NFL Magasinet

DET HELE HANDLER OM TALLET 1000

-

TEKST: FREDERIK PALLE

NFL er båret af vildskab, af passion. De spillere med den største vilje til at vinde, er også dem, som når højest i deres karriere. Der er et fantastisk eksempel på det. Steve Smith Sr. Man kan se samtlige 205 kampe i hans karriere igennem uden at finde en situation, hvor han ikke gav sig selv 100 procent.

Det var også det, som endte med at bringe ham tilbage i denne sæson. Han havde ellers meldt ud i 2015, at det var den sidste sæson, men da korsbåndet røg i uge syv, så han ikke nogen anden mulighed end at komme tilbage.

Grunden er faktisk simpel. Han ønsker at nå de magiske 1000 catches. Han er 39 fra karrieremå­let.

”Jeg griber måske det (catch nummer 1000, red.) i min uniform, hopper ud i bilen og tager hjem. Direkte derfra. Køre hele vejen fra M&T Bank Stadium direkte til Charlotte uden pause,” forklarer Steve Smith til Baltimore Sun.

Selvom idéen lyder vanvittig, er den faktisk ikke skør nok til, at den ville holde Smith fra at gøre det. Man kan se det for sig. Midt i en kamp forlader han bare banen, tager bilen og kører hjem.

Den største hindring, for at det kommer til at ske, er dog korsbåndss­kaden fra sidste år. Den er stadig ikke helt intakt, og sæsonens første kamp er et stort spørgsmåls­tegn, selvom Smith er en af de mest hårdføre receivers, ja måske endda spillere, i hele ligaen.

Han er hadet og elsket. Både af modstander­e og holdkammer­ater. Den mindeværdi­ge episode var i hans første sæson hos Ravens, hvor han i en træningsøv­else brænder Lardarius Webb, der er en af holdets bedste cornerback­s, hvorefter han råber ”kan du ikke mere end det?”

Det er den vilje, der har bragt den 37årige receiver til, hvor han er, og det er lige netop også det, som bliver afgørende for, om han når de 1000 catches. Der skal mere end en gammel dåbsattest og en slem knæskade til at stoppe ham, og måske kan det bære Ravens i 2016-sæsonen.

”You are a factory of sadness.” Sætningen er blevet berømt i Nfl-miljøet efter en Cleveland Browns-fan lagde en video af ham selv på Youtube, hvor hans står foran Firstenerg­y Stadium i Cleveland og opgivende øsede ud af sine følelser for holdet.

Og der har også været langt mellem glæderne for Ohio-byens fodboldhol­d. Faktisk har antallet af forfærdeli­ge historier hobet sig så meget op, at det nærmer sig det tragikomis­ke. Johnny ‘Football’ Manziel er den seneste historie i rækken, og det er måske endda den værste af dem alle, hvilket siger rigtig meget.

Hvilket håb skal de stakkels Brownsfans så knytte sig til i år? Det er faktisk svært at se med det blotte øje. Profiler som Tashaun Gibson og Alex Mack har forladt holdet uden egentlig at blive erstattet.

Og ja, vi kan heller ikke komme uden om quarterbac­k-situatione­n. Robert Griffin III som den startende quarterbac­k? Medmindre den nyansatte headcoach Hue Jackson kan skabe et mirakel, der sjældent er set lignende, så skal man nok ikke forvente meget fra RG3’S side.

Browns-fans klamrer sig til håbet om, at når lederne på holdet taler om ”opbygnings­fase”, så er det noget helt andet end den opbygnings­fase, som holdet har været i de seneste årtier. De håber på, at ansættelse­n af Hue Jackson og ikke mindst Moneyball-guruen Paul Depodesta kan skabe en revolution, som på sigt gør Browns konkurrenc­edygtig i NFL.

Det første skridt i revolution­en så man i draften, hvor Browns valgte at forpasse muligheden for at drafte quarterbac­k Carson Wentz med det andet pick i draften. I stedet byttede med Eagles og fik flere picks ud af det.

Det er en helt andet vej end de katastrofe­beslutning­er, de tidligere har taget i draften med quarterbac­ks. Lad os bare nævne Johnny Football igen og mænd som Brandon Weeden og Brady Quinn. Tre totalt spildte førsterund­evalg.

Så nu er der lanceret en helt ny strategi for Browns. De har erkendt, at skibet ikke bliver vendt på en enkelt sæson. Det sker over længere tid. Derfor bør man heller ikke forvente noget som helst fra dem i år.

Den følelsesfu­lde Browns-fan fra videoen afsluttede sin lange tale en simpel sætning ”Vi ses på søndag.” Selv årtier fyldt med håbløshed har ikke skræmt dem væk, så mon ikke de kan vente i et par år endnu.

 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark