen, der er chefstrateg i PFA.
Torsdag viste nye tal, at den amerikanske økonomi voksede 1,6 pct. i 1. kvartal 2024, hvilket var lavere end økonomernes estimater på 2,5 pct. Privatforbruget steg desuden med blot 2,5 pct. mod ventede 3,0 pct.
Til sidst chokerede de nyeste PCE-tal, der er en af Feds mest vaesentlige inflationsmålere, med en stigning i kerneinflationen fra 2 pct. til 3,7 pct. i kvartalet, mens økonomerne ifølge Bloomberg havde regnet med 3,4 pct.
Med det samme blev aktierne i det ledende S&P 500-indeks sendt ned, mens den 10årige amerikanske statsobligationsrente nåede 4,7 pct.
Ifølge Tine Choi Danielsen er den kraftige reaktion ikke overraskende.
»Narrativet har laenge vaeret sådan, at hvis vaeksten fortsat er staerk, så er det måske ikke så slemt, at inflationen er over Feds målsaetning på 2 pct. Men når vaeksten er svagere, så bliver investorerne nervøse,« siger hun.
”No landing”-scenariet med et uforandret vaekst- og inflationsbillede er ifølge Tine Choi Danielsen sandsynligvis det, investorerne har indregnet mest i aktie- og obligationsmarkedet.
Her er økonomien en medvind til aktierne, så investorerne må leve med inflationen og høje renteniveauer.
Fordi den amerikanske økonomi og arbejdsmarkedet naermest har vaeret lavet af teflon, er obligationsrenterne også steget i USA, da investorerne har skruet ned for udsigten til rentenedsaettelser fra Fed i 2024.
Kun en rentenedsaettelse
Lige nu ser de ifølge tal fra CME Fedwatch Tool bare én rentenedsaettelse i år. Til sammenligning spåede de om 6-7 rentenedsaettelser i starten af året, hvor den indledende skulle vaere i marts, påpeger Tine Choi Danielsen.
»Nu ser det ud til, at renten først skal ned i december,« fortaeller hun.
Aktiemarkedet har i brede traek vaeret i stand til at ignorere det. Men de seneste uger er investorerne blevet mere usikre på fremtiden, hvilket har fået dem til at barbere årets kursafkast i S&P 500-indekset ned til 6 pct.
For de nyeste tal peger på, at USA i hvert fald styrer mod en eller anden form for landing, hvor økonomien enten står over for en blød eller hård recession.
Spørgsmålet er, hvorvidt inflationen traeder ned ad samme sti som vaeksten, eller den bider sig fast, hvilket i så fald er skraekscenariet.
»Stagflation er et risikoscenarie. Jeg vil stadig mene, at vaeksten er paen og positiv, og det, vi har vaeret vidner til, er måske mest af alt, at investorerne har ”rekalibreret” til et scenarie, hvor økonomien lander blødt i stedet for slet ikke at lande,« konstaterer Tine Choi Danielsen.
Til gengaeld vil det kunne medføre kraftige aktiefald og rentestigninger, hvis investorerne bliver overbeviste om, at stagflationen spøger i USA.
»Historisk har stagflation vaeret et dårligt bekendtskab for både aktie- og obligationsmarkedet. Så der er ikke så meget, der virker i det scenarie,« bemaerker Henrik Henriksen, som er chefstrateg i Petersen & Partners.
Han understreger, at det er for tidligt at sige, om det bliver realitet.
»Lige nu viser en stribe indikatorer, at det amerikanske arbejdsmarked er i gang med at køle ned, og det vil sandsynligvis betyde, at inflationen vil blive bedre i USA over de kommende måneder,« siger Henrik Henriksen.
Mens de månedlige tal fra Bureau of Labor Statistics har leveret enorme overraskelser i forhold til beskaeftigelsen, lønvaeksten og arbejdsløsheden i år, så er billedet et andet, når man ser på de seneste nøgletal fra NFIB.
Staerkt arbejdsmarked
NFIB er en organisation for de mindre amerikanske virksomheder, som udgør omtrent 50 pct. af USA’s økonomi. Hos dem er der sket et dyk i andelen, der mener, at mangel på arbejdskraft er den største udfordring.
»Vi ser, at den indikator er styrtdykket de seneste måneder, og det tyder på, at der er en bedre balance på vej på arbejdsmarkedet,« fortaeller han.
USA’s bomstaerke arbejdsmarked har ifølge Henrik Henriksen vaeret en af de centrale årsager til, at inflationen fortsat er brandvarm. Mere bestemt serviceinflationen, der vaegter 57 pct. i det amerikanske inflationsindeks.
Serviceinflationen er isaer afhaengig af udviklingen i arbejdsmarkedet og lønvaeksten, som har vaeret med til at traekke den samlede inflation i år.
Tal fra Bureau of Labor Statistics viser, at den steg til 5,3 pct. målt på årsbasis i marts, hvor den samlede inflation i USA lød på 3,5 pct.
Sådanne tal er Feds øverste chef, Jerome Powell, langtfra tilfreds med.
»Nøglen til, at Fed bliver mere venligsindet, vil vaere, at arbejdsmarkedet bremser ned. Spørgsmålet er så, hvor hårdt det bliver. Jerome Powell har sagt, at hvis arbejdsmarkedet ser svagere ud, så er det et argument for at saenke renten, da det traekker inflationen ned,« siger Henrik Henriksen.