Jyllands-Posten

EU vil indføre told på kinesisk producered­e elbiler

Det er sandsynlig­t, at EU øger toldsatsen i år på elbiler produceret i Kina. FDM har regnet ud, hvad elbilerne kommer til at koste med nye toldsatste­r.

- EMIL WEIS emil.weis@jp.dk

Det kan gå hårdt udover priserne, når EU sandsynlig­vis haever tolden på kinesisk producered­e elbiler senere i år.

FDM har regnet på, hvor meget prisen vil stige, hvis den nye told kommer.

Det er stadig uvist, hvor meget den nye told vil stige til, men Rune Thyge Johansen, der er analytiker i Danske Bank, vurderede tidligere på året, at den sandsynlig­vis ville stige fra de nuvaerende 10 pct. til mellem 20 og 25 pct.

»Alt andet lige vil det betyde højere priser på elbiler produceret i Kina for danske forbrugere,« skrev Rune Thyge Johansen i et skriftelig­t svar til Finans.

Den øgede told vil ikke kun gå udover kinesiske maerker som BYD og Xpeng men også vestlige maerker, der bliver produceret i Kina.

De billigste elbiler kan komme til at koste 26.000 kr. mere, og for de populaere modeller kan det nemt vaere 50.000 kr.

Dyrere elbiler

Hvis tolden blev sat op til 25 pct., og det ville vaere forbrugern­e, der skulle betale for det, så ville en Xpeng G9, der i dag koster 480.000 kr. vaere 93.000 kr. dyrere.

En BYD Dolphin ville stige fra 235.000 kr. til 261.000.

Og også maerker som Volvo og Tesla, der får elbiler produceret i Kina, ville kunne maerke forhøjelse­n af toldafgift­en.

Teslas Model 3 LR vil stige med over 40.000 kr. i pris til

381.635 kr, imens en Volvo EX30 SM ville koste 37.000 kr. mere.

De højere priser på kinesisk producered­e elbiler kan i det hele taget vaere dårligt for konkurrenc­en.

»En højere told på kinesiske elbiler kan komme til at mindske prispresse­t på elbiler generelt, også de europaeisk­e

producered­e, samt reducere udvalget af isaer elbiler,« siger Torben Lund Kudsk, der er afdelingsc­hef i FDM, til FDM.

Mens EU i øjeblikket har en toldsats på 10 pct. på elbiler fra Kina, har USA en sats på 27,5 pct., og Kina har selv en sats den anden vej på mellem 15 og 25 pct.

 ?? ?? En ny toldsats på kinesisk produceret elbiler kan gå hårdt udover prisen for forbrugern­e. Arkivfoto: Aly Song/Ritzau Scanpix
En ny toldsats på kinesisk produceret elbiler kan gå hårdt udover prisen for forbrugern­e. Arkivfoto: Aly Song/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark