MANDEN, DER HAR SET ALLE

Da klubben i februar rundede det femte årti som Super Bowl-gæster, markerede NFL det med at give billetter ved 50-yard-linjen, hotelophold og flybilletter til de tre.

“Det var sjovt sidste gang. NFL sørgede for sæder ved 50 yard-linjen, hotel til fire-fem nætter og et par andre særlige arrangementer, vi kom med til. Og de betalte regningen - det var det bedste af det hele,” siger Don Crisman til Nfl-magasinet over telefonen fra hjemmet i Maine.

Ved et af arrangementerne så han ligakommissær Roger Goodell, som er manden med ansvaret for, at Tom Brady og Crismans hjemstavnshold New England Patriots er blevet straffet i den famøse Deflate-gate. Den 80-årige pensionist overvejede at konfrontere Goodell med sine holdninger, men lod være.

“Eftersom han betalte for min rejse, bestemte jeg mig for ikke at chikanere ham. Men hvis jeg får chancen igen, fortæller jeg ham, hvad jeg synes,” smågriner Crisman.

Det er ikke normalt, at medlemmerne i Never Miss a Super Bowl Club får deres rejse og kampbillet afholdt af NFL. Det betaler de af egen lomme. Ligaen reserverer dog altid sæder til dem, som de så kan købe for den regulære købspris. Det er løbet op i store summer over årene, selv om de første billetter blot kostede mellem 8 og 12 dollars. I dag koster de 100 gange så meget.

Det er dog langt fra kun billetpriserne, der har gennemgået en eksplosiv udvikling i Don Crisman og hans venners fem årtier som Super Bowl-gængere. Til den allerførste var det eksempelvis nemt at få billetter, for de var ikke i nærheden af at være udsolgt.

”Den første kamp var som en college-kamp. Der var college-bands til half time, og de havde en lille pauseceremoni, men det var ikke de skøre optrædener, vi ser i dag. Meget mere afdæmpet. Til kamp 1 var lægterne kun to tredjedele fyldte. Der var plads til 95.000, og der var kun omkring 62.000 til stede. Så det var markant anderledes, og det har udviklet sig til den her gigantiske, ti dage lange fejring nu. Det er blevet større end jul og nytår,” reflekterer Don Crisman.

MØDTE MANDEN BAG ”SUPER BOWL”

I starten var der ikke særlig meget prestige forbundet med Super Bowl; det var før sammenlægningen af det gamle AFL og NFL. I 1967, da Green Bay Packers slog Kansas City Chiefs med 35-10, blev AFL betragtet som en andenrangsliga. Derfor var det en sensation, at AFL’S New York Jets slog Baltimore Colts i Super Bowl 3.

”Mange skribenter skrev, at Jets ikke kunne slå et top 25 college-hold dengang. Så Jets var 16-18 point underdogs. Det var en af de største sportsoverraskelser, jeg kan huske,” siger Don Crisman.

Før Jets’ sejr anså mange ikke Super Bowl som den moralske finale. Det var nærmere Nfl-championship-kampen, mente de. Derfor var Super Bowl 3 med til at give hele Super Bowl-konceptet sin legitimitet.

”Den bragte AFL frem i lyset. Den gjorde kampen konkurrencedygtig. Jeg tror oprigtigt på, at hvis de originale Nfl-hold havde domineret de første 10 år, så var kampen gledet bort. Men da Jets vandt Super Bowl 3, og Chiefs fulgte op ved at vinde Super Bowl 4, steg interessen, og det endte med at blive den klassiker, den er i dag,” siger Don Crisman.

Da han i 1969 sad i Maimi og så Joe Namath og resten af Jets vinde den skelsættende Super Bowl 3, var Don Crisman ikke medlem af Never Miss a Super Bowl Club. Klubben blev ikke stiftet før senere; navnet kom han og vennen Stanley Whitaker først på ”omkring Super Bowl 10 eller 12.” I mange år bestod klubben blot af de to kammerater, men op til Super Bowl 17 kom Tom Henschel også med.

”Stanley Whitaker var bange for at flyve, så han kørte fra Denver, Colorado til alle Super Bowls. Han købte nogle bogstaver, som han satte på bagsmækken, hvor der stod ”Never Miss a Super Bowl Club”. Vi tog til Johnny Carson-showet i NBC’S studier i Burbank, Californien fire dage før kampen. Tom havde set bilen på p-pladsen, og han løb op og ned ad køen, fordi han ville møde dem, der aldrig var gået glip af en Super Bowl, fordi han aldrig var gået glip af dem. Det var sådan, vi mødte Tom; i kø til Johnny Carsons The Tonight Show.”

Stanley Whitaker nåede ”kun” til Super Bowl 42, før han blev for syg til at foretage de somme tider lange rejser. Han gik bort i 2013. Derfor er der tre medlemmer tilbage, og det sidste, Larry Jacobson, kom relativt sent med.

Når Don Crisman fortæller historien, tidsangiver han ud fra Super Bowls, ikke årstal. Så snarere end at sige, at Jacobson mødte resten af gruppen i 1999, siger Crisman, at de mødte hinanden til Super Bowl 34 i Atlanta. En journalist havde skrevet en historie om folk, der havde set alle Super Bowls i kampprogrammet året forinden, og derigennem havde de fået kontakt til hinanden. Og så kunne det vel ikke være anderledes, end at skæbnen igen arrangerede et pudsigt møde.

”Vi tog på en populær diner, der hed The Buckhead Diner. Ved bordet ved siden af sad Lamar Hunt. Han var stifter af AFL [ og manden bag Super Bowl-navnet]. Vi brugte halvanden time på at tale med ham, det var bare en fremragende oplevelse. Han var der med sin hustru og et andet par, og han var meget generøs med sin tid. Kom over og sad hos os, og det var en dag, jeg aldrig har glemt. Man skulle tro, at en mand af den status ville være anderledes, men han var bare en god, gammel dreng fra Texas,” fortæller Don Crisman. Gennem årene har den tidligere salgs- og marketingsdirektør Crisman brugt megen tid på de 50 Super Bowls. Han rejser som regel af sted, så han er der nogle dage i forvejen og får en ferie ud af det. Med det store tidsforbrug er kampene uundgåeligt faldet sammen med andre begivenheder. Han er gået glip af fødselsdage og fødsler, men i 2003 – for os, der regner i årstal – måtte han blive væk fra noget, man sjældent melder afbud til.

”Op til Super Bowl 38 gik min kones bror bort, og hun fløj hjem fredag før kampen, men jeg blev. Jeg undskyldte til familien, men jeg blev. Mine Patriots var også i den, så... Men til den Super Bowl gik jeg glip af en åbenlyst vigtig begravelse,” siger han.

Et par gange har han dog været tæt på at bryde sin stime ufrivilligt. Allerede til Super Bowl 2 var en storm skyld i, at hans fly fra Maine til Miami blev forsinket, så han ankom først på stadion to timer før kickoff. Til Super Bowl 37 havde han ingen billet, og i desperation fæstnede han et skilt, hvor der stod ”Never missed a Super Bowl. Need one ticket”, på sin trøje. Det virkede.

At Don Crisman er gået glip af ellers vigtige livsbegivenheder, er han langt fra ene om. I forbindelse med lanceringen af Visa-reklamen i 2010 foretog kreditkortgiganten en undersøgelse blandt amerikanske NFLfans. Den viste, at 54 procent af de adspurgte var villige til at gå glip af eller udsætte forskellige begivenheder. Af dem ville 17 procent udskyde deres bryllup, og 9 procent var klar til at gå glip af deres barns fødsel.

