Hvor langt er forskningen?

Majlinda Lako er professor i stamcellevidenskab ved universitetet i Newcastle. Her fortæller hun om nærmere supercellerne.

Hvad mangler vi at lære om stamceller?

– Vi ved, at stamceller findes i alle livets stadier. Stamceller i embryoet har potentiale til at blive forskellige celletyper, mens voksne stamceller er mere specialiserede. Nogle af de spørgsmål, vi forsøger at finde svar på, er: Kan vi identificere alle slags stamceller? Kan vi omdanne dem til en hvilken som helst celletype, vi ønsker? Kan vi bruge stamceller til at behandle kræft, aldring og arvelige sygdomme?

Har alle flercellede organismer stamceller?

– Ja. Hos pattedyr findes der to hovedtyper af stamceller: embryoniske, som dannes i det tidlige embryoet, og voksne, som findes i forskellige vævstyper og bidrager til reparation og vedligehold i kroppen. Tidligere troede vi, at når en stamcelle var omdannet til en voksen celle, var det umuligt at få den tilbage til dens oprindelige tilstand. Men Nobelprisvinderen Shinya Yamanaka viste i 2006, at voksne stamceller kan omdannes til embryoniske ved simpel genmanipulation.

Hvem opdagede stamcellerne først?

– Stamceller blev først omtalt af Valentin Haecker og Theodor Boveri i 1800-tallet. På samme tid brugte Artur Pappenheim, Alexander Maksimov, Ernst Neumann og andre dem til at præsenter en teori om, hvordan blodkredsløbet opstår. Efterhånden som feltet har gjort fremskridt, bliver betegnelsen »stamcelle« ofte brugt til at beskrive den kapacitet, en stamcelle har til at forny sig selv, såvel som evnen til at være ophav til alle celletyper i kroppen.

Har stamcellerne brug for et signal for at kunne reparere kroppen?

– Alle stamceller har brug for at få besked om, at der er brug for reparationer, og dette kan vi få til at ske på laboratoriet. At give stamcellerne dette signal inde i kroppen er vanskeligere, men det sker, når man får specifikke problemer eller skader.