ANDREAS KNAPPE
”Hvilket er meget belejligt, så jeg kan få lov til at se noget bold,” som han siger.
Knappe er som oftest ude af huset ved otte-tiden, og så ankommer han i træningscentret ved Boston i god tid til træning klokken ni. Her træner han sammen med syv andre spillere og tre trænere til middagstid, får noget at spise, for der skal en del kalorier til at drive de 207 centimeter og 147 kilo, og så træner de ellers igen til klokken fire-halv fem. Hvis Knappe ikke får nok træning i løbet af dagen, kan han altid spørge centret ejer til råds. Han bor nemlig hjemme i hans kælder i denne tid.
Hans store delmål lige nu er NFL’S Scouting Combine i Indianapolis, den ugelange mulighed for at vise sig frem for hele ligaens korps af trænere, general managers og talentspejdere. Det er de håbefulde rookies’ store mulighed for at vise sig frem, så det er vigtigt at toppe i slutningen af februar og starten af marts. Derfor træner Andreas Knappe udelukkende de ting, han skal kunne, hvis han kommer med.
Øvelserne er meget specifikke. Måske bruger han en hel dag på at træne sit stance, altså det udgangspunkt han har inden snappet. Måske løber han først 10, så 20, 30 og til sidst 40 yard sprinter. Kan man virkelig træne det en hel dag? Det korte svar er ja.
”Der er mange små ting i det, hvor man arbejder med teknikken. Jeg har altid selv tænkt: ’Det er jo lige meget. Man skal jo bare løbe, ikke?’ Men der er bare rigtig mange ting i det, har jeg fundet ud af,” siger han.
Som Andreas Knappe selv påpeger, så er øvelserne til tider så statiske, at de snart ikke har noget med football at gøre længere. De viser, hvor atletisk han er, men ikke nødvendigvis hvor god en linjemand han er.
Den første bølge af invitationer til Scouting Combine er allerede sendt ud, og Andreas Knappe var ikke blandt de inviterede. Men der mangler stadig to bølger, så han håber endnu. Snart skal han til NFLPA Collegiate Bowl, som kun er for spillere, der er valgbare i den kommende draft. Her håber han, at han kan vise sig så godt frem for de 200 scouts, at han får sin invitation til Combine.
Det er ikke alfa omega at komme med, men det øger hans chancer for at blive draftet betragteligt.
”Det ville være helt vildt fedt at få en invite, det skal jeg slet ikke lægge skjul på. Det ville være så sejt. Men hvis jeg ikke får den, er det ikke jordens undergang. Selvfølgelig vil det være øv’ern, hvis man ikke får den, men omvendt har jeg så også mere tid til at forberede mig,” siger han.
Uanset om Andreas Knappe kommer med til Combine, er han allerede i en fase, hvor han bliver målt og vejet hele tiden. Alt, hvad han gør og siger, omregnes til et plus eller et minus i nogens bog. Han ved det godt, midtjyden, og det skaber et vist pres på hans hærdebrede skuldre. Omvendt bliver det kun mere udtalt, hvis han får sin drøm opfyldt, så han kan lige så godt vænne sig til det.
Nu er han så tæt på, at drømmen snart ikke kun er en drøm længere. Andreas Knappe er næsten sikker på at få chancen på den ene eller den anden måde, om han bliver draftet eller ej. Fem års hårdt arbejde skal til at kulminere. Han er så tæt på sit mål, at han næsten kan række træstamme-armene frem og nå det.
”Det er ikke bare en drøm mere, men det har ret meget realitet over sig. Det kan godt være lidt overvældende, hvis man tænker på det for meget. Jeg har også sagt til min træner, at det behøver vi ikke snakke så meget om. Så jeg tænker ikke alt for meget på det. Men når jeg tænker på det, kan jeg godt mærke, at jeg får sommerfugle i maven,” siger han.
”Det er spændende, og jeg kan godt mærke, at det er noget, der rigtig river i mig, men det kommer stadig til at være en kamp hver eneste dag.”
I morgen starten endnu en dag. Endnu en kamp.
