DANSKERNE MED DE STORE DRØMME

Danske spillere rejser til USA for at jagte drømmen om en football-karriere som aldrig før. Nåleøjet er dog småt, og bare at komme ind på college eller high school kan være svært i sig selv. Alligevel er et par unge, men store, drenge tæt på at opfylde dr

Amerikanske college-atleter har høj tiltro til egne evner og sandsynlighed for at blive professionel. Det viser undersøgelserne, når NCAA, der driver idræt på college-niveau, spørger deres student-athletes. Resultaterne viser ”overraskende tiltro” til chancerne for at nå til tops. Men som NCAA skriver, er virkeligheden den, at meget få bliver professionelle.

Alligevel er der flere og flere danske football-spillere, der rejser til USA for at se, hvor langt talentet bærer. For selv om de 1 million high school-spillere i sidste ende skal snævres ind til 256 draft picks hvert år, oplever Dansk Amerikansk Fodbold Forbund en klar tendens til, at flere af deres medlemmer beder om hjælp til at jagte den drømmen om at ende i NFL.

Interessen er blevet så stor, at DAFF har formaliseret processen om at komme på udvalgte high schools i USA. Det begyndte med, at forbundet hjalp to spillere til en skole i Indiana i 2013, og siden har sportschef Lars Carlsen haft det som en vigtig del af sit arbejde at hjælpe de håbefulde unge mennesker af sted.

”Siden foråret ’13 har vi sendt dem på high school, fordi den nemmeste vej for en dansker i college er at komme igennem det amerikanske high school-system. Af to årsager: Den ene er, at man kan blive set football-mæssigt, så man ender på den rigtige skole. Den anden er akademisk. Der er mange krav for at få lov til at dyrke idræt på college-niveau i USA. Der er nogle, der prøver at gøre det fra Danmark, og de misser

Lars Carlsen

nogle gange nogle ganske få detaljer, som man ikke gennemskuer. Men de amerikanske high schools laver ikke andet; det er deres job at sende deres elever videre på college,” fortæller Lars Carlsen.

Den mest kendte unge dansker i øjeblikket er Andreas Knappe, som de seneste år har fået en del medieomtale herhjemme såvel som i USA. Han blev eksempelvis den første dansker til at blive kaptajn på en skole i Division I-A, som er den bedste college-række. Han tog direkte fra Danmark på college og havde en stort hyr med det, hvorfor han ifølge Lars Carlsen anbefaler at gå gennem high school.

Den 203 centimeter høje og 145 kilo tunge O-line-spiller er den næste danske med mulighed for en Nfl-karriere. Dette bliver hans sidste år på college, og til foråret bliver han en del af draften. I øjeblikket rangerer nfldraftscout.com ham som nummer 13 af alle offensive tackles i college.

Andreas Knappe kom til University of Connecticut, før DAFF begyndte at hjælpe danskere til staterne, men i dag hjælper forbundet med at sende mellem to og fire spillere af sted hvert år. Derudover er der også nogle, som rejser uden direkte involvering af Lars Carlsen og hans kollegaer.

DANSKERE GIVER VÆRDI

Mens et ophold på high school kan være den mest lige vej til at udleve Nfl-drømmen for talentfulde danskere, får skolerne også noget ud af at optage de studerende. De private af slagsen er forretninger såvel som uddannelsesinstitutioner, og danskere kan være med øge værdien af den vare, de sælger.

Lars Carlsen fortæller, at kun bogligt dygtige folk kommer af sted, så derfor er de typisk med til at hæve karaktergennemsnittet på deres skoler. Har en high school et højt gennemsnit, er den også mere attraktiv for de velhavende amerikanere, som betaler eksempelvis 50.000 dollars om året for at sende deres børn på en privat skole.

”Det er en del af forretningsmodellen, som vi bare skal forstå og forsøge at udnytte til vores fordel,” som Lars Carlsen siger. Han kan også fortælle om et godt ry blandt danske studerende.

