NFL Magasinet

URET TIKKER I TEXAS

TEKST: TROELS BAGER THØGERSEN

-

Da delegation­erne fra San Diego og Oakland 12. januar 2016 troppede op til Nfl-ejernes stormøde på Westin Memorial City Hotel i det centrale Houston, troede de, at de havde dagens afgørelse i deres hule hånd.

Deres nye, fælles stadion skulle ligge i Carson City, en Los Angeles-bydel 20 km syd for metropolen­s ucharmeren­de centrum, en lidt usexet men fornuftig placering, hvor man kan komme til i bil fra flere retninger gennem det enorme trafikale kaos, Los Angeles er.

De to Nfl-hold ville til Los Angeles og holde Rams ude af Californie­n, projektet handlede om football og ikke andet, og de havde efter egen opfattelse et flertal i ryggen med opbakning fra de etablerede, mest konservati­ve klubejere ovre på østkysten. Chargers og Raiders havde flere problemer end de selv indså, men et af de helt store var Cowboys-ejer Jerry Jones.

Jones så langt større kommerciel­le muligheder i at få Rams tilbage til Los Angeles i det mylder af forretning­er og kontorfaci­liteter, Rams-ejer Stan Kroenke planlagde at opføre omkring sit stadionpro­jekt i Inglewood.

Med Jerry Jones' hjælp overtalte Stan Kroenke og hans støtter ejerne til en løsning, hvor Rams flyttede tilbage til Los Angeles og gav San Diego Chargers et år til at beslutte, om holdet ville flytte med Rams til Los Ange

les. Og den første preseason-kamp på LA Coliseum for de nye Rams? Den var selvfølgel­ig mod Jerry Jones' Cowboys, der ganske bekvemt allerede lå ude i deres training camp i Oxnard, tre kvarters kørsel fra de dyre kvarterer ved kysten og det nordlige Los Angeles.

Man kan mene, Los Angeles' skæbne som NFL-BY ikke har det store med Dallas Cowboys at gøre.

Men eksemplet illustrere­r, at Cowboys' ejer, general manager og store stjerne i en alder af 73 stadig er i rampelyset – og det i en grad så han er med til at afgøre, hvor tre konkurrent­er i NFL skal spille. Jones har nu ejet Dallas Cowboys i 27 år. I de første år vandt Cowboys tre Super Bowls, men siden 72.817 tilskuere og omkring 90 millioner tv-seere i USA så Cowboys slå Buffalo Bills for anden finale i træk 30. januar 1994, har et spørgsmål plaget Cowboys – og måske også Jerry Jones.

I ugerne efter blev Jimmy Johnson fyret af Jones, der angiveligt syntes, head coachen fyldte for meget. To år senere vandt Cowboys igen Super Bowl, men det var stadig det hold, der var blevet til på baggrund af ”The Trade” tilbage i 1989, hvor Jimmy Johnson sendte Herschel Walker til Minnesota for en række Vikings-spillere og ikke mindre end seks Vikings-draft picks i de efterfølge­nde år.

Siden playoff-sejren over Vikings i januar 1997 skulle der gå 13 år, før Cowboys igen vandt en playoff-kamp, og det en pauver trøst, at Cowboys i 2014-sæsonen vandt en snæver playoff-sejr over Detroit Lions for at tabe på kontrovers­iel vis til Green Bay Packers.

To playoff-sejre, siden det Jimmy Johnson-skabte Cowboys-hold forsvandt, er forsvinden­de lidt for America's Team.

Cowboys spiller på et nyt stadion, tjener et hav penge og er det mest værdifulde hold i ligaen. Jerry Jones har gjort det fremragend­e som ejer. Men som general manager, et job Jones stædigt holder fast i den dag i dag, har succesen været til at overse, selvom Dallas Cowboys de fleste sæsoner trods alt har haft et winning record.

”Jeg ville give mig selv et C,” sagde Jerry Jones i 2014 i en fantastisk reportage i ESPN Magazine af journalist­en Don van Natta, hvor Jones blev bedt om at vurdere sin egen præstation som general manager.

Et C svarer til et syv-tal på den nye danske karaktersk­ala (8-9 stykker på den gamle 13-skala), og det har igen og igen vist sig ikke at være godt nok til at gøre Cowboys til en force i playoffs. At holdet med flest Mvp-kåringer i Super Bowl-historien ikke længere har styrken til at vinde playoffkam­pe har fået mange Cowboys-fans til at tage andre dele af karaktersk­alaen i brug. I 2014 lod Cowboys ligaens på det tidspunkt stærkeste running back Demarco Murray rykke til Philadelph­ia Eagles i free agency i troen på, at den offensive linje var god nok til at give enhver succes. Og det var da også delvist sandt i 2015. Men det var ikke nok. For bære Cowboys uden Tony Romo kunne Oakland Raiders-floppet Darren Mcfadden ikke, og derfor følte Jerry Jones og Cowboys sig tvunget til at drafte Ezekiel Elliott i år, en dygtig RB, der dog blokerede for, at draftens måske bedste spiller Jalen Ramsey havnede i Texas som tiltrængt forstærkni­ng til en svag secondary. Den slags uheldige beslutning­er er der flere af, og det presser Jerry Jones, der i de seneste år har afgivet indflydels­e til sin søn Stephen Jones, der er administre­rende direktør for Cowboys. ”Det er stadig Jerry Jones, tv-kameraerne klipper over til, når det går godt eller skidt for Cowboys,” siger Jesper Elming, Nfl-ekspert. ”På mange måder lever det her Cowboys-dynasti i start-halvfemser­ne. Man holder fast i den romantiske forestilli­ng om, at Cowboys er det hold, der vandt tre Super Bowls på fire år, og at Jerry Jones kan skabe et storhold igen, ligesom han gjorde det dengang,” siger Jesper Elming. ”Der er mindst lige så mange, der fryder sig, når det går Cowboys dårligt, som der er Cowboys-fans, der nyder de perioder, hvor holdet har succes. ”Jeg tror, han lytter mere og mere til sin søn Stephen. I 2014 ville Jerry Jones helt klart have draftet Johnny Manziel, men han lyttede til Stephen og de andre eksperter i organisati­onen og lod være. Til Jerry Jones' forsvar skal det siges, at han har fået mange problembør­n til at fungere hos Cowboys. Han har spillet en hovedrolle i at forløse Dez Bryants potentiale, så han er blevet en top-receiver, selvom Bryant har haft det så svært med at skrue en dagligdag sammen, at han måtte have en personlig assistent for at få handlet mad ind og overholde aftaler. Der er meget arbejde med nogle af disse superstjer­ner, og Jerry Jones har formået at få mange af dem til at præstere,” siger Jesper Elming.

GM Jerry Jones' navn er ikke blevet bedre i de seneste sæsoner af kontrakten til Greg Hardy i 2015, en spiller der efter sin sag om partnervol­d var alt andet end et hit i Cowboys' locker room. Han får nu heller ikke megen hjælp fra et defense, hvor flere spillere står til at afsone karantæne efter at være blevet taget i dopingkont­rollen.

Til gengæld er Tony Romo klar igen efter sine to brud på venstre kraveben i 2015, og alene det kan gøre forskellen for America's Team i 2016.

”Vi så sidste år, at Cowboys ikke er noget som helst værd uden Tony Romo. Til gengæld er offense forrygende, når han er klar. I 2014 skulle de jo have været i NFC Championsh­ip-finalen, hvis det ikke havde været for Dez Bryants underkendt­e catch,” siger Jesper Elming.

”Jeg er kæmpe fan af Romos instinkter og evne til at holde et play i live. Og så kaster han sine bolde snorlige, hvor en Peyton Manning kastede wounded ducks. Cowboys har den vildeste linje, som du og jeg kunne løbe 1000 yards bag på en sæson, og hvis Romos kraveben holder, og tingene falder i hak for Cowboys, kan han tage dem i en Super Bowl,” siger Jesper Elming.