11. MARTS 2017
Det er fem dage, siden NFL Scouting Combine sluttede, men for Andreas Knappe bød ugen ikke på meget andet end den sædvanlige træning. Alle tre bølger af invitationer til den ugelange mulighed for at vise sig frem kom og gik, uden der faldt én af til ham. Det er svært at sige, hvor meget det betyder for hans chancer for at blive draftet, men én ting er sikkert. Det har i hvert fald ikke gjort dem større.
Det er lørdag, så for de fleste er det en fridag, men for dem, der håber på en plads blandt verdens bedste football-spillere, er det endnu en dag på kontoret. Og Andreas Knappe sveder væsentligt mere på sit kontor end de fleste danske lønmodtagere.
Han prøver at lade være med at svælge for meget i skuffelsen over ikke at være med til Combine. Selvfølgelig er han ked af, at han ikke blev inviteret, og det ville have været pissefedt at være der, men Andreas Knappe vil hellere se muligheder end begrænsninger. Han kan jo ikke gøre noget ved det alligevel.
Helt afskåret fra Combine var han imidlertid ikke, den store dansker, for selv om han ikke selv var der, var hans agent. Og han bragte trods alt godt nyt med hjem fra Indianapolis.
”Ud fra det, jeg kunne høre, vidste alle holdene godt, hvem jeg er. ’Nå, ham vikingen,’ du ved. Så folk havde øjne og ører åbne for mig. Så det var sgu fint at høre, synes jeg. Det betyder 100 procent noget,” siger Knappe.
Selv havde han travlt med træning, men Combine er en stor begivenhed i USA og selvsagt endnu mere i football-kredse, så det var svært at undgå at se, hvordan det gik.
”Ens nysgerrighed tillader ikke én helt at holde sig fra det, men det er ikke noget, jeg har hængt mig alt for meget i. Jeg synes, det er en farlig leg, det der med at begynde at sammenligne sig selv med alle de andre hele tiden,” siger han.
”Det er ikke noget, jeg kan bruge til voldsomt meget. Jeg skal være den bedste Andreas, jeg kan være om 11 dage. Mere kan jeg ikke gøre fra eller til.”
Om 11 dage afholder University of Connecticut sin Pro Day, hvor Andreas Knappe og hans holdkammerater kan vise sig frem for de Nfl-hold, der lægger vejen forbi. Og heldigvis gjorde flere af hans nu tidligere holdkammerater det så godt til Combine, at mange hold formentlig sender deres scouts. Så får Knappe i princippet sin egen mini-combine, som han siger.
Det er altså næste store kryds i kalenderen, så nu går dagene med det, de er gået med hele foråret: finpudsning. Der er ikke nogen magisk formel, det handler om hårdt arbejde, en masse gentagelser af de statiske øvelser, som han skal igennem. Teknik, eksplosivitet, udholdenhed.
Han synes stadig ikke, at øvelserne er så football-relaterede, at det gør noget. Selvfølgelig tager de udgangspunkt i spillet, mener han, men som udgangspunkt er det jo fysiske tests. Lige nu fylder de dog hele Andreas Knappes liv, indtil han om 11 dage ikke skal bruge dem mere.
”Det er sjovt at tænke på, at efter den 22. skal jeg aldrig lave de øvelser igen. Jeg skal lave en helt anden type træning efterfølgende, så jeg er klar til at spille fodbold igen,” siger han.
I den forstand minder forberedelserne til Pro Day om at gå til eksamen: repetition og terperi af noget meget afgrænset, som han ikke skal bruge, når virkeligheden begynder på den anden side. Her er der bare ikke nogen mulighed for at gå til sygeeksamen. Uden Combine har han kun denne ene chance for at vise sig frem. Får han en skade, eller rammer han en dårlig dag, kommer der ikke flere muligheder, som dem, der eksempelvis forsømte deres til Combine, får til Pro Day.
Det har været en stille periode for Andreas Knappe de sidste par måneder, hvor han bare har trænet, trænet, trænet. Efter Pro Day skifter hans hverdag formentlig karakter, bliver mere hektisk, for så begynder holdene at ringe. Så meget ved han. De skal lære ham at kende, finde ud af, hvem han er. Og så får han jo en indikation på, hvem og hvor mange der er interesserede.
”Det bliver helt vildt spændende, men det er ikke noget, jeg tænker voldsomt meget på lige nu. Det er mere min Pro Day. Det er det eneste, jeg har kontrol over. Tage mig af min krop, træne så hårdt, som jeg nu kan, og så bliver klar til det.”
22. MARTS 2017
Det er nu, Andreas Knappes tusindvis af timer i træningscentret i Boston skal stå sin prøve. Der er Pro Day på hans universitet, som 20 Nfl-hold har valgt at sende talentspejdere til, herunder Super Bowl-holdene New England Patriots og Atlanta Falcons.
Allerede fra morgenstunden kan danskeren fornemme, at han er klar. Nogle gange kan man bare mærke, når man har én af de der dage. Det føles fuldstændig som på en kampdag, Andreas Knappe er fuldt fokuseret, og allerede i opvarmningen føler han sig flyvende.
Den gode fornemmelse manifesterer sig til Knappes personlige glæde i gode tal, der viser, at han trods sine knap 150 kilo er en atletisk spiller. Han præsterer et lodret hop på 30 inches (76,2 centimeter), hvilket ville have været femtebedste blandt offensive linjemænd til Combine. Hans 2,7 meter på længdespring fra stående ville have været 12. bedste.
Knappe imponerer også på sin 40 yard-sprint, som han løber på 5,17 sekunder. Men desværre for The Great Dane, som han kalder sig på Instagram, får han en forstrækning i højre baglår, da han løber sin første 40’er, og må udgå. En bitter piller at sluge for en mand, der ellers var flyvende.
”Det føltes lidt, som om jeg fik noget krampe i mit baglår, men så har jeg åbenbart forstrukket et eller andet, hvad fanden det nu end har været. Det var lidt ærgerligt. Så det var som en rutschebanetur, kan man vist roligt sige,” lyder det fra Knappe om dagen, der startede så godt og sluttede så ærgerligt.
21. APRIL 2017
Det er en underlig tid for Andreas Knappe her seks dage før Nfl-draftens første dag. Han er holdt op med at træne de fastlåste øvelser og ”underlige stances, der aldrig kommer til at ligne football stances”, og i stedet træner han hård fysisk træning, så han er i form, hvis han finder sig et hold om en uges tid.
Det værste er uvisheden og utålmodigheden, for Andreas Knappe ved, at hans liv måske er forandret for altid, når draften er færdig. Han prøver at fokusere på sin træning, men han har hele tiden sin kommende skæbnestund i baghovedet. Det gør ham rastløs, han føler ikke, tiden går hurtig nok. Prøver at få den tid, han ikke bruger i træningslokalet, til at gå med at få hovedet væk fra football. Ringer til venner og familie i Danmark, snakker med dem.
Men det er ikke kun dem herhjemme, han taler i telefon med i denne hvileløse tid; han taler også med Nfl-hold. Mange af dem. Mellem 15 og 20, anslår han. Alt fra 49’s til Patriots til Ravens, Jets, Cardinals, Giants, Texans, Cowboys og Falcons.
”Det er fedt, når de ringer. Det gør det også mere virkeligt og gør, at man rent faktisk tror på det,” siger han.
For selv hvis han ikke bliver valgt i draften, ved han, at han har en god chance for at blive samlet op som undrafted free agent. Så meget har han fået ud af de mange samtaler med de forskellige hold, men heller
ikke ret meget mere. De er meget hemmelighedsfulde og vil hellere bruge tiden på at lære Andreas Knappe at kende. Finde ud af, hvad de synes om, og hvad de ikke synes om ved ham. Hvad fortællingen, som amerikanerne godt kan lide, om Andreas Knappe er.
Han har svært ved at sidde stille i ret lang tid ad gangen, for når kroppen ikke er i bevægelse, er tankerne, og de kredser kun om én ting. Derfor skal der helst ske noget hele tiden, og han skal i hvert fald ikke sidde stille. Så er det jo meget heldigt, at han har sin træning, men han skal jo også restituere indimellem. På onsdag, dagen før draftens første dag, kommer hans mor til USA og tilbringer noget tid med sin søn. Så går der da lidt tid med det.
