NFL Magasinet

SIDSTE CHANCE FOR CARSON OG CARDINALS?

Det er ved at være sidste chance for det her Arizona Cardinals-hold, hvor quarterbac­k Carson Palmer nærmer sig pensionsal­deren.

- TEKST: KENNETH JENSEN

2016-sæsonen gik slet, slet ikke, som Arizona Cardinals havde håbet på.

Ingen playoffs. Ingen winning record. Og en rutineret spiller, der på bare få måneder så ud til at blive meget ældre.

Forhåbning­erne var store til både Arizona Cardinals og Carson Palmer efter en 2015-sæson, hvor holdet var tæt på at nå en Super Bowl, men det blev aldrig den ønskede opfølgning.

Nu nulstiller Arizona, og selv om sidste sæson var en skuffelse, er der stadig meget spændende at se frem til i 2017-sæsonen.

Godt nok er spørgsmåle­t, om Carson Palmer stadig har det, der gjorde ham til en af de bedre quarterbac­ks i NFL og i 2015-sæsonen gjorde han til en Mvp-favoritter­ne, eller om det er sidste sæson som Nfl-spiller for den 37-årige tidligere topvalg i draften.

I sidste sæson var han dårlig, småskadet og uden egentlig styrke i armen. I stedet satsede Cardinals på David Johnson, deres super running back, og det kan også meget vel blive formlen i 2017 for angrebet, for David Johnson kan være tæt på umulig at stoppe, når han er på sit bedste.

Essentielt er det dog for Super Bowlchance­rne, at Palmer igen får noget styrke i armen, så Speedy Gonzales-typer som John Brown og J.J. Nelson kan true diverse forsvar dybt. Det kræver også, at den offensive linje kan beskytte den gamle quarterbac­k, og det kan man være lidt bekymret for, at den ikke kan, nu både Evan Mathis og Earl Watford er færdige i Arizona.

På forsvaret er der meget godt at tage med fra 2016-sæsoner, hvor Cardinals målt på yards var det næstbedste forsvar i NFL, og selv om holdet har mistet en leder i Calais Campbell, er der fortsat utrolig stor kvalitet med pass rushere og defensive backs, der kan vinde kampe for Arizona og holde det ambitiøse hold inde i kampe, når angrebet ikke lige har dagen.

Cardinals er ikke langt fra at være en stor, stor trussel for NFC West-favoritter­ne Seattle Seahawks og for hele NFC. Som førnævnt var holdets forsvar det næstbedste målt på yards, mens angrebet målt på yards var det niendebeds­te i sidste sæson. Det fortæller en anden historie end Cardinals’ rekord på 7-8-1.

Men meget afhænger af, om Carson Palmer har mere brændstof i tanken, eller om han klar til pension.

 ??  ?? FOTO: ROSS D. FRANKLIN/ RITZAU
FOTO: ROSS D. FRANKLIN/ RITZAU

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark