Har vi det for rent der­hjem­me?

Kroppen 3 - - Kroppen I Arbejde -

af au­toim­mu­ne syg­dom­me. Al­li­ge­vel kan fak­to­rer i vo­res om­gi­vel­ser og­så spil­le en vig­tig rol­le. Et af de sto­re ube­sva­re­de spørgs­mål in­den for sund­heds­forsk­ning er, hvor­for al­ler­gi­er og au­toim­mu­ne syg­dom­me er me­re ud­bredt i mo­der­ne – og hy­giej­ni­ske sam­fund – end i lan­de, hvor man le­ver me­re tra­di­tio­nelt og of­te til­sva­ren­de me­re be­skidt el­ler med min­dre fo­kus på hy­giej­ne. Er det no­get ved vo­res mo­der­ne livs­fø­rel­se, der gør, at immunforsvaret bli­ver alt for ivrigt ef­ter at slås og­så mod ufar­li­ge ind­træn­ge­re?

En te­o­ri er, at et im­mun­sy­ste­met hos et ny­født barn bli­ver un­der­sti­mu­le­ret, for­di vi le­ver så rent og ste­rilt og kun bli­ver am­met de før­ste må­ne­der af vo­res liv. Er det al den ren­lig­hed om­kring ba­by­en, der gør, at vi se­ne­re i li­vet re­a­ge­rer på helt ufar­li­ge ting?

Man­ge for­ske­re un­der­sø­ger nu det­te, og en del af den­ne forsk­ning går ud på tid­ligt at la­de småbørn spi­se det, som vi ved, at no­gen re­a­ge­rer på, f.eks. glu­ten el­ler jord­nød­der.

Bri­ti­ske for­ske­re har på­vist, at børn, som får mad in­de­hol­den­de jord­nød­der, al­le­re­de fra de er 4 til 6 må­ne­der gam­le, har 80 % la­ve­re ri­si­ko for at ud­vik­le jord­nød­de-al­ler­gi. I Dan­mark an­be­fa­ler Sund­heds­sty­rel­sen dog, at spæd­børn am­mes fuldt de før­ste seks må­ne­der.

En ud­for­dring at le­ve på en livslang glu­ten­fri diæt

Den nye vi­den om syg­doms­me­ka­nis­mer ka­nis­mer­ne ved cøli­aki gi­ver for­ske for­sker­ne grund­lag for at udv ud­vik­le nye be­hand­li lings­me­to­der. En stra­te­gi er at ud­vik­le en vac­ci­ne, som min­der om den, der an­ven­des ved po­l­le­nal­ler­gi. Så vil pa­tien­ten få stof­fer, som han el­ler hun er al­ler­gisk over for – lidt ef ef­ter lidt. Må­let er gra grad­vist at op­læ­re im­mun­sy mun­sy­ste­met til at for­stå, at glu­ten ik­ke er en far­lig fjen­de.

Skyl­des det an­ti­bi­o­ti­ka?

Ny forsk­ning an­ty­der, at vo­res tarm­fl­ora har stor be­tyd­ning for vo­res hel­bred. En sund tarm in­de­hol­der mas­ser af bak­te­ri­er og svam­pe. Bak­te­ri­er­ne i tar­men gør os i stand til at ned­bry­de mad og fri­gø­re næ­rings­stof­fer fra ma­den. Og i dag ved man, at tarm­fl­ora­en fak­tisk »snak­ker« med vo­res im­mun­for­svar. En stærk an­ti­bi­o­ti­ka­kur kan ud­s­let­te man­ge af de bak­te­ri­er, der fin­des i din tarm. Og nog­le for­ske­re mistæn­ker, at vo­res over­drev­ne brug af an­ti­bi­o­ti­ka kan fø­re til au­toim­mu­ne syg­dom­me. De spe­ku­le­rer og­så på, om des­in­fek­tions- og kon­ser­ve­rings­mid­ler kan på­vir­ke det vig­ti­ge liv i vo­res tarm.

En om­fat­ten­de norsk un­der­sø­gel­se af 100.000 gravi­di­te­ter har vist, at børn, som i lø­bet af de før­ste 18 le­ve­må­ne­der fik to el­ler fle­re an­ti­bi­o­ti­ka­ku­re, hav­de hø­je­re ri­si­ko for at ud­vik­le cøli­aki sam­men­lig­net med børn, som fik en el­ler in­gen. Nor­ge er li­ge­som Dan­mark et af de lan­de i ver­den, hvor an­ti­bi­o­ti­ka­for­bru­get pr. ind­byg­ger er la­vest. Al­li­ge­vel er der sta­dig­væk man­ge børn, der får an­ti­bi­o­ti­ka for in­fek­tio­ner, som kan gå over af sig selv. Kan bru­gen af an­ti­bi­o­ti­ka re­du­ce­res end­nu me­re, me­ner fle­re for­ske­re in­den for fel­tet, at der og­så vil bli­ve fær­re nye til­fæl­de af au­toim­mu­ne syg­dom­me og al­ler­gi.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.