Andreas Knappe har samme indgangsvinkel – ”jeg skal lave et eller andet” – til draft-dagene, hvor han i hvert fald ikke har tænkt sig at sidde foran tv’et og følge det hele fra første minut. Han ved godt, at han alligevel ikke bliver valgt i første runde, så torsdag skal den bare have fuld hammer til træning.
Efter utallige samtaler med de forskellige hold har han en vis fornemmelse af, hvor han befinder sig i hierarkiet, men den er ikke meget mere specifik end den fremherskende i medierne og blandt amerikanske draft-eksperter.
”Hvad jeg har kunnet høre på holdene, så er det alt efter tredje runde. Der kan det være, der er et hold, der bruger et draft pick på mig. Det er jo nok en af de senere dage. Det er i hvert fald ikke dag ét. Forhåbentlig starten af dag tre, det ville være fedt,” siger han.
Det vigtige er dog ikke, hvornår chancen byder sig. Det er, at den gør det.
”Jeg vil bare gerne have en chance på den ene eller anden måde, det gør mig egentlig ikke så meget, hvilken måde jeg får den på.”
Således er 26-årige Andreas fra Silkeborg klar til at vente ved telefonen, til han modtager et opkald, der kan opfylde hans største drøm og forandre hans liv for altid.
29. APRIL 2017
Den 29. april plejer at være en træls dag at vågne op til for Andreas Knappe. Det er årsdagen for hans fars død, så den minder ham normalt kun om den svære tid, da hans far blev taget fra ham, netop som den 20-årige midtjyde var ved at tage hul på voksenlivet. Nu vil skæbnen, at den værste dag i hans liv falder samme dato som det, der kan blive den største, hvis draftens tredje dag forløber, som han håber.
Det giver hele oplevelsen et ekstra lag af følelser, som er svære at sætte ord på. ”Mærkelig” er det tætteste, han kommer på en beskrivelse.
Inden dagens virvar af telefonopkald, bekymringer og lykønskninger tager Andreas Knappe sig tid til at skrive en lille tekst, hvor han samler op på de modsatrettede følelser, han har. Han ledsager teksten med en collage af tre billeder: på to af dem er han i football-uniform, og på det tredje smiler far Benno ind i kameraet med den helt unge, blonde Andreas på armen.
”Jeg ved, at han har holdt øje med min overgang til en mand. I dag har jeg muligheden for at realisere min største drøm og blive en del af NFL. Jeg ved, at min far kigger ned på mig med stolthed, da i dag vil blive en af den største i mit liv,” skriver han.
Det er draftens tredje dag; på de to første skete der ikke rigtig noget for Andreas Knappe. Han trænede, som han plejer, havde tv’et kørende i baggrunden, og telefonen lå stille. Præcis som han havde forudset.
Til gengæld laver han næsten ikke andet end at tale i telefon her på tredjedagen. Den ringer hele tiden, uden der for alvor sker noget. Der er stadig en del hold, der har interesse i ham, men de skal hele tiden veje deres muligheder op mod hinanden. Hvis nu Knappe eller en anden af deres mål ikke har udsigt til at blive draftet, kan de måske vente og hente ham som free agent.
De skal vide, hvad de andre hold har sagt til ham, og om han stadig har interesse for dem. De har hele tiden følere ude for at fornemme, hvor de har ham.
Hver gang telefonen ringer, håber Andreas Knappe, at det er opkaldét. Han kender ingen af numrene, så han ved det ikke, før han har løftet røret. Sådan går timevis med nerverne uden på tøjet og telefonen til det ene øre. Andreas Knappe kan ikke gøre andet end at vente på det forløsende opkald uden at vide, om han er købt eller solgt.
”Det der med, at man bare sidder og venter, og man prøver at få dagen til at gå med noget andet end at sidde med telefonen, men man ender egentlig med at snakke i telefon halvdelen af dagen alligevel, det er lidt en speciel oplevelse,” griner han.
Da femte runde er forbi, har Atlanta Falcons ikke flere picks tilbage, så de ringer til Andreas Knappe og udlægger teksten for ham. Hvis han ikke bliver valgt i draftens sidste runder, vil de gerne have ham. Eftersom Knappe ikke bliver draftet, kan han som free agent selv vælge sin kommende arbejdsgiver blandt bejlerne.
Dermed begynder følerne også at gå den anden vej, og Knappe og hans agent bruger mange opkald på at ringe frem og tilbage med hinanden, Falcons og de andre hold, der har vist interesse, for at høre, hvad de vil.
Til sidst træffer de en beslutning, Knappe og agenten John Pace. De vælger Falcons, der blot tre måneder forinden var et historisk New England Patriots-comeback fra at vinde Super Bowl.
”Det er jo bare superfedt. Det er en forløsning, man sidder med. Det, man har arbejdet frem mod, er en realitet,” siger Knappe om øjeblikket, hvor parterne finder hinanden.
”Det er rart at vide, at man ikke havde levet i en drøm. At der rent faktisk var noget realitet over det.”
Andreas Knappe fejrer succesen med noget god mad med sin mor, inden venner og træningskammerater kigger forbi ud på aftenen. Fra klokken ét til klokken seks om natten ringer hans telefon igen konstant, men nu har han ikke så travlt med at tage den. Det er alligevel bare medier fra Danmark, der vil have fat i ham, men han har ikke tænkt sig at lade sin nattesøvn spolere af den grund.
Natten efter draften er et ekstremt eksempel, men det siger noget om den danske opmærksomhed, som er blevet Andreas Knappe og NFL til del. Han mener, at i de fem år, han har boet i USA, har han mærket interessen for både ham selv og sporten generelt stige herhjemme.
For tre et halvt år siden bragt firstdown.dk et interview med Knappe, hvor de kaldte ham ”den glemte dansker.” For et par måneder siden var han så på forsiden af Jyllands-posten, og om et par måneder får han besøg af TV3 Sport, som har rettighederne til NFL i Danmark, mens han og Atlanta Falcons er på training camp. Knappe mener, at det ikke længere kun er football-nørderne, der interesserer sig for ham og hans sport.
”Jeg kan da godt mærke, at her det seneste år-halvandet er der begyndt at være være noget virkelig reel interesse. At det ikke bare har været dem, der er hardcore inden for sporten, der har haft ringet. Det har været meget forskellige typer medier,” siger han.
12. JULI 2017
Det er midt på sommeren og dermed midt i Andreas Knappes prøveperiode som Nfl-spiller. For selv om Atlanta Falcons samlede ham op som undrafted free agent i umiddelbar forlængelse af draften, er den hellige gral ikke velbevaret endnu. Hans drøm kan stadig blive flået fra ham fra den ene dag til den anden.
Holdene fylder altid trupperne godt op hen over sommeren og skærer så ned, inden de kort før den nye sæson skal aflevere de endelige truplister. Håbefulde spillere bliver cuttet med jævne mellemrum. Forleden gik det ud over en af Knappes kammerater, som ud af den blå luft fik sparket.
Han havde ikke engang trænet dårligt; der var bare en anden position, hvor Falcons havde problemer med skader, så de var nødt til at hente en ny én ind og dermed skære et andet sted. Som free agents er Knappe og hans kammerat ikke garanteret nogen penge i deres kontrakter, og derfor koster det heller ikke holdene nogen straf på Atlantas salary cap at cutte dem.
Spillerne i periferien er ikke meget mere end tal i et regneark, og hvis tallene ikke går op, må man jo trække fra, så det passer. Det gik så ud over Knappes kammerat.
Andreas Knappe er bevidst om, at det forholder sig sådan. Det er ikke sådan lige at undslippe.
”Hvis de ikke synes, man gør det, man skal gøre, så kan man godt blive cuttet før den endelige cut-dato. Folk bliver jo cuttet hele tiden. Også nu her. Så der er hele tiden den tanke i baghovedet, at man skal præstere hver eneste dag, fordi ellers kan det godt være, at man ikke har et arbejde i morgen. Så det er en sindssyg business,” griner han galgenhumoristisk.
Han tror nu stadig på sig selv, Andreas Knappe. 100 procent. Han tror, at chancen for at være med i den endelige trup, er god. Hvis han ikke tror på sig selv, hvem skulle så tro på ham, spørger han retorisk. Ikke at han har ret meget konkret at basere det på, for han befinder sig i det område, hvor man ikke ved, om man er dygtig nok.
Når man befinder sig der, fyldes man af mange forskellige indtryk og følelser, for på den ene side udlever man sin drøm, og på den anden er det hårdt arbejde. Der er ikke nogen OTAS, der er optional for Knappe og de andre rookies. De har arbejdet målrettet frem mod deres chance, nu har de endelig fået den og oplevet den forløsning, som han også oplevede.
”Ja, og to uger senere sidder man og er hamrende frustreret, fordi man ikke synes, det hele bare... Man skal lære en hel masse nye ting. Det har helt klart været frustrerende, men det har også været fedt,” siger han om omvæltningen.
”Jeg har det personligt sådan, at jeg prøver at være der, hvor mine fødder er. Det vil sige, at jeg ikke tænke så meget fremad. Jeg prøver at være i nuet, så meget jeg nu kan. Jeg tror, det er den eneste måde, hvor jeg stadig kan bibeholde mig selv i det.”
En omvæltning er lige præcis, hvad det er at gå fra studerende til næsten-nfl-spiller. Det har været spændende, men også sindssygt stressende, synes han, for han har en helt ny, flere hundrede sider lang playbook, han skal vise, at han godt kan, og at han forstår spilsystemet. Arbejdsdagene varer ofte 12-14 timer, fordi han træner, går til møder og bruger timevis på at terpe, terpe, terpe.
Omvendt har det også været sjovt og givende, Andreas Knappe har lært en masse allerede, og han nyder at være tilbage på banen – og så endda blandt nogle af verdens bedste.
”De har en fed atmosfære omkring holdet dernede, så det har ikke været sådan, at man har tænkt: ’Årh, det gider jeg ikke.’ Heldigvis,” siger han. Bare det, at han er der, giver en vis bekræftelse. ”Nu er det ikke bare noget, man rendte og drømte om og trænede de der øvelser for måske at få en chance. Nu er den her. Det er megafedt.”
Dermed er vi tilbage et af hovedtemaerne for fortællingen om Andreas Knappe. Om at drømme stort, forlade familie og hjemland, stå på egne ben og klare sig selv i drømmenes Amerika. Man siger, at alt godt kommer til den, der venter, men i Knappes tilfælde kunne det meget vel omskrives til, at det gode kommer til den, der arbejder. Det er det hårde arbejde, der kendetegner ham som atlet, hvilket head coach Dan Quinn også har lagt vægt på i interviews.
Ifølge Knappe selv gik han fra 84 kilo til de nuværende 147 på seks-syv år. Man kan bare søge nogle gamle billeder af ham frem og konstatere, at han er ikke født som det skur, han er i dag. Det har krævet tunge vægte og en voksen appetit.
Nu er han så der, hvor drømmen kan begynde. Klar til mere hårdt arbejde.
”Det tog noget tid at gå op for mig, at det var rigtig nok, det her. Det var ikke bare noget, jeg havde drømt. Det er lidt en sjov situation, man sidder i. Det er svært at sætte ord på. Man ved, at man har taget det første store skridt mod sin drøm, men man ved også, at det næste skridt er lige så stort – hvis ikke større – for at den går 100 procent i opfyldelse.”
2. SEPTEMBER 2017
Denne dato skal de 32 Nfl-hold indlevere de endelige 53-mandstrupper for 2017-sæsonen. Andreas Knappe kan både komme på truplisten, blive helt frigjort og ende på practice squad.
Ved Nfl-magasinets deadline er det endnu uvist, hvilken skæbne hans drøm får.
”DET TOG NOGET TID AT GÅ OP FOR MIG, AT DET VAR RIGTIG NOK, DET HER. DET VAR IKKE BARE NOGET, JEG HAVDE DRØMT. DET ER LIDT EN SJOV SITUATION, MAN SIDDER I. DET ER SVÆRT AT SÆTTE ORD PÅ. MAN VED, AT MAN HAR TAGET DET FØRSTE STORE SKRIDT MOD SIN DRØM, MEN MAN VED OGSÅ, AT DET NÆSTE SKRIDT ER LIGE SÅ STORT – HVIS IKKE STØRRE – FOR AT DEN GÅR 100 PROCENT I OPFYLDELSE.”