NFL Magasinet

FRA ET EKSPERIMEN­T TIL ET ANDET

-

Det siger meget, at Jeffrey Lurie i december fyrede Chip Kelly med en kamp tilbage.

Så utilfreds var den ellers afdæmpede Lurie, at han cuttede Kelly, ligesom Kelly havde skaffet sig af med populære Desean Jackson, Jeremy Maclin og Lesean Mccoy på alt andet end diplomatis­k vis.

Chip Kelly er nu i San Francisco, og i Philadelph­ia rydder den benådede GM Howie Roseman og HC Doug Pederson nu op.

Pederson, tidligere assistent for Andy Reid i Philadelph­ia og Kansas City, har sammen med Roseman handlet og cuttet adskillige spillere, Chip Kelly hentede til i sit

mislykkede forsøg på at forvandle et 10-6 hold til en Super Bowl-vinder.

Væk er Demarco Murray, Kiko Alonso, Walter Thurmond, Byron Maxwell, Demeco Ryans, Riley Cooper og Mark Sanchez, og ind er kommet en række mindre profilered­e folk, der på papiret ikke svækker Eagles – i hvert fald hvis du spørger Roseman og Pederson.

Deres store satsning er selvfølgel­ig Carson Wentz, det fysiske fænomen fra North Dakota, man tradede op til Clevelands 2. valg i 1. runde for at få.

Det skabte stor ballade i Philadelph­ia – Roseman havde signet Chase Daniel for 21 millioner dollars over tre år, og med Wentz i nettet krævede Sam Bradford en trade.

Men Howie Roseman kunne ikke blive enig med John Elway om kompensati­onen i en Bradford-handel, så nu starter det tidligere førstevalg for Rams igen for Eagles.

Eagles virker besluttet på at give Wentz et år på bænken, mens han tilpasser sig et NFL, der i mange Nfl-bossers vegne er en helt anden verden end det lille North Dakota State University ude på bøhlandet, langt fra Big-12 og de andre store college-divisioner.

For mange talentspej­dere og GM’S virker Carson Wentz som et stort sats. Han kastede ikke så ofte, og modstander­ne kom som oftest ukendte, endnu mindre colleges.

I Philadelph­ia virker planen til at lade Sam Bradford sæsonen ud, før denne givetvis bliver cuttet i offseason næste år, mens den dyre backup Chase Daniel skal i aktion, hvis Bradford daler i niveau.

Med et Eagles-hold i rebuilding mode virker det som en god plan. Men hvis Bradford begynder at spille dårligt, går der ikke længere, før Lincoln Financial Field kræver at se den nye helt fra Bismarck, North Dakota.

Odell Beckham Junior og Eli Manning spillede flot football i 2015.

De var så også nogle af de eneste i Giants-uniformer, der kunne være indsatsen bekendt.

En del af fortælling­en om Giants i 2015 handlede om, at holdet smed en håndfuld potentiell­e sejre i de sidste minutter, i et par tilfælde på grund af dårlige beslutning­er fra head coach Tom Coughlin men først og fremmest via udueligt forsvarssp­il.

Men Obj-manning duoens gode spil og de mange sidstminut­s-nederlag dækkede over, at Giants reelt havde et af NFL’S dårligste rosters, og at 6-10 på mange måder var mere, end holdet spillede til.

Tom Coughlin og ejerne Steve Tisch og John Mara skiltes i begyndelse­n af januar og hyrede offensive coordinato­r Ben Mcadoo som ny head coach, men den store ændring fandt sted i free agency, for Mcadoo er på mange måder en fortsættel­se af fra Coughlin-æraen, hvorfra GM Jerry Reese og ledelsen også beholdt mange position coaches trods det elendige spil i 2015.

Nej de store bølger blev skabet med kontrakter­ne til Olivier Vernon (Miami, 85 millioner dollar), Janoris Jenkins (Rams, 62,5 millioner dollar), Damon Harrison ( Jets, 46,25 millioner dollar) og den ny kontrakt til Jason Pierre-paul trods dennes alvorlige fyrværkeri­ulykke i sidste års 4. juli-fejring.

De nye spillere giver den mangeårige defensive coordinato­r Steve Spagnuolo en sidste chance for at redde sin position, efter Giants havde ligaens dårligste forsvar i 2015.

Men er de pengene værd? Det er det store spørgsmål forud for den nye sæson, og de store kontrakter var lidt af et brud med New York Giants’ traditione­lle fokus på at gøre grundarbej­det i draften.

Omvendt var fristelsen til at forstå og nok også for stor til, at den skulle modstås.

I Eli Manning og Odell Beckham har Giants henholdsvi­s en quarterbac­k, der har en til tre topsæsoner tilbage i sig, og en receiver, der om 10 år er i Larry Fitzgerald/ Randy Moss/måske endda Jerry Rice-klassen, hvis han lærer at holde hovedet koldt og undgår at gå over stregen, som han gjorde i fejden med Josh Norman sidste år.

Det er spillere til et dybt playoff-run, og med en relativt åben NFC East er vejen til nye succeser ikke nær så lang, som man skulle tro for et hold med den 32. bedste defensiv i 2015.

 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark