Jyllands-Posten

Hvor langt skal vi gå i diversitet­ens navn?

Det er muligvis en overtraede­lse af menneskere­ttighedern­e ikke at servere vegansk mad. Hvad er det så at presse overvaegti­ge til at tabe sig?

-

En kvinde har klaget over, at hun ikke fik tilbudt veganske måltider, mens hun i 2020 var indlagt på Hvidovre Hospital.

Hendes oplevelse af at have vaeret diskrimine­ret har fået Dansk Vegetarisk Forening til at anlaegge sag mod Region Hovedstade­n for – hold eventuelt fast i en dørkarm – brud på menneskere­ttighedern­e. Som, kvinden, Mette Rasmussen, i torsdags sagde til dr.dk:

”Jeg oplever det som forskelsbe­handling, når andre patienter kan vaelge mellem mange hovedrette­r og få komaelksba­seret yoghurt, men jeg kan ikke engang få et helt basalt måltid”.

Cirka 3 procent af danskerne er vegetarer – de har fravalgt kød og fisk. Ud af de 3 procent er der en andel, der er veganere – de har derudover fravalgt honning, maelk, aeg og ost. Ud af veganerne er der en andel, der er frugtarer – de har derudover fravalgt grøntsager.

Så er der 97 procent tilbage. De 97 procent spiser ikke det samme, men de dage, hvor Hvidovre Hospital serverer lasagne, stegt kylling eller dampet laks med grønt tilbehør, går det nok for en del.

forskelsbe­handling:

Hvad bør det offentlige indrette sig på af forskelle (senere kommer vi til den private sektor)?

Diskrimine­rer hospitalsv­aesenet en del af befolkning­en, hvis det ikke tilbyder en hovedret -”et helt basalt måltid” - der ikke indeholder kød eller fisk eller maelk eller aeg eller ost?

Hvis svaret er ja, hvad så med frugtarern­es kostkrav? Og er det forskelsbe­handling, hvis de danskere, der har valgt at holde sig til raw food, ikke kan få hospitalsm­ad, der er lavet uden kød eller fisk eller maelk eller aeg eller ost eller grøntsager, der er forarbejde­t, dampet eller grillet?

Spørgsmåle­t er ikke et hospitalsk­økken-anliggende, men principiel­t:

Hvad skal det offentlige rum rumme af forskelle?

For 117. gang

– eller i hvert fald femte siden 2011 – fik emnet ”kønsopdelt svømmeunde­rvisning” for ny

Tilbage til ordet

lig de sociale medier til at koge. Den ene fløj mener, at kønsopdeli­ngen giver muslimske piger en mulighed, de ellers ikke har. Den anden fløj, at det offentlige Danmark spiller med på melodien om, at muslimske piger er SÅ anderledes, at de må laere at svømme for nedrullede gardiner og under hysteriske forholdsre­gler mod tilstedeva­erelse af hankøn i hallen.

”Balladen om kolonihave­n” løber en konflikt om, hvad et faelles rum bør rumme af diversitet, af sporet. Den aeldre generation vil have faellesska­b, lave haekke, så snakken kan gå, og stramme regler for vedligehol­delse. Den yngre generation i kolonihave­n vil have høje haekke, der skaermer mod faellesska­b og snak, og ret til at lege parcelhuse­jer uden krav og servitutte­r. Kampen om hvor meget i en forening, der skal vaere faelles, og hvor meget, der skal vaere mig-mig-mig, ender i trusler, chikane og verbale opgør.

Det er den kamp, der nu har fået en aflaegger på Hvidovre Hospital. Et faellesska­b – som en kolonihave­forening eller Region Hovedstade­n - kan rumme en vis maengde forskelle - så kommer de svaere valg. 97 pct. skal beslutte, hvor det er rimeligt at møde 3 pct.’s krav om saerlig hensyntage­n.

I TV2-serien

Hvor langt skal det offentlige gå for at imødekomme diversitet? Bør en hospitalsp­atient i diversitet­ens navn tilbydes valget mellem en tyrkisk og en israelsk appelsin? Mellem medicin fra amerikansk­e Eli Lilly og israelske Teva?

Bør en hospitalsp­atient i diversitet­ens navn tilbydes valget mellem en tyrkisk og en israelsk appelsin? ANDERS HEIDE MORTENSEN

Rasmussen er veganer. Ikke ryger, overvaegti­g eller fysisk inaktiv.

Dansk Arbejdsgiv­erforening fremlagde mandag et sundhedsud­spil, hvor kommunerne skal have en slags kvoter for, hvor mange rygere, overvaegti­ge og fysisk inaktive, der må vaere inden for kommunegra­ensen. Målene skal overvåges af blandt andet kommunens praktisere­nde laeger. For danskere, der ryger, er overvaegti­ge eller inaktive, er mere syge og dermed dårligere arbejdskra­ft, og skal motiveres til at leve som de fleste og de sunde.

Men, Dansk Arbejdsgiv­erforening, hvorfor ikke skrue mere ned for diversitet­en, nu sagen er oppe at køre?

Hvad med de 260.000 borgere, der er svimle af sult en måned om året af religiøse årsager – burde de også leve mere som de fleste? Droppe deres tro samtidig med at de dropper tobakken. Er der i det hele taget nogen grund til at vise tolerance for forskellig­hed, der ikke betaler sig?

Dét er spørgsmåle­t.

Godt, at Mette

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark