At leve med angst
Frygt og angst er naturens grundfølelser og sørger for vores overlevelse.
Forestil dig, at du er alene hjemme en aften. Så hører du et højt brag. Hjertet begynder med det samme at hamre. Hurtigt. Dine muskler strammes, og din vejrtrækning bliver hurtigere og hurtigere. Alle sanser er skærpet, og du er klar til at angribe eller flygte fra, hvad end det var, der lavede lyden. Så viser det sig, at det bare var en bog, der faldt ned af den skæve hylde, du skulle have repareret i sidste uge. Men din hjerne og krop reagerede alligevel, som om du var i livsfare. Sådan er det at leve med angst. Følelsen af at være i livsfare kan komme uden forvarsel – og uden at man kan gøre for det.
Angst er en af de stærkeste og mest grundlæggende følelser, vi har. Verden er et farligt sted, og frygten beskytter os mod fare og holder os i live. Enkelte evolutionære angstreaktioner er medfødte, men vi kan også lære at være bange for specifikke ting. Som børn lærer vi, hvad der gør vores forældre bange, og vi bliver selv bange for ting som vi har haft negativ erfaring med. Heldigvis klarer de fleste at ignorere kroppens angstreaktioner, når de indser, at de ikke egentlig er i fare. De fleste kan nyde udsigten fra en bjergtop uden hele tiden at være bange for at falde ned og kan slukke lyset om natten uden at bekymre sig for et monster under sengen. En person, der kæmper med panikangst, kan derimod ligge i sin seng, lammet af frygt, uden at vide, hvad der har sat i gang kroppens reaktion.
Mennesker med panikangst har imidlertid en ekstrem frygtreaktion, som giver både fysisk og psykisk ubehag. Angst og frygt kan inddeles i tre kategorier: agorafobi, social angst og specifik fobi. Agorafobi omtales gerne som frygt for åbne pladser og steder med mange mennesker, men betyder egentlig frygt for alle situationer, som er svære at komme væk fra, hvis noget skulle gå galt. Social angst er intens frygt for at være social eller præstere foran andre. Og specifik fobi er ekstrem frygt for konkrete situationer, aktiviteter, dyr eller ting.
Sådanne former for irrationel frygt kan være ekstremt hæmmende i hverdagen. Personer med akrofobi – eller højdeskræk – kan gå i total panik, hvis blot de skal gå over en gangbro. Mange forhold kan frembringe en frygtreaktion hos mennesker med angst, og deres liv er ofte præget af omfattende isolation.
Det er usikkert, hvad der forårsager angst, men en væsentlig faktor er tidlige traumatiske oplevelser. Man kan f.eks. udvikle cynofobi (frygt for hunde) efter at være blevet bidt som barn. Uafhængigt af hvor rationel angsten er, sker kroppens reaktion lynhurtigt: Hjernen opfatter en frygtet situation, aktiverer »kæmpflygt«-responsen og gør kroppen klar til handling.
»Angst er en af de stærkeste og mest grundlæggende af vores følelser«