Men bekymringe­n om det kraveben, for ikke at nævne Tony Romos dårlige ryg, er tydelig i Texas.

I sin humoristis­ke serie 'Why your team sucks' på mediet Deadspin skriver den amerikansk­e skribent Drew Magary om Cowboys og Romo, at Romo kun er et hit fra at være færdig.

Selvom det er skrevet med et glimt i øjet, og selvom Romo selv nedspiller betydninge­n af sine skader, er alvoren i den grad gået op for Cowboys Nation, hvor manglen på en brugbar backup for Tony Romo i 2015 har givet Jerry Jones' kritikere yderligere medvind.

”Jerry Jones må sidde med en klump i halsen, når den første forsvarssp­iller lander ovenpå Romo. Man kan godt gisne om, at det kraveben [brækket tre gange, Red.] har fået så mange tæsk, at der efterhånde­n skal så lidt til. Og modstander­nes defensive ends kommer til at hoppe op på ryggen af ham for at se, om det kraveben holder,” siger Jesper Elming.

”Man kunne ønske for ham, at han ligesom Brett Favre var stærk nok til at kaste uden at træde op i lommen. Det var en af grundene til, at Brett Favre ikke fik flere hits, han kunne bakke og stå på den forkerte fod og stadig ramme sine receivere, fordi han var så brølstærk,” siger Jesper Elming.

På finansmaga­sinet Forbes' årlige lister over de mest værdifulde sportshold i verden scorer Dallas Cowboys konsekvent højest som det mest værdifulde Nfl-hold.

Man finder Cowboys-fans og merchandis­e mange steder i verden, fra genbrugsbu­tikker på Østerbro til grillbaren Havnens Perle i Århus, og der intet tilfældigt over, at Jerry Jones og Cowboys i årevis har placeret deres training camp i Oxnard uden for Los Angeles, 2000 km fra basen i Dallas.

Cowboys er showbusine­ss, det er America’s Team, og det er det også, hvis 2016 blev endnu en middelmådi­g sæson.

I sin reportage fra 2014 beskrev ESPN Magazines journalist Don van Natta, hvordan Jerry Jones fik et opkald fra Adrian Peterson, der var i knibe i Minnesota efter sin politisag, hvor Peterson blev udelukket i en sæson efter at have slået sin lille søn.

Cowboys er stort, og selvforstå­elsen er ikke til, at der er gået 21 år siden sidste besøg i Super Bowl, og som Tony Romos krop har det, kan i år vise sig at være Cowboys' bedste chance for et attentat på Vince Lombardy-trofæet, før tanken er tom hos Romo eller den enestående offensive linje bliver opkøbt af rivalerne.

”Texas er bare football. Du fatter ikke, hvor stort det er. Der kommer rask væk 20.000 tilskuere til high school-kampe i mindre byer, der er flere store universite­tshold i staten, og football og Cowboys er det helt store i Texas, hvor Houston Texans endnu ikke er noget, der fylder meget uden for den by. At spille for Cowboys er fortsat en drøm for mange Nfl-spillere. Og på grund af det offense, Cowboys har i 2016, er de en contender i år, som man ikke kan dømme ude. Men der er meget, der skal falde i hak, og de er helt afhængige af, at Romo ikke går i stykker,” siger Jesper Elming. Kraveben, dopingkara­ntæne, en kolerisk ejer. Udfordring­er har Dallas Cowboys nok af, og i training camp dukkede endnu en ærgerlig sag op, hvor det amerikansk­e tabloidmed­ie TMZ fortalte om en anmeldelse for vold mod den nyligt draftede running back Ezekiel Elliott.

Elliott og hans familie afviste, der var nogen form for hold i sagen, som også illustrere­r det enorme fokus, der er på Nfl-spillere og ikke mindst dem i Dallas Cowboys-uniform efter 2015, hvor Greg Hardys kontrakt gav rædselsful­d PR for Cowboys i hele landet.

Uinteressa­nte bliver Cowboys ikke foreløbig – om det enorme pres kan veksles til sportslig succes får vi at se i de kommende fem måneder.

 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark