NFL Magasinet

DEN YNGSTE NOGENSINDE SKAL INSPIRERE I LOS ANGELES

Storsatsen­de LA Rams sagde i sidste sæson farvel til coach Jeff Fisher, og i stedet er Sean Mcvay blevet ansat. Han er NFLS yngste head coach nogensinde.

- TEKST: KENNETH JENSEN

Los Angeles Rams var før sidste sæson holdet, Nfl-fans fik lov til at følge i Hard Knocks, og selv om det var en kedelig omgang i forhold til tidligere sæsoner, var der alligevel en scene, som står klart fra sæsonen i Hard Knocks.

Jeff Fisher, holdets head coach, var længe blevet drillet af fans af modstander­hold for at være en 7-9 træner, der ikke kunne få det bedste ud af sit hold, og i Hard Knocks kunne han til et holdmøde berette: ”I’m not going fucking 7-9 again.” Det fik han sådan set ret i. Efter at være startet 3-1 tabte Fisher otte af de næste ni kampe, og så fik han kniven i Los Angeles.

Afløseren, der nu skal få førstevalg­et fra sidste års draft til at levere på quarterbac­ken, ja, han hedder Sean Mcvay, og han er NFLS yngste head coach. Nogensinde.

Sean Mcvay kommer fra et job som offensiv koordinato­r, og da han blev ansat

den 12. januar 2017, var han blot 30 år og 11 måneder og overtager dermed rekorden som den yngste fra Lane Kiffin, der var 31 år og otte måneder i 2007.

Det er ikke et playoff-år, Rams går ind i, men det er alligevel et vigtigt år, hvor organisati­onen skal fortsætte med at bygge relationer til Los Angeles og ikke mindst bygge på Jared Goff.

Jared Goff har i det hele taget været en skuffelse, siden han kom ind i NFL i fjor som førstevalg­et i draften, og Hard Knocks endte med at blive en bjørnetjen­este for Goff, hvis store mangler blev udstillet i programmet. For eksempel kunne han ikke finde ud af at tage et snap under center.

Rams’ fremtidige succes afhænger af, om holdet kan udvikle en quarterbac­k i en liga, hvor du vinder med en god quarterbac­k og taber med en dårlig. Den offensive linje er forbedret, og på skillposit­ions har Rams opgraderet, så der er flere våben til Goff. Senest har holdet tradet for Sammy Watkins, og han bliver et super mål for Jared Goff.

Forsvaret er blandt de bedre i NFL, og hvis Todd Gurley finder tilbage til sin bedste form og kan løbe bag en forbedret offensiv linje, venter der flere sejre end de fire, holdet blot fik i fjor.

 ??  ?? FOTO: JAE C. HONG/ RITZAU
FOTO: JAE C. HONG/ RITZAU

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark