Jyllands-Posten

Forårsstem­ning med mest grønt til Demant og Maersk

- MarketWire

Der er lidt optimisme i luften. Forud for lidt af en uge. Det kan jeg vist godt sige uden at røbe for meget. LARS HYTTING, CHEF FOR AKTIEHANDE­L HOS ARTHA KAPITALFOR­VALTNING, TIL MARKETWIRE

Demant fløj mandag højest i det danske eliteindek­s, hvor den gode stemning også var drevet af fortsat fremgang til Maersk.

»Der er lidt optimisme i luften. Forud for lidt af en uge. Det kan jeg vist godt sige uden at røbe for meget,« udtaler Lars Hytting, chef for aktiehande­l hos Artha Kapitalfor­valtning, til MarketWire.

Fra makrofront­en byder ugen på blandt andet inflations­tal fra Tyskland og eurozonen, jobrapport­en samt rentemøde fra USA.

Regnskaber­ne triller også ind i en lind strøm i løbet af ugen, hvor isaer torsdagen bliver spaendende med tal fra blandt andet Novo Nordisk, Maersk, Ørsted og Vestas.

Efter et plus fredag på 2,2 pct. til C25-indekset fortsatte de positive takter mandag med en stigning på 0,2 pct. til 1.906,47.

Maersk fik skulderkla­p

Maersk-aktierne blev understøtt­et af en løftet anbefaling fra det norske børshus ABG Sundal Collier, der har skruet op til "køb" fra "hold".

Samtidig er kursmålet blevet løftet til 13.260 kr. fra 10.700 kr.

Mandag var det også sidste dag, før slaebebåds­selskabet Svitzer bliver udskilt og selvstaend­igt børsnotere­t.

»Som aktionaer i Maersk får man i morgen i sit depot to aktier i Svitzer,« udtaler Lars Hytting.

Maersk B-aktien lukkede 2,6 pct. højere i 10.595 kr. efter en fremgang på 6,2 pct. fredag, der var drevet af en stor stigning i det kinesiske spotratein­deks SCFI på 9,7 pct.

Demant lukkede med et plus på 4,4 pct. til 341 kr. i toppen af C25-indekset.

»Det er som om, at analytiker­ne er ved at positioner­e sig lidt til, hvordan det er gået. Aktien har ikke stjerneper­formet her på den korte bane. Så der ligger lidt en forventnin­g om, at der kan vaere en lille positiv overraskel­se,« vurderer Lars Hytting forud for regnskabet den 6. maj.

Derudover fik NKT løftet sit kursmål til 650 kr. fra 570 kr. hos Carnegie, der gentog anbefaling­en "køb".

Aktien endte 1,5 pct. højere 587,50 kr.

Ørsted-aktien steg med 0,9 pct. til 392,50 kr. Energisels­kabet oplyste mandag om et frasalg af sine aktivitete­r inden for landvind og solenergi i Frankrig til Engie.

Uden selskabssp­ecifikt nyt sluttede DSV med et fald på 1,6 pct. i 1016 kr. i bunden af C25-indekset.

På regnskabsf­ronten fik ugen en stille start, hvor udelukkend­e Green Hydrogen Systems afleverede tal mandag, inden tirsdagen går lidt op i gear med rapporteri­nger fra Carlsberg, Asetek og Schouw.

Green Hydrogen Systems' regnskab for første kvartal viste fremgang i toplinjen, men også et øget underskud.

Aktien faldt med 0,8 pct. til 8,33 kr.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark