Prisen for billige kinesiske vindmøller er for høj
Der er mange forskellige måder at beskytte en stor europaeisk vindmølleindustri mod indtraengende, billigere kinesiske konkurrenter på. Grave sig ned er ikke en af dem.
Det er uomtvisteligt, at kinesiske vindmølleproducenter har helt andre strenge at spille på end for eksempel Vestas. Det stinker af uretmaessig statsstøtte, der ikke passer ind i EU’s regler om fair konkurrence.
Derfor er det også glaedeligt, at EU har sat sig for at granske, i hvor høj grad den kinesiske storoffensiv direkte eller indirekte er finansieret af staten.
Mens vi i Danmark og Europa har haft svaert ved at få vores grønne omstilling af energiforsyningen op i gear, har der vaeret anderledes fart på i Kina. Det gaelder ikke kun solenergi, hvor verdensproduktionen af solceller totalt domineres af kinesiske spillere.
Sådan er det ikke, når det gaelder vindmøller – endnu. Et hurtigt kig på topfem over verdens største producenter – når det store kinesiske marked medregnes – afslører ifølge Bloomberg, at fire af fem er kinesiske aktører med Vestas på en tredjeplads.
Nu er vaeksten på hjemmemarkedet aftaget, hvilket giver overkapacitet på fabrikkerne. Derfor forsøger flere kinesiske vindmølleproducenter som eksempelvis MingYang at komme ind i Europa.
Her har havnedirektør i Esbjerg Dennis
Jul Pedersen haft besøg, der som beskrevet i Finans venligt har afvist de kinesiske bejlerier med henvisning til hensynet til sine nordeuropaeiske kunder. Det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før de kinesiske rivaler kommer ind i andre lande, hvor mulighederne i Storbritannien efter brexit synes oplagte.
Mens de forsøger at finde spraekkerne i et fragmentarisk europaeisk marked, der tørster efter billige grønne teknologier, skal proportionerne på plads.
Kinas marked er de facto lukket land. Et forsøg på at flytte en stor del af den danske underskov i vindmølleindustrien for at få del i et boomende kinesisk marked endte i en katastrofe. Ordrerne døde bare ud. Enhver diskussion om kinesiske producenters muligheder i Vesten skal starte der.
Det betyder på ingen måde, at truslen er elimineret. En åben grøn handelskrig med Kina vil få åbenlyse konsekvenser. Der er masser af Made in China i en Vestas-mølle. Kinesisk afhaengighed er ingen ønskvaerdig position at vaere i med det aktuelle geopolitiske verdensbillede.
Det giver selvfølgelig ro i maven at udjaevne prisforskelle med toldmure, men det er ikke nok. Europa bliver nødt til at kunne stå på egne ben på egne praemisser. Det gaelder også for selv at kunne styre og kontrollere sin egen klimakamp på vej mod en baeredygtig fremtid.
Et europaeisk hjemmemarked skal ikke lade kinesere få en forlomme ved at gøre pris til det eneste afgørende parameter. Baeredygtighedskrav, herunder miljøpåvirkning, arbejdsvilkår, lokal produktion og cybersikkerhed skal i endnu højere grad indskrives i udbuddene. Livstidsanalyser kan tilmed hurtigt retfaerdiggøre en højere pris. Selvom de kinesiske producenter er blevet bedre, må priserne ses over hele møllens levetid.
Dertil kommer, at Kina har en anden, mere fast holdning til at kunne skalere en industri op til masseproduktion. Mens det i Europa er svaert at justere sin kapacitet til et svingende marked, har kineserne trykket speederen i bund med en – indtil nu – stabilt stigende efterspørgsel.
Det gør en verden til forskel, hvor meget fabrikkerne bliver udnyttet, og hvordan investeringer kan planlaegges år ud i fremtiden med relativ stor sikkerhed, mens der er styr på reguleringen. Det kan ingen på vores breddegrader. Det er hele miseren om de mange såkaldte åben dør-projekter inden for havvind et excellent eksempel på.
Der skal vaernes om et stort hjemmemarked. Det skal skabes og vedligeholdes i skarp global konkurrence. Det skal rumme mod til at fremme innovation, så producenter og developere hele tiden er villige til at teste nye tiltag for at holde sig i front. Det giver ingen mening at opfordre til stor investeringslyst i for eksempel Danmark for bagefter at spaende ben for de risikovillige.
Europa er ikke blevet et nemt sted at høre hjemme med et staerkt statssubsidieret Kina på den ene side og et nationalprotektionistisk USA med egne støtteregimer på den anden. Det er ikke en mulighed ikke at gøre noget.
Kinesisk økonomi er på vej i knae. En stor overproduktion leder efter nye kunder. Hvis Kina ikke snart begynder at give indrømmelser, tvinges Europa til at vaelge konfrontationen.
Det bliver ikke kønt.
En åben grøn handelskrig med Kina vil få åbenlyse konsekvenser. SØREN LINDING, VIRKSOMHEDSREDAKTØR