For amerikanske familier er det attraktivt at sende deres børn på en skole med fire danske elever. Det er med til at give skolen en bedre status, ligesom elever fra andre skandinaviske og europæiske lande er. Derfor er det også attraktivt for skolerne at indlemme de unge danskere, for de er i konkurrence med de andre dyre privatskoler om amerikanske familiers gunst og dermed penge.

De danske football-spillere med store drømme kommer til USA på vidt forskellig vis. Foruden dem, som søger lykken uden om DAFF, er der forskel på, hvordan turen kommer i stand. Nogle henvender sig direkte til Lars Carlsen og beder om hjælp, og andre møder op til de informationsmøder, som forbundet typisk holder i oktober eller november måned.

”Vi ved jo godt, at der er mange af vores udøvere, som søger på high school-ophold, lige såvel som mange tager på efterskoleophold. Hvis de vil den model, der er elitær, og har en drøm om college, så kan vi hjælpe dem til nogle private high schools. Det er op til dem, men vi kan tilbyde dem at guide dem den her vej igennem systemet, hvis man brænder for det og gerne vil se, hvor langt talentet rækker,” siger Carlsen.

”Der ved vi, hvilken skole de kommer ind på. Jeg kender skolen og ved, om det er en kostskole, en privatskole, en home state-skole. Så er man inde i systemet. Hvis det ikke er den drøm, så er der det andet program, og så får man lov til at spille fodbold. Det er ikke noget, vi gør. Vi har bare en samarbejdspartner, der tilbyder det.”

”Spillerne ved jo, at det foregår, så når jeg er på træningslejr med U/19-landsholdet, tager de fat i mig og siger: ”Jeg kunne godt tænke mig det her.” Eller deres træner kontakter mig og spørger, om jeg har tid til at hjælpe. Og så sætter jeg nogle møder op med de her spillere og ikke mindst deres forældre. Det er jo langt væk. Se på min egen søn. Han tog to år på high school, og her om et par dage rejser han tilbage til college og er i gang med sit fjerde år, hvor han ikke bor hjemme. Og han har mindst tre år på college foran sig endnu.”

Lars Carlsens søn, Christian, var 17 år, da han rejste over Atlanterhavet for at spille og læse på high school. Den slags er en omvæltning for en ung knægt og derfor også en overvejelse, man skal gøre sig, inden man træffer beslutningen om at tage ud. Og når beslutningen er truffet, skal man have øje for faldgruberne.

For inden man bliver dansk football-talent i Andreas Knappe-klassen, kan man ende som svindlet teenager.

”Der er jo nogle, der har fundet ud af, at der er nogle unge mennesker, som gerne vil spille på college. Så laver de en Facebook-side og et event, og så skriver de, at de er scouts, og at de hjælper folk med at komme på college. Man skal give 100 dollars, så registrerer de folk, og så laver de en camp i Amsterdam. De gør sig selv til agent, uden der er noget i det,” fortæller Lars Carlsen.

”Jeg går baglæns og tjekker med mine forbindelser. Så kontakter jeg det pågældende college og spørger: ”Kender I dem her?” Så siger de: ”Nej, vi har aldrig hørt om dem.” Der er mange unge mennesker, der ikke gennemskuer det. Så lægger de nogle penge, og så bliver det ikke til noget.”

Derudover er der mange og indviklede regler, som håbefulde studerende skal leve op til for at blive optaget på skolerne i USA. De regler bør man som dansker vogte sig, for noget så uskyldigt som at få en lille løn for at spille football i Tyskland eller Sverige kan dræbe drømmen om college og dermed næsten umuliggøre vejen ind i NFL.

”I det sekund, man siger ja til det, kan man aldrig komme ind og spille college football, fordi så har man været professionel i NCAA’S øjne. Vi har ikke oplevet nogle, der er blevet fanget af det, men jeg har været i dialog med mange og sagt, at de skal være opmærksomme på, hvad de gør. Så har de enten ladet være med at tage af sted, eller så har de taget af sted velvidende, at det er det, de vil i stedet for,” siger Lars Carlsen.