Visa-reklamen, som kørte gennem hele 2010-sæsonen, gjorde Don Crisman og hans dengang tre klubmedlemmer berømte i USA. Det var meget normalt, at folk, han ikke kendte, antastede ham ud af det blå hos købmanden eller i teatret. Og til selve Super Bowl 45 opsøgte nogle gamle bekendte ham.

”Der var folk fra min gamle high school-klasse, der kom op til mig. Jeg var 75 år gammel, så det var længe siden. Jeg havde ikke set dem, siden vi gik ud af high school i 1954, så du kan selv regne det ud. Det var et sjovt eventyr, og det fortsatte faktisk næsten i et år,” fortæller han om berømmelsen.

I alt kørte fem forskellige tv-reklamer over de amerikanske skærme: Én med alle medlemmer og én med hvert medlem for sig selv. Det var ellers forholdsvis tilfældigt, at det lige blev de dengang fire medlemmer, af Never Miss a Super Bowl Club, der blev hovedpersonerne i Visas reklamer.

ÈN TING OVERGÅR SUPER BOWL

En ansat ved Visa havde læst en artikel på internettet om klubben, så ud af det blå fik den et opkaldt fra koncernen, der gerne ville have de fire ældre herrer med i reklamerne. Før de vidste af det, som Don Crisman siger, var papirerne underskrevet, og de var i gang.

”I første omgang troede jeg ikke rigtig på det, og jeg tænkte, at de måske ville ombestemme sig, efter de havde mødt os. De mødte hver enkelt af os individuelt i vores hjem, og så fløj de os til Tampa for at lave gruppedelen. Vi troede, der ville komme to-tre mennesker, men der kom 35 mennesker.”

”De satte telte op i forhaven, og der var Nfl-folk for at sikre sig, at det, vi sagde, var korrekt. Der var Visa-folk, der bestemte sig for, hvilke dele de ville bruge. Jeg tror, at vi kom frem til, at vi filmede over seks timer i alt, og det endte med at blive fem forskellige 30-sekunders-reklamer,” fortæller 80-årige Don Crisman.

”Det var meget større, end vi havde forestillet os. De havde en lastvogn med. Det var ret fantastisk. Det andet, der var fantastisk, var, at vi skulle med i National Screen Actors Guild. Det er en fagforening for filmfolk, og vi fik faktisk royalties fra det. Det betalte vores tur det år! Det var en fordel, vi end ikke havde tænkt på.”

Jo, det har skabt nogle store oplevelser for Don Crisman at være en af de mest loyale sportsfans i USA. Super Bowl har om noget været med til at forme hans liv, og derfor er det kun passende, at han i sin kælder har et helt værelse fyldt med vimpler, hatte, bolde og andet merchandise. Man fornemmede også en vis melankoli, da han sidste år gjorde det klart, at han havde lovet sin hustru, Beverley, at stoppe efter Super Bowl 50.

I ugerne op til kampen blødte han lidt op og sagde eksempelvis til Sports Illustrated, at han overvejede at forhandle en forlængelse med hende. Så spørgsmålet, som Nfl-magasinet afslutningsvis skulle have besvaret, var, om han fik forhandlet sig frem til en ny aftale.

”Ja, jeg afgav et løfte til min kone, men jeg har siden fået hende til at lade mig slippe af krogen. Jeg har reserveret billetter til 51. Vi har en hotelreservation, og nu skal jeg have mit fly og lejebil, og Larry har ordnet sit hotel. Jeg har ikke talt med Tom på det seneste, men jeg antager, at han har ordnet sit. Så vi planlægger at være i Houston til nr. 51.”

”Det var faktisk meget lettere, end jeg havde troet. Hun sagde: ”Jeg vidste, du ville spørge. Jeg har vidst i mange år, at du ikke ville holde op.” Hun kender mig bedre, end jeg kender mig selv. Vi har også været gift i 56 år, så hun er en af de få ting, der har været i mit liv længere end Super Bowl.”