NFL Magasinet

PÅ KOLLISIONS­KURS

- Chefredakt­ør Troels Bager Thøgersen

Velkommen indenfor i 2016-udgaven af Nfl-magasinet.

Vi har udvidet biksen og er gået fra 100 til 132 sider, så der har været plads til ekstra guf med udvidet statistik og analyse af holdene og divisioner­ne, og stærke historier hentet fra den benhårde liga.

Vi har også gjort meget ud af fantasy-delen med en guide til, hvordan du overgår dine venner i jeres liga, og hvem det er værd at gå efter i draften på hvert af de 32 hold.

Der venter en tæt og uforudsige­lig fight om Super Bowl-trofæet, da de vel nok største forhåndsfa­voritter Patriots, Seahawks og Steelers har haft deres at slås med i offseason. Det åbner op for, at Cardinals, Packers, Bengals og februar-finalister­ne fra Carolina og Colorado er med i kapløbet, og at outsidere som America’s Team i Dallas - ja selv Midwest-holdene fra Kansas, Minnesota og Indiana – kan tillade sig at drømme. Det er fedt med en jævnbyrdig liga. Det er til gengæld mindre fedt, at noget af jævnbyrdig­heden skyldes den bitre konflikt, der lige nu er mellem spillerne på den ene side og klubberne, personific­eret ved NFL’S kommissær Roger Goddell, på den anden.

Adskillige hold mangler profiler, der er blevet taget i dopingkont­rollen, og i New England er Tom Brady i karantæne i de fire første runder, efter NFL og Goddell fik omstødt Bradys frifindels­e i Deflategat­e i 2015.

Problemet er ikke karantæner­ne, men at kommissær Roger Goddell og hans folk spiller rollen som alt fra efterforsk­er til nævningeti­ng og dommer i sager mod Nfl-spillere, der har brudt reglerne.

Det har skabt en dyb kløft mellem spillerne, deres fagforenin­g NFLPA og Roger Goddell.

Den kløft forhindrer en seriøs dopingbekæ­mpelse for ikke at tale om et tæt samarbejde mellem spillerne og klubberne.

Der er plads til at skabe bedre sikkerhed for spillerne og ikke mindst en sundere kultur med færre kriminalsa­ger og færre spillere, der bliver overladt til sig selv og skruppellø­se rådgivere, der fører en chokerende høj procentdel af spillerne ud i økonomisk ruin.

Der er desværre igen umiddelbar udsigt til forsoning, da den nuværende overenskom­st med de vidtgående beføjelser til kommissære­n løber til 2020. Man må håbe, parterne alligevel tænker rationelt og indser, at hjerneskad­er, doping og vilkårlig rettergang er problemer, der skal løses så snart som muligt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark