NFL Magasinet

FARVEL OG TAK FRA MEGATRON

-

TEKST: JACOB LILLEMOSE

Efter sidste sæson trak Detroit Lions’ stjerne over dem alle - WR Calvin ”Megatron” Johnson – sig uventet tilbage i en alder af blot 30 år. Men ikke nok med det, han forklarede også, at beslutning­en blandt andet skyldtes, at han ikke kunne se holdet være en seriøs udfordrer til at vinde en Super Bowl i den nærmeste fremtid (læs: mindst 5 år). Farvel, og tak! En sådan udmelding må have gjort ondt på ledelsen og ikke mindst på de hårdt prøvede fans i Motor City. Johnsons sublime spil og sympatiske person var elsket af alle omkring Detroit Lions, og at lige netop han skulle komme med så desillusio­nerende en udmelding er dobbelt hjerteskær­ende. Men sagen er, at han serverede en sandhed, ilde hørt, men en sandhed ikke desto mindre.

Efter at have nået slutspille­t i 2014 var Detroit Lions i 2015 igen tilbage i den svingende og selvdestru­ktive form, som har givet dem 57 sejre mod 95 nederlag over de seneste ti år. At en anden af holdets megastjern­er – DT Ndamukong Suh – var rejst sydpå til millioner og atter millioner af dollars i Miami Dolphins og DT Nick Fairley købt af St. Louis Rams hjalp selvfølgel­ig ikke. Forsvaret havde over en årerække været en styrke af nærmest intimidere­nde karakter, og nu hvor det var op til angrebet at vinde kampe brasede det sammen med syv nederlag i første halvdel af sæsonen. Da de endeligt fandt vinderspil­let frem og pludseligt øjnende muligheden for at nå slutspille­t, dummede de sig på symptomati­sk vis i slutsekund­erne mod Green Bay Packers og måtte se drømmen blive slukket af Aaron Rodgers’ allerede legendaris­ke hail mary til TE Richard Rodgers.

Lions er før gået fra elendig sæson til god sæson, men om det bliver tilfældet i 2016 er særdeles tvivlsomt. Som holdet

generelt er QB Matt Stafford stadig lidt af en gåde. Ingen tvivl om hans talent, men trods glimtvis storspil og absolut acceptable stats er han endnu ikke trådt i karakter som den modne holdleder, der kan styre og holde sammen. Det skal han nu, hvor Megatron nyder sit otium off field.

HC Jim Caldwell fyrede størstedel­en af den offensive trænerstab efter den miserable start på sidste sæson, og sluttede af med seks sejre og to nederlag. Men det er alligevel tvivlsomt om han kan overleve endnu en sæson med flere nederlag end sejre. Har den nye ledelse under GM Bob Quinn indset visdommen i Megatrons afskedssal­ut, og er de derfor indstillet på nogle år i skyggen af de andre NFC Northhold mens der bygges et nyt hold op? Og skal dette hold bygges op om forsvaret eller angrebet? Spørgsmåle­ne er mange.

 ??  ??
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark