Jyllands-Posten

En laeser får svar: Sådan skaffer man lugten af et lig

For nylig var et hold hunde på øvelse i Aarhus for at traene sig til at finde døde personer i vand. Det fik en laeser til at stille et oplagt spørgsmål, som vi har fundet svar på.

- JØRGEN ROSENGREN Jyllands-Postens Lokalavise­r jorgen.rosengren@jyla.dk

Der er ikke meget afkast i begyndelse­n. Det lugter forskellig­t, om det ligger i vand eller på en mark. STEEN STAUSHOLM, NATIONAL KOORDINATO­R FOR VANDSØGSHU­NDE VED NATIONALT POLITIHUND­ECENTER

»Vi tager det seriøst, når folk er savnet, og bruger meget tid på at finde dem.«

Ordene tilhører Steen Stausholm, national koordinato­r for vandsøgshu­nde ved Nationalt Politihund­ecenter. De hunde, der er traenet til at finde savnede personer i vandet.

For nylig var han, hundene og deres førere en tur i Aarhus til traening og til eksamen for at blive godkendt til at vaere lighunde. Det skrev vi om, og i den forbindels­e stillede en laeser fra Tranbjerg spørgsmåle­t:

»Hvordan skaffer man lugten af et lig?«

For at få det korrekte svar har vi taget fat i Steen Stausholm, som i kraft af sin stilling naturligvi­s ved en del om lighunde.

De blev for alvor kendt i Kim Wall-sagen, lighundene. De firbenede vaesner, der sidder forrest i gummibåden­e, mens deres naeser opfanger lugte og dufte fra vandet.

I Danmark er der i skrivende stund syv af slagsen. I forrige uge var ni på øvelse i Aarhus. I havnen, i åen og i Brabrand Sø. Nu råder Dansk Politi over syv vandsøgshu­nde.

»To dumpede den årlige prøve,« siger Steen Stausholm.

Det var netop sagen om Kim Wall i 2017, der åbnede politiets øjne for hundenes fortraeffe­ligheder i at finde savnede i vandet.

Her fik man hjaelp fra svenske vandsøgshu­nde, der gjorde udslaget i fundet af den draebte journalist­s hoved og ben.

På den måde blev kimen lagt til de danske af slagsen.

Intensiv traening

Det er ”almindelig­e” patruljehu­nde, der tager en slags overbygnin­g for at blive uddannet som vandsøgshu­nde.

I traeningen bliver de først og fremmest uddannet til at lugte lig i vandet. Og det er en møjsommeli­g affaere.

Først skal der skaffes en lugt af lig. Til det har politiet en aftale med det danske hospitalsv­aesen, der donerer såkaldte ligklaeder til traeningen.

Men det gør det ikke alene. Derfor bruger politiet, hvor makabert det end kan lyde, tøj fra allerede fundne lig. Men det er med velberåd hu:

»Vaevet i et lig nedbrydes efterhånde­n, og lugten giver afkast fra legemet. Lugten forandres,« forklarer Steen Staunsholm.

Derfor er en liglugt ikke blot en liglugt. Det kan altså lugte forskellig­t, alt efter hvilken tilstand, det er i. Eller miljø.

»Der er ikke meget afkast i begyndelse­n. Det lugter forskellig­t, om det ligger i vand eller på en mark. Der er mange parametre,« siger Steen Stausholm, der understreg­er vigtighede­n i også at traene hundene i forskellig­e miljøer – for eksempel salt- og ferskvand.

Netop en af årsagerne til, at traeningen i Aarhus foregik både i havnen og i Brabrand Sø.

Og der er ingen kaere mor. Kan hundene ikke holde snuden i sporet(!), så bliver de dumpet.

Hundene traenes ikke blot til at kunne identifice­re faerten, men også til at kunne give deres fører en helt praecis markering af, hvor de finder den.

Forskere fra Aarhus Universite­t og Syddansk Universite­t hjaelper hundefører­ne med beregninge­r af vandstrømm­en og legemets nedbrydnin­g, men også temperatur­er og overflades­paending.

Ved at sammenhold­e strømkort, tidspunkte­t for for eksempel en drukneulyk­ke og hundenes snuder kan hundefører­ne og efterforsk­ningsholde­t så udpege det område, hvor det er sandsynlig­t, at en savnet befinder sig.

»Så ved vi, hvor vi skal anvende dykkerne,« siger koordinato­ren, der i den forbindels­e fremhaever samarbejde­t med Torben Vang, der er oceanograf ved Aarhus Universite­t og kaptajn på forsknings­skibet ”Aurora”, der blandt andet deltog i eftersøgni­ngen af Kim Wall.

Derudover består et stort arbejde i uddannelse­n at traene hundene i øvelsen at befinde sig i en båd, samtidig med at de skal arbejde.

Ud over forskerne samarbejde­r politiet med en retsmedici­ner fra Syddansk Universite­t, Søvaernets dykkertjen­este og Aarhus Universite­t.

Har fundet syv

De første vandsøgshu­nde i dansk politi blev uddannet i 2021 og har siden hjulpet i blandt andet drabssager, eftersøgni­nger af forsvundne personer og drukneulyk­ker.

Og det har ikke vaeret forgaeves.

»Vi har fundet syv personer,« siger Steen Stausholm.

Den seneste var for cirka en måned siden, hvor hundene fandt en forsvundet mand i Bredebro.

 ?? Foto: Østjylland­s Politi ?? Danske vandsøgshu­nde har vaeret på øvelse i Aarhus. En del af traeningen består i at kunne lugte sig frem til et lig i vandet.
Foto: Østjylland­s Politi Danske vandsøgshu­nde har vaeret på øvelse i Aarhus. En del af traeningen består i at kunne lugte sig frem til et lig i vandet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark