At le­ve med angst

Frygt og angst er na­tu­rens grund­fø­lel­ser og sør­ger for vo­res over­le­vel­se.

Kroppen 3 - - Indhold -

Fo­re­stil dig, at du er ale­ne hjem­me en af­ten. Så hø­rer du et højt brag. Hjer­tet be­gyn­der med det sam­me at ham­re. Hur­tigt. Di­ne mus­k­ler stram­mes, og din vej­rtræk­ning bli­ver hur­ti­ge­re og hur­ti­ge­re. Al­le san­ser er skær­pet, og du er klar til at an­gri­be el­ler flyg­te fra, hvad end det var, der la­ve­de ly­den. Så vi­ser det sig, at det ba­re var en bog, der faldt ned af den skæ­ve hyl­de, du skul­le ha­ve re­pa­re­ret i sid­ste uge. Men din hjer­ne og krop re­a­ge­re­de al­li­ge­vel, som om du var i livs­fa­re. Sådan er det at le­ve med angst. Fø­lel­sen af at væ­re i livs­fa­re kan kom­me uden for­var­sel – og uden at man kan gø­re for det.

Angst er en af de stær­ke­ste og mest grund­læg­gen­de fø­lel­ser, vi har. Ver­den er et far­ligt sted, og fryg­ten be­skyt­ter os mod fa­re og hol­der os i li­ve. En­kel­te evo­lu­tio­næ­re angstre­ak­tio­ner er med­fød­te, men vi kan og­så læ­re at væ­re ban­ge for spe­ci­fik­ke ting. Som børn læ­rer vi, hvad der gør vo­res for­æl­dre ban­ge, og vi bli­ver selv ban­ge for ting som vi har haft ne­ga­tiv er­fa­ring med. Hel­dig­vis kla­rer de fle­ste at ig­no­re­re krop­pens angstre­ak­tio­ner, når de ind­ser, at de ik­ke egent­lig er i fa­re. De fle­ste kan ny­de ud­sig­ten fra en bjerg­top uden he­le ti­den at væ­re ban­ge for at fal­de ned og kan sluk­ke ly­set om nat­ten uden at be­kym­re sig for et mon­ster un­der sen­gen. En per­son, der kæm­per med pa­ni­kangst, kan der­i­mod lig­ge i sin seng, lam­met af frygt, uden at vi­de, hvad der har sat i gang krop­pens re­ak­tion.

Men­ne­sker med pa­ni­kangst har imid­ler­tid en ek­strem fryg­tre­ak­tion, som gi­ver bå­de fy­sisk og psy­kisk ube­hag. Angst og frygt kan ind­de­les i tre ka­te­go­ri­er: agora­fo­bi, so­ci­al angst og spe­ci­fik fo­bi. Agora­fo­bi om­ta­les ger­ne som frygt for åb­ne plad­ser og ste­der med man­ge men­ne­sker, men be­ty­der egent­lig frygt for al­le si­tu­a­tio­ner, som er svæ­re at kom­me væk fra, hvis no­get skul­le gå galt. So­ci­al angst er in­tens frygt for at væ­re so­ci­al el­ler præ­ste­re for­an an­dre. Og spe­ci­fik fo­bi er ek­strem frygt for kon­kre­te si­tu­a­tio­ner, ak­ti­vi­te­ter, dyr el­ler ting.

Så­dan­ne for­mer for ir­ra­tio­nel frygt kan væ­re ek­stremt hæm­men­de i hver­da­gen. Per­so­ner med akro­fo­bi – el­ler høj­de­skræk – kan gå i to­tal pa­nik, hvis blot de skal gå over en gang­bro. Man­ge for­hold kan frem­brin­ge en fryg­tre­ak­tion hos men­ne­sker med angst, og de­res liv er of­te præ­get af om­fat­ten­de iso­la­tion.

Det er usik­kert, hvad der for­år­sa­ger angst, men en væ­sent­lig fak­tor er tid­li­ge trau­ma­ti­ske op­le­vel­ser. Man kan f.eks. ud­vik­le cy­no­fo­bi (frygt for hunde) ef­ter at væ­re ble­vet bidt som barn. Uaf­hæn­gigt af hvor ra­tio­nel ang­sten er, sker krop­pens re­ak­tion lyn­hur­tigt: Hjer­nen op­fat­ter en fryg­tet si­tu­a­tion, ak­ti­ve­rer »kæmp­flygt«-re­spon­sen og gør krop­pen klar til hand­ling.

»Angst er en af de stær­ke­ste og mest grund­læg­gen­de af vo­res fø­lel­ser«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.